Jeg tænker, at jeg da om nogen bør have styr på mit liv med den lange universitetsuddannelse, efteruddannelser og timevis af erfaring i bagagen. Men to gange om måneden må jeg bare erkende, at min krop og biologien tager over – jeg lider af PMS! Og lider i bogstavligste forstand. I den periode det står på, er det en lidelse ikke blot for mig men for hele familien.
At lide i tavshed
PMS er en af de ting, vi ikke taler så højt om. Mange kvinder ved slet ikke, at de lider af PMS. Hvorfor vælger jeg så at udlevere mig selv i et blogindlæg om PMS? Det er fordi, at jeg ved fra utallige klienter i min praksis, samtaler med min læge, gynækolog og mange andre, at jeg ikke er den eneste, der lider af denne underlige tilstand, der kommer og går. Kan jeg, ved at fortælle min historie og dele min viden, hjælpe andre med at få et fokus på, hvad der kan være fat, så gør jeg gerne det. Der er meget lidelse forbundet med PMS – og at lide i stilhed og uvidenhed kan gøre situationen endnu værre.
Når jeg starter nye klientforløb op med kvinder, så har jeg gjort det til vane at spørge ind til cyklus og humør samt prævention (udover søvn, appetit, kaffeforbrug, røg- og alkoholvaner mv.). Jeg gør faktisk det samme ved parsamtalerne, da jeg om nogen ved, at humørudsving kan være en massiv stressfaktor på parforholdet og familielivet
Men hvordan kan jeg være så stensikker på, at jeg ikke er ved at blive skør, at jeg ikke er en dårlig mor og den dårligste hustru? Hvordan kan jeg vide, at jeg ikke bare har en depression eller har stress? Det kan jeg, fordi jeg har set det igen og igen – oplevet på egen krop, at min verden omkring mig forandres så brat, selvom der ikke sker fysiske forandringer med den. Det kan jeg, fordi det er sikkert som amen i kirken, at jeg er på et bestemt sted i min cyklus, når humøret daler, og verden bliver et farligt sted. Det kan jeg, fordi det er så forudsigeligt for mine omgivelser. De kender tegnene, og hjælper mig igennem. Jeg vil i nogle efterfølgende blogindlæg beskrive tilstanden, hvordan jeg har identificeret den og hvordan jeg har valgt at leve med den.
I hormonernes magt
Når jeg ikke er ramt af hormonstormene, er jeg en ganske almindelig hustru, mor til tre, har en dejlig vennekreds og er psykolog. Min hverdag er aktiv og fungerer med de mange gøremål, der hører et sådant liv til. Mit humør vil jeg selv betegne som godt, jeg har overskud, er rummelig overfor mine omgivelser og har styr på det meste. Det er sådan, jeg kender mig selv – størstedelen af tiden, og en gang var det sådan det var – for det meste. Men sådan er det desværre ikke mere… To gange om måneden – op til ægløsning og op til menstruation – tager hormonmonsteret over. Det er desværre der, jeg befinder mig lige nu imens jeg skriver dette blogindlæg. Jeg vil forsøge at beskrive det, selvom det er svært at sætte ord på.
PAS PÅ – hormonerne kommer!
Nogle af de første tegn, der dukker op, når der er forandring i mine hormoner er, at min søvn bliver betydelig påvirket, jeg bliver irritabel og lægger mærke til de mindste ting at irriteres over (og dem kan der være mange af i en travl hverdag i en småbørnsfamilie), jeg mærker indre uro, mine sanser skærpes, så selv små lyde larmer vanvittigt i mit hoved. Jeg får let til tårer – en lille hjertelig spøg kan vælte mig af pinden. Når de dage står på, har jeg det skidt, jeg er i mine følelsers vold. Jeg har lyst til at gemme mig væk, kravle i mit lille sikre hul, hvorfra jeg kan kigge ud på den store skræmmende verden. Ikke nok med at jeg har det skidt, så lider min familie også. De er ikke et sekund i tvivl om, hvornår ”mormonerne” er på spil, som min søn kaldte dem da han var lille, og min hårdt prøvede mand må tage ekstra over på koordinering og praktiske opgaver i hjemmet.
Det er noget af det, der sker omkring mig. Noget helt andet er det, der sker i min relation til mig selv. Mine tanker ændrer karakter. Hvis du har døjet med depression eller kender til depressive symptomer, så kender du det, PMS’en gør ved mine tanker. De bliver dystre, triste og grå. Jeg mister troen på mig selv, jeg mister håbet på, at det nogensinde går over igen. Min gode mand er heldigvis ved min side og kan fortælle mig, at det snart letter, og at det er præcis sådan, jeg har det hver gang.
