For heldigvis giver det mig et kærkomment pusterum at være fordybet i mine klientsamtaler. Her er jeg så fokuseret og koncentreret om den eller dem, jeg sidder overfor, at jeg opnår en form for pause for PMS symptomerne.
PMS strategier hjælper mig igennem dagen
Jeg har imidlertid fundet nogle PMS strategier, der hjælper mig lettere igennem mine arbejdsdage. Der hvor PMSen rammer mig, er i perioden op til at arbejdsdagen starter – det være sig om søndagen inden arbejdsugen starter, om aftenen før en arbejdsdag og om morgenen inden arbejdsdagen starter. Det skyldes primært, at min energi er lav og mit overblik er forduftet.
Jeg har udarbejdet nogle PMS strategier, der hjælper mig i gang og igennem dagen:
- Sørge for at have god tid om morgenen for at undgå at starte min dag med unødig stress
- Planlægge morgenen – hvem gør hvad på hjemmefronten?
- Planlægge at have korte dage tilpasset min sparsomme energi – et af privilegierne ved at være sin egen arbejdsgiver
- Gå på arbejde i mit eget tempo og ad den vej, som jeg vælger med en podcast efter eget valg i ørerne
- Prioritere mine pauser – herunder frokostpausen med sund frokost
- Huske på muligheden for at melde mig syg, hvis jeg føler mig ude af stand til at passe mit arbejde. Alene det at vide, at jeg har mulighed for at melde mig syg som alle andre, letter trykket på mig. Det er nemlig ikke noget, jeg har let ved at gøre, da jeg føler et stort ansvar overfor klienterne. Paradoksalt nok benytter jeg mig meget sjældent af denne mulighed og har derfor ikke ret mange sygedage
- Tage et skridt af gangen ved at bryde min dag ned i overskuelige bidder – at gå på arbejde, herefter at have fokus på klienterne en af gangen, spise frokost, have de sidste klienter, gå hjem – i stedet for at forsøge at overskue hele dagen på én gang
Jeg er meget nysgerrig på at høre, hvad dine strategier er, når du er ramt af PMS. Hvad gør du, når du vågner op til en dag, hvor PMSen raser?
Hvis dette indlæg om PMS strategier har fanget din interesse vil jeg opfordre dig til at abonnere på bloggen. Der kommer nye blogindlæg hver uge.
Har du lyst til at læse om, hvordan jeg som psykolog hjælper par med at samarbejde, udvikle PMS strategier og forstå den situation de er i – kan du læse mere her…
Du kan høre mere om PMS i min Podcast serie: PMS – Powerkvinder Med Svingninger
#2. PMS som livsledsager – med trivsel og kærlighed som kompas
#4. Karrierekvinde med svingninger
Facebook: I Facebookgruppen PMS – Powerkvinder Med Svingninger deler vi erfaringer omkring PMS – del dine erfaringer, få inspiration, få svar på dine spørgsmål omkring PMS.
Instagram: Følg PMS – Powerkvinder Med Svingninge på Instagram.
Kan du genkende noget af det, jeg skriver? Har du selv nogle PMS strategier der hjælper dig igennem dit arbejde i perioder hvor der er PMS i luften? Du skal være meget velkommen til at dele dine erfaringer under dette indlæg. Igennem åbenhed kan du hjælpe andre!
2 Responses
Tak for dine indlæg.
Hej Anita
Tak for dine indlæg.
Oplever du at du eller dine klienter for den sags skyld, når de har pms, siger ting, de ikke mener?
Lad mig forsøge at uddybe:
når jeg har pms, så kan jeg blive helt forvirret over, hvad jeg synes / hvad min holdning er, og så kan jeg holde to modsatrettede tanker på een gang:
Jeg kan lide den, nej det kan jeg ikke. Jo, altså den er lidt pæn men også lidt grim
Jeg kan ikke tage en beslutning! Og det er tit sådan nogle fuldstændig absurd latterlige ting, jeg gør det i.
Hvad er det for noget…….
Kære Kirstine,
Tak for din kommentar til mit indlæg om PMS. Hvor er det en fin og meget rammende beskrivelse af den tvivl, der kan ramme på dagene med PMS. Jeg kan så udmærket genkende det.
Tvivlen kan både omhandle en selv og alt det, der er rundt omkring os. På den måde kan det opleves lidt som en krisereaktion, hvor følelserne er så aktiverede, at fornuften ikke ikke får plads. Det er ikke i de situationer, vi skal træffe store og afgørende beslutninger. Jeg håber, at det giver mening for dig.
Kh. Anita