Skal jeg blive eller skal jeg gå? – Om narcissisme i parforholdet

Af Psykolog Cleoh Dharma Søndergaard d. 8. oktober 2020

I denne artikel kan du læse om, hvad narcissisme er, hvordan narcissisten kan være så forførende - og hvad der typisk sker når honeymoon-fasen er ovre. Du bliver måske klogere på en partner eller en ven. Jeg vil også komme ind på gaslighting, grænsesætning og det svære valg: Skal jeg blive eller skal jeg gå.

Lever du i et forhold med en der opfører sig ’narcissistisk’ eller mistænker du narcissisme? Læs med her og bliver klogere.

Hvad er narcissisme?

 

Narcissisme: Alle med narcissistisk personlighedsforstyrrelse er narcissister. Men ikke alle narcissister har en narcissistisk personlighedsforstyrrelse.

 

Det er vigtigt at huske, at narcissisme i sig selv er et personlighedstræk som alle andre. Men hvis man har en personlighedsforstyrrelse, skal man diagnostisk leve op til kriterier om, at være udfordret med sig selv/identitet og tomhedsfølelse; udfordret på arbejde; udfordret socialt. Personen skal selv være motiveret for at blive udredt diagnostisk.

Derfor giver det i denne artikel mere mening at tale om narcissisme som et overordnet begreb, altså en ’narcissistisk person’. En med narcissistisk personlighedsforstyrrelse er sjældent motiveret for selv at blive undersøgt – for der er ikke noget galt. Det er netop de pårørende der lider under det..

 

Alle med narcissistisk personlighedsforstyrrelse har disse hovedtræk:

  • Manglende empati, men ofte god indlært forståelse for andres følelser og sympati
  • At føle sig berettiget og skuffet, forventer speciel behandling
  • Grandiositet, de vil kun være sammen med andre de ser op til
  • Overfladiskhed, går meget op i udseende
  • Kronisk søgen efter bekræftelse og validering
  • Arrogance overfor andre
  • Hyperfølsomhed overfor kritik.
  • Tendens til vredesudbrud, labil eller pludselig vrede
  • Manipulation og udnyttelse af andre omkring sig.

 

Derudover kan der også være tendens til:

  • Gaslighting
  • Ofte tendens til at være jaloux
  • Kan få nydelse ud af andres lidelse.

 

 

Det der kendetegner et parforhold med narcissisme er:

 

Ofte vil man som den anden ikke føle sig hørt. Det er svært for den narcissistiske part at møde den andens følelser. De har ikke empati, så deres fornemmelse af den andens følelser er indlært og kræver, at de gør sig umage. De har ikke den naturlige fornemmelse af, hvordan man validere den andens følelser og vise forståelse. Gaslighting, jalousi og vredesudbrud er meget almindeligt, hvis man er i parforhold med en narcissist. Du kan læse mere om gaslighting nedenfor.

I afsnittene om parforhold vil jeg bruge pronomet ’han’ om den narcissistiske part, idet forskning viser at ca. 80 % af personerne med narcissistisk personlighedsforstyrrelse er mænd, og 20 % kvinder. Dette er udelukkende for læsevenlighedens skyld.

 

 

Narcissisme x 2: Hvad hvis begge er narcissistiske?

 

Hvis man er to der begge er narcissistiske, kan det gå godt i starten. De går begge op i at den anden ser godt ud, så de selv kan se godt ud for andre.

Men problemer kommer især frem efter ægteskab og/eller børn, da de mangler interesse og empati for barnets selvværd. Barnet får ofte meget ros for præstationer og at være den bedste. Men de lytter ikke til barnets følelser, er ikke tilstede og gider ofte ikke lege det, som barnet ønsker. Barnet kan derfor kun se sig selv som værdifuld, når barnet gør noget godt eller er den bedste. Barnet lærer narcissisme ved at se det: At se hvordan forælderen hele tiden opfører sig berettigede, ønsker særbehandling, laver dramaer og skælder ud. Børnene vil ofte lære sig disse ’evner’ og føre det videre.

