Jeg tænker, at jeg da om nogen bør have styr på mit liv med den lange universitetsuddannelse, efteruddannelser og timevis af erfaring i bagagen. Men to gange om måneden må jeg bare erkende, at min krop og biologien tager over – jeg lider af PMS! Og lider i bogstavligste forstand. I den periode det står på, er det en lidelse ikke blot for mig men for hele familien.
At lide i tavshed
PMS er en af de ting, vi ikke taler så højt om. Mange kvinder ved slet ikke, at de lider af PMS. Hvorfor vælger jeg så at udlevere mig selv i et blogindlæg om PMS? Det er fordi, at jeg ved fra utallige klienter i min praksis, samtaler med min læge, gynækolog og mange andre, at jeg ikke er den eneste, der lider af denne underlige tilstand, der kommer og går. Kan jeg, ved at fortælle min historie og dele min viden, hjælpe andre med at få et fokus på, hvad der kan være fat, så gør jeg gerne det. Der er meget lidelse forbundet med PMS – og at lide i stilhed og uvidenhed kan gøre situationen endnu værre.
Når jeg starter nye klientforløb op med kvinder, så har jeg gjort det til vane at spørge ind til cyklus og humør samt prævention (udover søvn, appetit, kaffeforbrug, røg- og alkoholvaner mv.). Jeg gør faktisk det samme ved parsamtalerne, da jeg om nogen ved, at humørudsving kan være en massiv stressfaktor på parforholdet og familielivet
Men hvordan kan jeg være så stensikker på, at jeg ikke er ved at blive skør, at jeg ikke er en dårlig mor og den dårligste hustru? Hvordan kan jeg vide, at jeg ikke bare har en depression eller har stress? Det kan jeg, fordi jeg har set det igen og igen – oplevet på egen krop, at min verden omkring mig forandres så brat, selvom der ikke sker fysiske forandringer med den. Det kan jeg, fordi det er sikkert som amen i kirken, at jeg er på et bestemt sted i min cyklus, når humøret daler, og verden bliver et farligt sted. Det kan jeg, fordi det er så forudsigeligt for mine omgivelser. De kender tegnene, og hjælper mig igennem. Jeg vil i nogle efterfølgende blogindlæg beskrive tilstanden, hvordan jeg har identificeret den og hvordan jeg har valgt at leve med den.
I hormonernes magt
Når jeg ikke er ramt af hormonstormene, er jeg en ganske almindelig hustru, mor til tre, har en dejlig vennekreds og er psykolog. Min hverdag er aktiv og fungerer med de mange gøremål, der hører et sådant liv til. Mit humør vil jeg selv betegne som godt, jeg har overskud, er rummelig overfor mine omgivelser og har styr på det meste. Det er sådan, jeg kender mig selv – størstedelen af tiden, og en gang var det sådan det var – for det meste. Men sådan er det desværre ikke mere… To gange om måneden – op til ægløsning og op til menstruation – tager hormonmonsteret over. Det er desværre der, jeg befinder mig lige nu imens jeg skriver dette blogindlæg. Jeg vil forsøge at beskrive det, selvom det er svært at sætte ord på.
PAS PÅ – hormonerne kommer!
Nogle af de første tegn, der dukker op, når der er forandring i mine hormoner er, at min søvn bliver betydelig påvirket, jeg bliver irritabel og lægger mærke til de mindste ting at irriteres over (og dem kan der være mange af i en travl hverdag i en småbørnsfamilie), jeg mærker indre uro, mine sanser skærpes, så selv små lyde larmer vanvittigt i mit hoved. Jeg får let til tårer – en lille hjertelig spøg kan vælte mig af pinden. Når de dage står på, har jeg det skidt, jeg er i mine følelsers vold. Jeg har lyst til at gemme mig væk, kravle i mit lille sikre hul, hvorfra jeg kan kigge ud på den store skræmmende verden. Ikke nok med at jeg har det skidt, så lider min familie også. De er ikke et sekund i tvivl om, hvornår ”mormonerne” er på spil, som min søn kaldte dem da han var lille, og min hårdt prøvede mand må tage ekstra over på koordinering og praktiske opgaver i hjemmet.
Det er noget af det, der sker omkring mig. Noget helt andet er det, der sker i min relation til mig selv. Mine tanker ændrer karakter. Hvis du har døjet med depression eller kender til depressive symptomer, så kender du det, PMS’en gør ved mine tanker. De bliver dystre, triste og grå. Jeg mister troen på mig selv, jeg mister håbet på, at det nogensinde går over igen. Min gode mand er heldigvis ved min side og kan fortælle mig, at det snart letter, og at det er præcis sådan, jeg har det hver gang.
Hvis du er blevet nysgerrig på, om du mon er ramt af PMS, så prøv at gøre følgende:
- Prøv at tænke tanken: ”kan der være en sammenhæng mellem mit humør og min cyklus?”
- Start med at observere og skriv ned: Hvornår havde jeg det sidst svært? – og undersøg hvor du var i din cyklus.
- Få dine nære til at hjælpe dig – hvad observerer de? Kan de se et mønster?
- Når du mærker, at dit humør er dalet, så sammenhold det med, hvor du er i din cyklus og skriv det gerne ned i din kalender. Noter gerne dine symptomer, så du kan genkende dem fra gang til gang.
- Hvis du er ramt af PMS, vil der langsomt begynde at tegne sig et mønster – enten udsving op til menstruation, op til ægløsning eller op til begge dele.
Du kan høre mere om PMS i min Podcast serie: PMS – Powerkvinder Med Svingninger
#2. PMS som livsledsager – med trivsel og kærlighed som kompas
#4. Karrierekvinde med svingninger
Facebook: I Facebookgruppen PMS – Powerkvinder Med Svingninger deler vi erfaringer omkring PMS – del dine erfaringer, få inspiration, få svar på dine spørgsmål omkring PMS.
Instagram: Følg PMS – Powerkvinder Med Svingninge på Instagram.
Kan du genkende noget af det, jeg skriver? Du skal være meget velkommen til at dele dine erfaringer under dette indlæg. Igennem åbenhed kan du hjælpe andre!
