3 faktorer der øger risikoen for utroskab i dit parforhold

Utroskab kan være ødelæggende for vores parforhold. Forsker har fundet ud af hvilke faktorer man skal være opmærksom på.

Hønen eller ægget problematikken

Det er kendt viden, at utroskab kan være ødelæggende for vores parforhold, og at det kan føre til, at vi bryder med hinanden. Men der har hersket usikkerhed om, hvorvidt utroskab fører til problemer i parforholdet, eller om det er problemer i parforholdet, der fører til utroskab. Og det er et interessant spørgsmål, fordi det kan kaste lys over vores adfærd før og efter utroskab og derigennem potentielt forudse utroskab, før det har fundet sted.

Undersøgelse af 10.000 utroskabstilfælde

Et tysk forskerteam har igennem 12 år fulgt op på et repræsentativt udsnit af tyske par. I undersøgelsen har forskerteamet anvendt avancerede dataanalyseteknikker og modeller, der giver mulighed for at afdække begivenheds relaterede ændringer, som kan beskrive utroskabens rolle i parforholdet. Ved at analysere livskvaliteten for både den utro partner og offeret for utroskaben har forskerne afdækket mønstre og indikatorer, der kan føre til utroskab.

Undersøgelsens overraskende konklusion

Analyseresultaterne afslørede, at utroskab sjældent opstår ved et tilfælde; i stedet er utroskaben ofte et resultat af længerevarende manglende tilfredshed med livssituationen og lavere tilfredshed med parforholdet hos partner som begik utroskaben, samt øget konfliktniveau og relationsmæssige udfordringer i parforholdet.

Forskerne fandt ud af, at problemer i parforholdet ikke kun opstod som resultat af utroskaben, men faktisk begyndte længe før. Utroskaben var således ofte kulminationen af et længerevarende fald i tilfredsheden med parforholdet og livskvaliteten, manglede tiltrækning af partneren og en stigning i konflikterne forud for utroskabs begivenheden. Forskerne kunne identificere en gradvis nedbrydning af relationen hos begge parter i parforholdet forud for utroskaben.

Interessant nok viser undersøgelsen også, at mænd, der begår utroskab, ofte lider mere efterfølgende end kvinder. De oplever en stigning i tilfredshed med parforholdet efter utroskaben, mens kvinder ofte ikke oplever samme stigning. Dette antyder en kompleks dynamik, hvor et fald i offerets personlige velvære – kan gøre dem mindre attraktive og kan bidrage til den utro partners handlinger.

Efter utroskaben oplevede de utro deltagere i undersøgelsen, at de havde lavere selvværd, mindre tilfredshed med deres parforhold og sexliv samt oplevede flere skænderier. Ofrene for utroskaben oplevede ikke forandringer i samme grad.

 

 

 

Udtalelse fra psykolog

Vi har talt med psykolog og parterapeut Lea Gammelgaard Jensen, som fortæller, at utro partnere ofte oplever skyld og skam imens utroskaben står på; De føler sig stressede over at skulle skjule utroskaben, og nervøse for, om utroskaben bliver opdaget af partneren. Faktisk er utroskab forbundet med øget stress og depressive symptomer hos den utro part. Set fra ofrenes perspektiv, er utroskab et alvorligt tillidsbrud og et enormt svigt, der kan resultere i vrede, lavt selvværd, angst og depression, forklarer Lea Gammelgaard Jensen.

 

Sådan kan du undgå utroskab i dit parforhold

Undersøgelsen viser en klar sammenhæng imellem disse tre faktorer og utroskab:  Manglende tilfredshed med sit eget liv, utilfredshed med parforholdet og et stigende konfliktniveau. Lea Gammelgaard Jensen fortæller, at det fortsat er svært at forudsige om utroskab vil opstå i ens parforhold, fordi i praksis oplever hun mange forskellige årsager til utroskab. Faktisk så er der også sager, hvor man trives godt både individuelt og i parforholdet, men alligevel opstår der utroskab. Fordi, statistikker er nemme at lave, men virkeligheden er så meget mere kompliceret og nuanceret end det, man kan forske sig frem til. Utroskab handler også om selvbillede, selvfølelse, og oplevelser i livet. For nogle giver det intensitet, booster selvværdet at blive begæret, nyhedsværdien og forbudt forelskelse kan også være berusende at opleve. Alt dette kan godt sameksistere med dyb følelse af skyld og skam. Når det nu er sagt, så er det fortsat vigtigt at være opmærksom på trivslen i vores parforhold og hos os selv, fortæller Lea Gammelgaard Jensen. Fordi der er også virkelig mange mennesker, som tyer til utroskab, i kølvandet på mistrivsel og udfordringer i parforholdet. Parterapi øger trivslen i parforhold og individuelt, så hvis I oplever, at livet og forholdet har mistet sin glans, er lidt op ad bakke og I træder vande i kedelige mønstre, så er denne forskning et tydeligt skub til at få gjort noget ved det.

Sådan kommer I videre, hvis I er fastlåst i et dårligt mønster

 

Der er mange muligheder for arbejde med at få en bedre parrelation.

  • Tag eksempelvis vores gratis parforholdstest her. Inviter eventuelt din partner til at tage testen også. Testen kan være med til at starte en vanskelig dialog, og blot ved at italesætte, at I har et problem, er I et skridt længere væk fra afgrunden. Tag vores gratis parforholdstest her…
  • Hvis I har erkendt, at I har et problem og har et fælles ønske om at gøre noget ved det, har vi en serie af videoer, som har fokus på lige netop parrelationen. Se videoerne sammen eller hver for sig. Se dem gratis her…
  • Har I behov for hjælp til at finde hinanden eller behov for værktøjer til at undgå at havne i de samme konfliktmønstre igen og igen, eller har I oplevet utroskab, står vores dygtige psykologer og parterapeuter klar til at hjælpe jer tilbage på sporet. Se oversigten over parterapeuter her…

Oversigten over psykologer og parterapeuter med speciale i utroskab her…

Læs mere om parterapi her…

Læs mere om utroskab i parforholdet her…

RELATERET INDHOLD

Podcast
  • Utroskab
00:00
Podcast
  • Parterapi
00:00
Skriv til Psykologerne

Har du spørgsmål til vores psykolognetværk, kan du skrive til os her.

Når du kontakter Psykologernes psykolog-huse i København, giver du samtykke til, at vi må opbevare de informationer, du angiver i forbindelse med udfyldelse af kontaktformularen.
Tak for din besked
Jeg svarer dig tilbage hurtigst muligt.
Venlig hilsen
Psykolog Anita Øland