 

Det er vigtigt at nævne, at mange andre forældre ikke har det overskud der skal til. Ofte grundet andre psykiske lidelser som depression eller stress, eller stofmisbrug. Det er ikke det samme som at sige, at børnene bliver narcissistiske, tvært imod. Men derfor er det stadigt vigtigt, at forældre med manglende overskud får den bedste hjælp.

 

Gaslighting:

 

Photocredit: pinterest

Gaslighting er, når den anden benægter ens virkelighed, manipulerer og intimiderer. ’Du har ikke ret til at have det sådan’ eller benægter, hvad der er blevet sagt er klassiske tegn på gaslighting. Når den anden gaslighter, begynder almindelige mennesker at stille spørgsmålstegn ved sin deres egen virkelighed og hukommelse. Man udmattes og selvværdet går ned, samtidig med at man oplever sig selv som mere følsom eller ødelagt. Et tegn kan være, at man får trang til at optage samtaler, for at kunne vise senere, hvad der er blevet sagt.

 

 

 

 

 

Gaslighting er et naturligt træk hos en med narcissisme. På grund af usikkerheden, tomheden og den manglende empati, vil de beskytte sig selv og deres ego for enhver pris. De vil minimere den andens følelse, for at fremhæve det gode i sig selv. Det er ikke en aktiv, overlagt plan, men en automat-pilot-reaktion: De gør det uden at tænke. Psykopaten gør det bevidst for at nedbryde den anden eller for at vinde en magtkamp.

 

  • Devaluering af følelser: ”Du er for følsom, du har ikke ret til at føle sådan”.

 

Så fortæller man den anden at personens emotionelle verden er invalid og ikke i orden. Man får den anden til at tvivle på sine egne følelser. Når man får det fortalt nok gange, begynder man at tro på det.

Når den sætning kommer, kan man lige så godt lade være med at gå ind i det; ’ja, det er sådan jeg har det’.

 

  • Deflection/afværge: ”Du svigtede mig dengang da… og det får mig til at tænke på…”

 

De flytter fokus over på noget andet, ofte noget fra fortiden. De taler om noget der er irrelevant for emnet eller kommer med eksempler fra fortiden, der får den anden til at se dårlig ud.

Når den slags kommer, kan du sige; ’Ok, vi kan komme tilbage til det, hvis det er vigtigt for dig, men jeg vil gerne have at vi bliver ved det, vi er i gang med at tale om det’.

Efter et par gange; accepter at du ikke får noget ud af, at tale om dette emne. Kom ud af samtalen.

 

  • Benægtelse af at noget er sket eller sagt: ”Det har jeg aldrig sagt / nej, det der skete var at…”

 

Narcissisten kan ikke lide at blive taget i en løgn og slet ikke med billeder eller lydfiler. De bliver vrede, hvilket er forståeligt, men de bliver også bedrevidende og nedgørende.

 

Hvis man har behov for at optage samtaler, er det et faresignal!

 

En anden ting man kan få behov for er, at skrive en lang e-mail og virkelig gøre noget ud af det. Det kan heller ikke betale sig: Narcissisten vil enten ignorere den fuldstændig og lade som om, den ikke findes, eller sende det tilbage og gaslighte på papir i stedet.

 

Gode råd:

 

  • Kom ud af samtalen så hurtigt som muligt.
  • Sæt forventningerne ned i forhold til, at den anden ikke vil lytte. Man kommer ingen steder hen med samtalen og du vil aldrig få den forståelse og anerkendelse, som du higer efter.
  • Optagelser og e-mails: Det vil blot bekræfte det allerede vidste; at man ikke kommer nogen steder, at det er usundt og at man bliver nedbrudt. At det er psykisk og emotionel vold.

 

 

Kan jeg ændre ham?

 

Myten over dem alle: ’Hvis jeg bare elsker ham nok, skal han nok forvandle sig til en god mand’.

