Uden at vi lægger mærke til det, bliver vi fanget i en negativ cirkel af alt for meget gøren og alt for lidt væren.
Vi har et arbejde, der skal passes. Børn, der har brug for vores nærvær. En partner, der også vil have noget af dig. Praktiske ting, der skal fixes. Venskaber, der skal plejes. Forældre, der skal besøges. Der er bud efter dig. Hele tiden kan det opleves. Der er ikke nok timer i døgnet til, at du kan nå det hele. Og helt sikkert ikke det, du virkelig har brug for. Måske har du ikke engang tid til at tænke den tanke?
Men kroppen sladrer. Pludselig ligger du vågen om natten. Du kan ikke sove. Mærker stresshormonerne arbejde på højtryk. Du bliver en version af dig selv over for din partner og dine børn, som du ikke kan lide. Du er kortluntet, distræt eller oplever dig følelsesløs.
Er de krav, du stiller til dig selv rimelige. Er det krav du ville ønske, dine børn stillede til sig selv, når de blev voksne?
Får du prioriteret rigtigt?
Hvis vi er mere optaget af arbejdet end vores børn, så kan de opleve, at de ikke er så vigtige. At arbejdet er vigtigere for dig end dem. Og er det egentlig sådan du har det? Nej vel. Når man spørger folk, der ligger på deres dødsleje, hvad de ville have gjort anderledes, er der ingen siger, at de ville have arbejdet mere. Nej. De ville have tilbragt mere tid sammen med dem, de elskede.
Vi bliver på en måde forgiftede af det høje tempo, der er omkring os. Spændende jobs. Ros og anerkendelse fra ens chef. Med det høje tempo mister vi kontakten til os selv, og til kroppen – vores følsomhed og vores fornemmelse af, hvad det er vigtigt.
Lav en omsorgsplan til dig selv!
Der er en vej tilbage. Du kan vælge noget andet. Prøv at sætte kravene og tempoet ned. Bare en periode. Give dig selv et pusterum en pause. En tid til refleksion. Mærke kroppen, Langsommeligheden. Fokus på åndedraget. Bare være. Iagttage dine børns leg. Mærke kærligheden til dine børn og tænke på, hvad du gerne vil give dem med videre i deres liv. Hvad er egentligt vigtigt for dig?
Hvis du skulle lave en omsorgsplan til dig selv, hvordan skulle den så se ud?
Læs mere her: https://psykologerne.dk/psykolog-jan-kaa-kristensen/