Hvis du er blevet nysgerrig på, om du mon er ramt af PMS, så prøv at gøre følgende:
- Prøv at tænke tanken: ”kan der være en sammenhæng mellem mit humør og min cyklus?”
- Start med at observere og skriv ned: Hvornår havde jeg det sidst svært? – og undersøg hvor du var i din cyklus.
- Få dine nære til at hjælpe dig – hvad observerer de? Kan de se et mønster?
- Når du mærker, at dit humør er dalet, så sammenhold det med, hvor du er i din cyklus og skriv det gerne ned i din kalender. Noter gerne dine symptomer, så du kan genkende dem fra gang til gang.
- Hvis du er ramt af PMS, vil der langsomt begynde at tegne sig et mønster – enten udsving op til menstruation, op til ægløsning eller op til begge dele.
Du kan høre mere om PMS i min Podcast serie: PMS – Powerkvinder Med Svingninger
#2. PMS som livsledsager – med trivsel og kærlighed som kompas
#4. Karrierekvinde med svingninger
Facebook: I Facebookgruppen PMS – Powerkvinder Med Svingninger deler vi erfaringer omkring PMS – del dine erfaringer, få inspiration, få svar på dine spørgsmål omkring PMS.
Instagram: Følg PMS – Powerkvinder Med Svingninge på Instagram.
Kan du genkende noget af det, jeg skriver? Du skal være meget velkommen til at dele dine erfaringer under dette indlæg. Igennem åbenhed kan du hjælpe andre!
26 Responses
Interessant artikel . Jeg tænker at det er et emne der tit bliver overset og som er utroligt tabu belagt.
Hej Marianne,
Tak for din kommentar. Det er også min oplevelse, at det ikke er noget vi taler højt om. Tavshed gør imidlertid ikke lidelsen mindre – måske tværtimod.
Jeg er 38 og har endeligt fået taget hånd om min pms. Der er ingen tvivl om, at PMS har gjort store dele af mit liv til et helvede. Op til 14 dage pr måned har jeg haft depressive tilstande, være agressiv og have deciderede selvmordstanker. Så fik jeg menstruation og det var pist væk på dag 2, og jeg levede normalt i op til 14 dage. For så at starte nedturen igen. Jeg er ikke i tvivl om, at mine store udsving bla. har tæret på mit ægteskab, og jeg er nu blevet skilt. Hvis jeg spiser fuldstændig palæo, har jeg ingen symptomer, men nu fik jeg endelig talt med min læge, og jeg er nu på p-piller i 3 måneder af gangen. Det har hjulpet meget!! Shit, hvor ville jeg ønske, jeg og mine omgivelser havde taget pms mere alvorligt før…:(
Kære Marie,
Tusind tak for din kommentar – dejligt at høre, at vi er flere, der åbent fortæller om det. Jeg kan jo desværre kende dine symptomer og ved, som du også skriver, at omkostningerne kan være kolossale.
Jeg har ikke før hørt at palæokost kan have den effekt, men det er gode nyheder. Godt du har fundet en måde, der letter dine symptomer, så du igen kan leve dit liv fuldt ud. Vi skal have mere fokus på vores omgivelser, da vi alle kommer til at lide under de voldsomme symptomer. Tak igen fordi du deler…
Mange hilsener
Anita
Jeg ved ikke, om du har set mit opslag på facebookgruppen om det forsøg med kosttilskud mod PMS? Jeg talte med professor Kaj Winther i sidste uge. Der mangler stadig kvalificerede kvinder. Måske er det noget for dig.
PMS symptomer jeg bliver sur og ked af og ondt i maven og Livermore .. nu har jeg har haft detpar dag? Vil høre hvornår smutte det igen ? ? Og vil spise med hele tiden .. mvh Louise
Hei, jeg fikk diagnosen pmdd for 10 dager siden, etter gu undersøkelse og samtale med svensk kvinnelig gynekolog.
Fikk serotoninreopptakshemmere, 10 mg tas daglig 10 dager før blødning starter, brukes i 10 dager. Nå har jeg lest on dette medikamentet, og er utrolig usikker på om jeg skal fortsette, om jeg skal ta igjen ved neste mens. Jeg vil ikke bli sykere og etter å lest Kaj W og hva han mener- er jeg enda mere usikker. Dette gir meg jo svar på hva som har plaget meg i alle år, men jeg får ikke forståelse fra mine nærmeste. har du noen råd til meg? Jeg forstår at jeg må holde meg unna alkohol, trene mere (mere aktiv) oftere gjøre yoga og sove mere. Men jeg er gift med en som er innadvendt, høysensitiv, b menneske og det er så vanskelig når jeg er det motsatte.
