Den skjulte byrde: Børnemishandling og omsorgssvigt langsigtede indflydelse på mentalt sundhed
Ny forskning fra University of Sydney kaster lys over den alvorlige indvirkning, som børnemishandling og omsorgssvigt har på mental sundhed. Undersøgelsen blev offentliggjort i JAMA Psychiatry (2024), afslører, at op til 40 procent af livslange psykiske lidelser, såsom angst, depression, alkohol-og stofmisbrug, selvskade og selvmordsforsøg, kan spores tilbage til mishandling og omsorgssvigt i barndommen.
Børnemishandlingens dybe ar
Børnemishandling omfatter fysiske overgreb, seksuelle overgreb, psykiske overgreb før det fyldte 18 år. Den australske undersøgelse anslår, at mishandling/omsorgssvigt er ansvarlig for 41 procent af alle selvmordsforsøg og 21 procent af depressions tilfælde i landet. Det er rystende tal, der viser, hvor dybt rodfæstet disse traumer kan være for de udsatte.
I Danmark er børnemishandling/omsorgssvigt ligeledes et alvorligt problem. I følge sundhed.dk viser en dansk undersøgelse fra 2016 viste blandt andet, at:
-
- hvert 6. barn oplever vold i hjemmet
- hvert 12. barn er udsat for psykisk vold fra forældre
- 5 pct. af børn og unge mellem 7-18 år har været udsat for grov vold
- gerningsmændene og ofrene har ofte haft de samme belastende opvækstforhold
En nyudgivet rapport fra Børns vilkår i september 2024″Svigt af børn – status 2024” Viser at det samlede antal anmeldelser om fysisk vold mod børn var på 5.170, omhandlende 4.544 børn i 2023.
Blandt ofrene for anmeldte fysiske voldsforbrydelser, er en overvægt af drenge blandt ofrene for anmeldte fysiske voldsforbrydelser. I 2023 var der 2.755 drenge og 1.789 piger blandt ofrene – det svarer til, at seks ud af ti ofre er drenge .
Rapporten viser yderligere at den fysiske og psykiske vold udøves oftest af den primære omsorgsperson, henholdsvis 72% fysisk og psykisk er på 76%, de resterende procenter er fordelt på øvrig familie, kærester, ekskærester og jævnaldrende.
Typer af vold Antal børn
- Vidne til vold i hjemmet – 4.315
- Vold mod barn – 3.754
- Misbrug hos en eller flere voksne i hjemmet – 3.689
- Seksuelt overgreb mod barn – 1.410
Mens vi ofte fokuserer på de kortsigtede løsninger, bør denne undersøgelse være en påmindelse om at arbejde med de dybereliggende årsager til psykiske problemer.
Ifølge rapporten “Svigt af børn – status 2024” var der i 2023, 48.733 børn og unge under 18 år i kontakt med psykiatrien. Indlæggelser af børn er faldet til det laveste de sidste 10 år, samtidig med at ventetiden bliver længere på hjælp. I alt findes der 1148515 børn i alderen 0-17 år i danmark.
Selvmordsraten i Danmark, har ifølge Danmarks Statistik, de seneste år (2018-2022) ligget på et gennemsnit på 575 tilfælde. årligt.
Hvis du går med selvmordstanker, så kontakt livslinien på 70 201 201 alle årets dage kl. 11-05 eller den psykiatriske akutmodtagelse.
Hvis du er barn eller ven/pårørende til et barn som er udsat for mishandling eller omsorgssvigt kan du få hjælp på Børnetelefonen.
Konsekvenser for mental sundhed
Undersøgelsen fra University of Sydney understreger, at forebyggelse og tidlig indsats vil kunne forhindre 1,8 millioner tilfælde af psykiske lidelser som depression, angst og misbrug. Det vil også kunne reducere det samlede antal år, de udsatte skal leve med de psykiske lidelser samt reducere dødsfald relateret til psykiske lidelser. Disse tal illustrerer de enorme menneskelige omkostninger ved ikke at lave interventioner for at stoppe børnemishandling og omsorgssvigt i barndommen.