Det er en fantasi.

Jeg ser igen og igen at en partner til en narcissistisk person laver meget om ved sig selv og bliver meget lang tid i forholdet. Ofte fordi at disse personer, der kan holde det ud i lang tid er både meget empatiske og intelligente: De kan sætte sig i den andens sted og komme med en masse forklaringer, der er til den narcissistiske persons fordel. Derfor holdes der ud.

Men narcissisten ser ikke, at han skal ændre sig og har ikke behov for det. En person med en narcissistisk personlighed ændrer sig stort set ikke over tid. Vores personlighed er meget stabil, især efter 25-års alderen. Kun åbenhed ændrer sig over tid, har longitudinale studier vist (forskningsstudier der undersøger de samme mennesker over flere årtier).

 

Elastik-teorien:

 

De kan lære meget og trænes til at være mere empatiske og lytte mere. Men. så snart der er lidt stress i hverdagen, som arbejde eller børn, springer elastikken tilbage til den naturlige form og de følger deres naturlige væremåde. Det er en default, så at sige.

 

Man kan lære dem at komme til tiden og virke som om, at de gør sig umage, men man kan ikke være sikker på, at de ønsker at lytte eller være tilstede.

 

Det er meget sjældent at en narcissist ændrer sig på grund af en almindelig person. Det er meget sjældent. Men dette lille håb kan vedligeholde eventyrfantasien; at jeg er den eneste ene der kan redde ham. Det er ikke sandsynligt og man bør ikke blive i forholdet, hvis man ikke kan lide det:

 

Gode råd til dig, der ikke ved om du skal blive eller gå:

 

Mulighed 1:

 

Kom ud. Jo hurtigere des bedre. Det bliver ikke pænt, for de kan ikke lide at blive forladt. Det kan blive dyrt og svært, hvis I ejer hus sammen, men praktikaliteter kan altid løses i sidste ende. Der kan komme meget drama. Forbered dig på at have is i maven. Sæt rammer og grænser op for kommunikation. Og allier dig med dine venner; dem der er der for dig og tanker dig op.

 

Mulighed 2:

 

Hvis du vil blive, enten grundet kultur, religion eller fordi du stadig elsker personen: Overvej grundigt, om der er tale om kærlighed eller afhængighed. Korriger dine forventninger: Han vil ikke ændre sig. Nej, han vil ikke ændre sig. Og han ønsker ikke at gå i terapi, med mindre det er parterapi og på hans vilkår. Men han vil ikke ændre sig. Han vil bare trænes.

 

Hvis du kan styre dine forventninger, nedskalere dem, er du nået langt. Men du skal stadig kunne være i det uden at blive ødelagt.

Husk virkelig at dyrke mere tid med flere venner og de mennesker, der støtter dig. Brug mindre tid med din partner, hvis du drænes.

Tal om emner, der er nemmere at tale om for en narcissistisk personlighed; vejret, hobbyer, rare eller overfladiske emner. De kan ikke regulere deres selvtillid og følelser og har brug for konstant bekræftelse. Derfor kan du strategisk blive nødt til at udvælge samtaleemner, hvor der ikke er miner, der ligger og lurer.

 

 

Husk

Det handler ikke om at forandre den anden. Lad være med at prøve. Befri dig selv for det hårde arbejde. Sæt dig selv fri fra det ansvar.

Du kan forandre dig selv og dine forventninger. Dyrk de andre relationer. De venner, der er der for dig og støtter dig i alle tider. Dyrk selvomsorg og brug mest mulig tid på projekter, der kan bygge dig op, som hobbyer, børn og arbejde. Det der kan give dig energi og glæde.

 

 

Faresignalerne når du dater, så du undgår at sidde fast i et usundt forhold for længe:

 

”Jeg er single og bange for, at jeg falder for sådan en type igen!”.

 

Her er min beskrivelse af, hvordan en narcissist ville agere på en date/i byen.