Mva meg
Kære Meg,
Det kan virke helt skørt at kommentere på dit indlæg nu så lang tid efter, du har skrevet det. Jeg har været ramt af tekniske udfordringer, der har forhindret mig i at kunne se dit opslag. Det beklager jeg!
Jeg håber, du fandt din vej i forhold til medicinen. Der er røster, der taler for medicin – og dem, der taler imod. Jeg har aldrig prøvet noget, der har afhjulpet mine svingninger, snarere tværtimod, men sådan er vi jo forskellige. Jeg er ked af at høre, at du ikke oplever at have forståelse fra dine nærmeste. Måske har det forandret sig nu, hvor der er gået noget tid, og din partner kan se, at der er system i de tidspunkter, hvor det er svært at være dig og jer. Når I begge ser mønstret, er det min erfaring, at det er lettere at stå sammen, når det bliver svært. Hvad er din erfaring? Hvad gør I, når hormonerne raser? Selvom I er meget forskellige, så er det muligt at stå sammen – I skal lige have knækket koden til, hvordan I gør det.
Mange hilsener
Anita
Hej
Jeg har det sidste år, lagt mærke til, at jeg i perioder bliver træt, har nemt til tåre, ondt i maven og deprimeret. Har givet skylden på travlhed i hverdagen. Jeg har en hormonspiral, og får derfor ikke synlige tegn på menstruation, men de sidste mange måneder, har jeg fået ondt i hovedet, så lidt kvalme, ondt i maven, men det værste, det overtages af deprisive tanker. Jeg begyndte at tænke over det, og kan se at det er samme tid på måneden hver gang, og i 10 dage, jeg føler at jeg er ved at blive skør, og min første indskydelse var spiralen.
Jeg er ligesom dig, et glad og overskuds menneske, som elsker sine børn, kæreste og job, det er sådan jeg ser mig selv, det er sådan andre ser mig. Når jeg har det sådan i de dage, er jeg slet ikke den person, og det er der ingen der kan overbevise mig om. Jeg blev rørt da jeg læste det du har skrevet, måske er jeg ikke skør.
Hej anita
Det her er hvad jeg har ledt efter! ???? Nu jeg desperat efter at finde mere du har skrevet om det? Hvad du har gjort. Hvordan finder jeg det? Jeg har det kun godt ved ægløsning. Har indtil nu nægtet antidepressiv og hormoner men er desperat. Hjælp!
Med venlig hilsen
Cathrine slaiman
Kære Cathrine,
Tak for dit indlæg – det gør mig ondt, at du også er ramt. DU ER IKKE ALENE… selvom det da godtnok kan føles sådan. Jeg har skrevet i alt 5 blogindlæg om emnet. Der kan du læse en del om, hvad jeg har gjort mig af erfaringer. Jeg er stadig ikke i mål men forsøger at leve med de udfordringer, som jeg støder på. Du skal være velkommen til at kontakte mig på mail på anita@psykologerne.dk, hvis du ikke finder svar… Kender så udmærket godt desperationen!!
Mange hilsener
Anita
Hej.
Jeg hat et meget brændende spørgsmål.
Jeg har aldrig rigtig lidt af PMS. Men her de sidste 1-2 år, er det gået vidt for sig. Det skal siges at jeg er 23 år gammel. Kan de lade sig gøre, at det pludseligt opstår? Eller indbilder jeg mig selv det?
Kære Anita,
Jeg faldt over denne side på jagt efter hjælp til at forstå mit elendige humør og depressive tanker omkring ægløsning og menstruation. Det har hjulpet meget at læse dine ord og de efterfølgende kommentarer med svar. Oplysning og viden er SÅ vigtigt! Jeg har længe troet at jeg var ved at blive skør, men kan forstå nu at det hænger sammen med min cyklus. Fx har jeg ægløsning nu, og jeg er utrolig træt, mangler overskud, bliver sur rigtig hurtig over ingenting, men det verste er de negative tanker! Jeg håber, at det vil hjælpe at ændre livsstil, da jeg har tænkt mig at begynde med løbetræning igen efter jeg er blevet mor for 2,5 år siden. Krydser fingrene for at det hjælper både på vægten, overskuddet og humøret, for det er utrolig hårdt at have det sådan her. Men som du sier, det hjælper utrolig meget at notere episoderne i en kalender og følge sin cyklus. Det giver noget ro til de rodede tanker… Mvh. Izabela
Kære Izabela,
Tusind tak fordi du tog dig tid til at skrive dit indlæg. Det er så dejligt at høre, at denne side også har hjulpet dig. Hvor er det godt at høre, at du også har opdaget, at der er “system i galskaben” forstået på den måde, at der er sammenhæng mellem dine symptomer og din cyklus. Så længe vi ikke har øje på den sammenhæng, er det meget nemt at forklare de ubehagelige tanker og symptomer med, at der er noget rivende galt med os. Det der har hjulpet mig allermest i forsøget på at tackle de hårde og store svingninger har været at involvere hele min familie. Vi forsøger at gøre det til vores cyklus og ikke kun min. Måske kan det også hjælpe dig og jer, at der er åbenhed om, hvor I er i cyklus.
