Hjernerystelse kan have langvarige sociale konsekvenser
Et dansk forskningsprojekt offentliggjort i det internationale tidsskrift Preventive Medicine i juli 2024 afslører, at hjernerystelser og andre hovedtraumer kan have langvarige sociale konsekvenser. Studiet, “Traumatic brain injury and long-term associations with work, divorce and academic achievement”, fastslår, at selv milde hovedtraumer som hjernerystelse er forbundet med en markant højere risiko for skilsmisse, ustabilt arbejdsliv og nedsat sandsynlighed for at gennemføre uddannelse.
Studiets resultater er baseret på omfattende data fra det danske landspatientregister og Danmarks Statistik. Forskerne analyserede oplysninger fra personer diagnosticeret med hovedtraumer, herunder hjernerystelse, og sammenlignede dem med tilsvarende kontrolgrupper, hvad angår udviklingen i deres arbejdsliv, ægteskaber og akademiske præstationer.
Øget risiko for skilsmisse og ustabilitet i arbejdslivet
Undersøgelsen viser, at selv ti år efter en hjernerystelse har berørte personer op til 1,6 gange større sandsynlighed for ustabilt arbejdsliv end dem uden hovedtraumer. Risikoen for skilsmisse er også 1,5 gange højere blandt dem, der har haft en hjernerystelse, og forskerne konkluderer, at konsekvenserne ikke nødvendigvis mindskes over tid, men kan følge de ramte gennem hele deres arbejdsliv og personlige forhold.
Forskerne fandt også, at sandsynligheden for skilsmisse var størst blandt dem med milde skader som hjernerystelser, muligvis fordi mange vender tilbage til hverdagen med ubehandlede eller vedvarende symptomer, som kan belaste både arbejdsliv og nære relationer.
Unge og uddannelse
Studiet peger desuden på, at børn og unge, der har været ramt af hovedtraumer, har lavere chancer for at gennemføre gymnasiet eller en videregående uddannelse. For unge, der har oplevet en hjernerystelse i teenagealderen, var konsekvenserne særligt markante, da risikoen for manglende gennemførelse af gymnasieuddannelse var højere end blandt dem uden hjerneskader.
En omfattende registerundersøgelse
Data til undersøgelsen blev trukket fra landspatientregistret, som giver en omfattende historik over diagnosticerede patienter i Danmark. For at måle arbejdslivets stabilitet fokuserede forskerne på ca. 45.000 danskere mellem 18 og 60 år, som var i fast arbejde på tidspunktet for skaden. Hvis en person arbejder mindre end 75 % af tiden efter skaden, blev vedkommendes arbejdsliv betragtet som ustabilt.
Undersøgelsen er en registerbaseret studie, der dokumenterer statistiske sammenhænge mellem hovedtraumer og sociale konsekvenser, men ikke nødvendigvis årsagerne bag disse sammenhænge. Dette betyder, at de præcise mekanismer, som knytter TBI (Traumatisk hjerneskade) til sociale udfald, stadig mangler fuld forklaring, selvom forskerne peger på, at faktorer som psykiske og fysiske eftervirkninger kan spille en væsentlig rolle.
Anerkendelse og videnskabelig kvalitet
Studiet, der er udført i samarbejde mellem Dansk Center for Hjernerystelse og Region Hovedstadens Psykiatri, er blevet peer-reviewet for at sikre kvalitet og videnskabelighed. Forskningsprojektet er støttet af Offerfonden og Helsefonden, som arbejder for at fremme forskning og behandling af langvarige følgevirkninger efter hjernerystelse og andre hovedtraumer.
Fremtiden for personer ramt af hjernerystelse
Resultaterne af denne undersøgelse peger på behovet for opfølgende støtte og målrettede indsatser for personer, der har oplevet hovedtraumer, herunder hjernerystelse. Med langvarige konsekvenser for både personlige og professionelle liv anbefaler forskerne, at sundhedssektoren og arbejdsmarkedet overvejer tiltag for at hjælpe dem, der oplever problemer som følge af hjernerystelse.