Disclaimer: Beskrivelsen er ikke en ’sådan spotter du en narcissist’ eller skudsikker, for ikke alle der er forførende er narcissister.

 

Men hvis du omvendt tager et kig på narcissisterne, ville de ofte have tendens til følgende:

 

Tegn

  • Forførende, spændende og meget romantiske, i starten.
  • De gør meget ud af sig selv, er trænet, viser muskler, er godt klædt på, håret sidder perfekt. Måske tjekker de sig selv ud, hvis de går forbi et spejl.
  • De giver meget øjenkontakt, men er samtidig arrogante, som at sende en drink.
  • Er højlydte og vil være i centrum, eller råber op.
  • De er meget trygge i samtaler, og vil spørge meget ind til dig, i starten, og fortælle de mest fantastiske historier om sig selv, når enhver mulighed byder sig. Fx nævne et fedt job de havde, når du taler om dit nuværende job.
  • De er vant og bedre end de fleste til, at samle piger op på en bar.
  • De er eksperter i at få den anden til at føle, at man ser godt ud, og kommer med store komplimenter.

Faresignal hos dig selv:

  • At være ’hard to get’ er lokkemad for narcissisten, da han nyder jagten.

 

Alle kan falde for en narcissist – de er nemlig karismatiske i starten

 

Alle kan falde for dem, for de kan give to meget vigtige og afhængighedsskabende ting, som de ved er tiltrækkende hos den anden: At blive set og blive hørt. Det er derfor de er gode sælgere.

Hvis det virker for godt til at være sandt, er det det nok. De fleste har en lillebitte mavefornemmelse af, at der er noget galt.

Læg mærke til, om den anden har behov for at liste pralende kommentarer ind i almindelige svar. Hvis det føles for godt til at være sandt, som en romantisk film, så er det det nok.

 

Efter honeymoon-fasen, fra 2-6 måneder efter

 

Narcissistens virkelige træk vil udfolde sig mellem 2-6 måneder efter første møde. Men, når man er hvirvlet ind i alle de gode historier, holder man op med at lægge mærke til, at den anden ikke spørger ind til en. Man vænner sig til den nye normale; At der ikke er empati. At der er mere kulde.

Efter 6 måneder er hverdagen kommet. I sunde forhold føler man sig stadig forbundet med hinanden og trygge sammen. Med en narcissist kan man mærke en ændring; de keder sig, bliver mere kontrollerende, overvågende. Og nej, det er ikke sundt eller romantisk, det er usundt og destruktivt, at en følger en overalt. Det er grænseoverskridende og kontrollerende og misbrug.

 

Den narcissistiske rutchebane

Det følges ofte af en masse ros, drømme og gode romantiske ideer: Det er for godt til at være sandt. Det skifter over til kulde igen og kontrollen bliver ved med at være der. Eller en manglende interesse og nedladende kommentarer.

 

Rigtig, rigtig mange jeg taler med, som lever i disse forhold, vil ofte drømme sig tilbage til de første dage eller måneder. Det er sådan de fastholder sig og bevarer håbet, i et narcissistisk forhold:

Men det kommer aldrig, for den person du datede, er ikke den samme person, som du comittede dig til. Den person var der, fordi der var en jagt og fordi det var spændende. Nu er personen afhængig af konstant bekræftelse og keder sig; tomheden har ramt forholdet, og du ser nu, hvem du i virkeligheden er sammen med.

 

 

Vær bevidst om, hvor dine grænser går.

Det kan være en rigtig god øvelse, hvis du for dig selv mærker efter og skriver ned, hvor dine no-goes eller grænser går, i forhold til en andens persons adfærd. Hvis du i forvejen laver denne forventningsafstemning med dig selv, er det også lettere at sætte grænser verbalt, overfor andre.