Måske kan det også hjælpe dig at lytte til min spritnye podcastserie “PMS – Powerkvinder Med Svingninger” hvor der indtil videre er kommet tre episoder og flere på trapperne. Jeg har også oprettet den første gruppe på fb om for os med PMS – du skal være hjertelig velkommen:-) Jeg tillader mig at linke til begge herunder.
Mange hilsener
Anita
https://psykologerne.dk/podcasts/3-eksen-med-svingninger/
https://www.facebook.com/groups/255357239132356/
Hej Anita,
Jeg faldt over din side i mit forsøg på at finde noget om at være ked af det i forbindelse med ægløsning.
De fleste steder læser jeg, at man burde være i højt humør i den del af cyklussen, men jeg oplever at være sort i tanker og have let til gråd.
Er lidt i tvivl, om det også er tilfældet, når du skriver ‘svingninger ved ægløsning og menstruation’ eller om det så er positive svingninger ved ægløsning, du mener?
Bedste hilsner
Anna
Hej Anita.
Jeg forstår fuldstændigt Hvad du mener.
Jeg er 32 år og mor til 3 børn. Jeg opdagede at jeg havde fået PMS (aldrig haft det før)
Ved at jeg nogen dage før mens og 1-2 dage efter mens. Samt ved ægløsning og 1-2 dage efter ægløsning. Konstant har en indre uro i kroppen, er monster træt. Kommer til at råbe af mine børn overskuddet er der ikke, får.mange angst symptomer. Kan ikke rumme larm. Bliver trist, depri. Ondt i kroppen, spændinger, især nakken, hovedet og skulder.
Når min mens og ægløsning helt er overstået, har jeg det godt igen, er glad overskud osv.
Men når det står på. Føler jeg mig som verdens dårligste mor.
Har forsøgt mange ting, men ingenting virker.. Det er virkelig belastende at have det sådan, da alt min energi bliver brugt på at have det skidt.
Kære Maja,
Tak for din forståelse og for at tage dig tid til at skrive. Hvor er det godt, at du har fået øje på, hvad det er, der er los, og at det kommer og går. Det er en rigtig god start på at leve med PMS og de gener, som det giver os og vores relationer. Du nævner nogle af de symptomer, som jeg hører alleroftest – og som giver rigtig mange hovedbrud og kvaler, når bølgerne har lagt sig, nemlig det med at blive en dårlig udgave af sig selv, hvad enten det er i rollen som mor, partner eller veninde. Det er møgsvært at navigere i. Mon dine omgivelser er opmærksomme på, hvad der er i spil?
Vi kommer så nemt til at føle os forkerte og alene – men vi er ingen af delene. Det kan være en stor lettelse at have nogle at støtte sig op af, når helvede bryder løs, så vi ikke skal kæmpe en total ulig kamp alene. Mon du er med i vores fb gruppe? Der er god støtte og erfaringsudveksling, og vi er mange, der gør brug af den. Hvis ikke du er, så er du hjertelig velkommen. Søg på gruppen “Powerkvinder Med Svingninger – PMS” og så dukker vi op:-)
Mange hilsener
Anita
Kære Anita,
Sidder midt i kvalme, opkast, uro, angst, søvnløshed, feberfølelse — og min menstruation kommer i morgen eller om to dage. Jeg er ved at gå i stykker pt.
Jeg vil bare byde ind med, at de fæle svingninger omkring ægløsning og menstruation i høj grad også kan være fysiske. Det tales der sjældent om, men jeg er virkelig ramt på fysikken (og ja, bestemt også på psyken) og kan ikke arbejde de dage det her står på.
Næste emne, som måske kunne være interessant at tage fat på, er perimenopause og de svingninger der opstår her. Specielt fordi min erfaring er at pms her bliver *endnu* værre ????