Neurodivergent
Neurodivergens handler om, at vores hjerner ikke alle fungerer på samme måde – og at det er helt naturligt.
Når man er neurodivergent, bearbejder man information, sanser, følelser eller sociale signaler på en måde, der adskiller sig fra det, man ofte kalder neurotypisk.
Begrebet bruges som en samlebetegnelse for mennesker, der lærer, kommunikerer eller oplever verden på andre måder end flertallet. Det kan for eksempel være, hvis man har autisme, ADHD, dysleksi eller andre måder at være på, hvor hjernen lige tager en lidt anden rute end normen.
Baggrund
Ordet stammer fra neurodiversitetsbevægelsen i 1990’erne.
Den satte fokus på, at forskelle i hjernens funktion ikke bør forstås som fejl eller sygdomme, men som en del af den naturlige variation blandt mennesker – ligesom vi også har forskellige personligheder, hudfarver eller temperamenter.
Derfor ses neurodivergens i dag både som en identitet og som et opgør med stigmatisering.
Det er en måde at sige:
“Jeg er ikke forkert – jeg er bare anderledes indrettet.”
Eksempler på former for neurodivergens
- Autismespektrumforstyrrelser (ASF) (Læs om Autisme)
- ADHD/ADD (Prøv vores ADHD selvtest her)
- Dysleksi, dyskalkuli og andre specifikke indlæringsvanskeligheder
- Tourettes syndrom
- Høj- eller lavsensorisk sensitivitet
Betydning i psykologi og terapi
Når psykologer og terapeuter arbejder med neurodivergente personer, flytter fokus sig fra at “fikse det forkerte” til at forstå og støtte den enkeltes måde at fungere på.
Det kan handle om at tilpasse kommunikationsformer, skabe tydelig struktur, tage højde for sanseindtryk – eller simpelthen finde en ramme, hvor man kan bruge sine styrker bedst muligt.
At anerkende neurodivergens betyder altså at se hele mennesket – og ikke kun en diagnose.
Relaterede terapiformer og tilgange
- Normkritik – viden om egne styrker og udfordringer.
- Kognitiv adfærdsterapi – tilpasset for at imødekomme særlige behov.
- ACT – Acceptance and Commitment Therapy– fokus på accept af forskellighed og værdibaseret liv.