 

Skriveøvelse:

Kig på nedenstående liste. Mærk efter om disse eksempler ville være ok med dig, i den virkelige verden. Skriv gerne flere ting til listen over dine grænser. Skriv også gerne en liste over ’need to have’, altså en liste over, hvad der som minimum skal være tilstede i et sundt parforhold.

 

Hvad er uacceptabel adfærd, for mig?

 

  • At være ubehøvlet over for en tjener? (tegn på at føle sig berettiget)
  • At han siger, at han elsker dig på anden date? (tegn på love-bombing, at det er et eventyr, at det skal gå stærkt at ville fange den anden)
  • At han taler meget om eks-kæresten, på en negativ måde, gentagende gange? (Kan være tegn på manglende empati, at han ikke er loyal, mangler socialt filter, obsessive tanker eller at personen ikke kan give slip)
  • At den anden ser det som en pligt eller sur opgave at besøge din (sunde) familie? (tegn på købmandsskab, at man holder regnskab, at man gør sig til martyr eller offer).
  • At han har impulsive vredesudbrud? Fx hvis du stiller spørgsmålstegn ved en lille ting eller adfærd ved ham og så bliver mødt af en vrede ude af proportioner.
  • At han er arrogant overfor dig eller dine venner?
  • At han er flov over dig? Eksempelvis for dit tøj, din smag i mad, eller andet han synes er pinligt og går mere op i udseende og overflade end hvordan du har det.
  • At han er hyperfølsom over for kritik og enten gaslighter eller angriber/skælder dig ud, hvis du giver (konstruktiv og god) feedback?

 

 

Narcissisme og psykoterapi

 

At få hjælp af en psykolog, der ved noget om narcissistisk personlighedslidelse kan være en stor hjælp:

  • At have en allieret, hvor man føler sig tryg nok til at berøre de mørke steder i sindet, hvor tvivlen og usikkerheden bor.
  • At komme af med frustrationerne og kunne identificere sine grænser.
  • At finde ud af, om der er nogle ødelagte områder i en selv, der bliver valideret af at være i forholdet. Om man ubevidst søger nogle belønninger, som narcissisten giver en og gør en afhængig af.
  • Det er ofte set, at børn af narcissister finder en partner der er narcissistisk: De har brugt hele deres barndom til at gøre, hvad en anden ville have og er derfor tryg/bekendt med, at føre det mønster videre i det voksne liv. Psykoterapi er en vej til at gøre op med det mønster.

 

Du er meget velkommen til at kontakte mig ved at skrive til cleoh@psykologerne.dk eller booke tid her på siden, under min profil (Psykolog indre by – Cleoh Dharma Søndergaard).

Du kan også læse min artikel om narcissisme, definitioner, typer og behandling her. Og lytte til afsnittet om narcissisme i min podcast ‘Indsigt med Cleoh – Samtaler om psykologi’ som du finder her 

 

Det bedste hilsner, Cleoh

Jeg vil gerne høre hvad du tænker om dette! Skriv gerne en kommentar herunder.

Skriv et svar

Your email address will not be published.

Send os din kommentar

Om forfatteren

Cleoh Dharma Søndergaard

Cand.psych.aut.

Cleoh er 32 år, gift og har en søn på 8 år. Hun er uddannet psykolog fra Aarhus Universitet og derudover også sexolog og parterapeut. Cleoh har haft egen praksis siden 2013 på deltid. Hun har arbejdet i psykiatrien i diagnostiske teams, børne- og ungdomspsykiatrien samt ambulatorie for unge med skizofreni. Derudover har hun været ansat i Familierådgivningen, hvor hun har givet parterapi og individuel terapi til voksne med børn. Cleoh har derfor en bred erfaring med dybt kendskab til sexologi, psykiatri og kliniske diagnoser, familie, børn og unge, samt par. Cleoh er optaget af kærlighedens psykologi, stress, tankemylder og angst samt livskriser, hvilket hun skriver om i sin blog.


Kontaktoplysninger:
Tlf. 28 68 00 44
Mail: cleoh@psykologerne.dk