Som mennesker påvirkes vi af, hvordan ting omtales i f.eks. familier, omgangskreds, medier, på uddannelsesinstitutioner eller arbejdspladser.
Det kan blandt andet dreje sig om:
Ofte vil mennesker, der bryder med gængse normer, opleve negative, uforstående eller belærende udsagn om deres væren i verden – hvad end direkte eller indirekte –, fremmedgørelse, at være ”forkerte” og blive ekskluderede fra etablerede fællesskaber, hvilket kan danne grundlag for usunde måder at relatere til sig selv på.
Dette kalder en internalisering af samfundets normative idéer, og kan vise sig som skam, lavt selvværd eller måske endda selvskadende eller selvdestruktiv adfærd, såsom forhøjet brug af stoffer, alkohol og risikoadfærd. Det ses tydeligt i statistikker, at mennesker, der ikke passer ind i socialt konstruerede og ofte arbitrære normer, er mere udsat for en lang række negative sårbarheder.
Det er derfor vigtigt at bevidstgøre os, hvordan de her oplevelser kan påvirke både individer og grupper, og hvad der er realistisk at stille op med det.
Normkritik er et bagvedliggende videns fundament, der går forud for det psykologiske arbejde, samt en løbende diskursanalyse af udsagn – både dem, der bruges i terapien, eller som er blevet sagt til klienten uden for terapien og genfortælles.
Når en psykolog anvender normkritik, handler det overordnet om at være kritisk og nysgerrig på de normer, synsvinkler og idéer, der former klientens liv og vores samfund mere bredt.
Normkritik tager udgangspunkt i, at der sker en stor og relevant udveksling mellem samfundet, specifikke sociale miljøer, diskurser og normer,
magtstrukturer og de indre psykologiske processer i individet.
Tilgangen ser altså ikke klienten som primært eller udelukkende styret af egne indre tanker, følelser eller hjernekemi, men i lige så høj grad ud fra en position i samfundet og de hertil knyttede forventninger.
En normkritisk metode zoomer ud og analyserer klientens problemer, egne udsagn om problemet og forhold til problemet ud fra en kritisk undersøgende tilgang for at belyse, hvor de udsagn kommer fra, og hvad de indeholder af antagelser.
Denne metode ser altså mennesket som en del af en større samfundsmæssig helhed, udgjort af normer, tid, sted, magtstrukturer, religion, lokalmiljøer, familietraditioner og forskellige (sub)kulturer, der er i samspil med og påvirker både hinanden og
den enkelte person.
Når man varierer fra normerne, er det vigtigt at kunne anerkende, hvilken rolle dette spiller i ens liv, og forstå vigtigheden i at få valideret sin eksistens udover at blive accepteret.
Alle fortjener at blive inspirerede, blomstre og blive opløftet til en følelse af at høre til, samt at kunne tage ejerskab over eget liv og forskelligheder på en helt grundlæggende måde. Derfor er det vigtigt at fokusere på at validere minoritetsstatus eller afvigelse og brobygge til positive fællesskaber med ligesindede, både online og fysisk.
Derfor er psykologens rolle, når man har med minoriteter at gøre, at have et blik for sociale fællesskabers positive effekt på livskvaliteten, og at erhverve sig viden om forskellige kulturtilbud og subkulturer.
Metodens antagelse er, at vi bliver til som mennesker i samspil med andre, og at alle fortjener at opleve sin væren i en ikke-minoriseret eller
fremmedgjort rolle.
I en normkritisk terapeutisk praksis kan klienten tale i et indforstået sprog, hvor det ikke er deres opgave først at ”uddanne” sin psykolog, før der kan skabes fælles forståelsesramme for terapien.
Få hjælp til det, der fylder. Med filtrene herunder, kan du finde en psykolog, der passer godt til dig.
Har du spørgsmål til vores psykolognetværk, kan du skrive til os her.
Når du kontakter Psykologernes psykologhuse, giver du samtykke til, at vi må opbevare de informationer, du angiver i forbindelse med udfyldelse af kontaktformularen.