Skal jeg blive eller skal jeg gå? – Om narcissisme i parforholdet
Af Psykolog Cleoh Dharma Søndergaard d. 8. oktober 2020
I denne artikel kan du læse om, hvad narcissisme er, hvordan narcissisten kan være så forførende - og hvad der typisk sker når honeymoon-fasen er ovre. Du bliver måske klogere på en partner eller en ven. Jeg vil også komme ind på gaslighting, grænsesætning og det svære valg: Skal jeg blive eller skal jeg gå.
Lever du i et forhold med en der opfører sig ’narcissistisk’ eller mistænker du narcissisme? Læs med her og bliver klogere.
Hvad er narcissisme?
Narcissisme: Alle med narcissistisk personlighedsforstyrrelse er narcissister. Men ikke alle narcissister har en narcissistisk personlighedsforstyrrelse.
Det er vigtigt at huske, at narcissisme i sig selv er et personlighedstræk som alle andre. Men hvis man har en personlighedsforstyrrelse, skal man diagnostisk leve op til kriterier om, at være udfordret med sig selv/identitet og tomhedsfølelse; udfordret på arbejde; udfordret socialt. Personen skal selv være motiveret for at blive udredt diagnostisk.
Derfor giver det i denne artikel mere mening at tale om narcissisme som et overordnet begreb, altså en ’narcissistisk person’. En med narcissistisk personlighedsforstyrrelse er sjældent motiveret for selv at blive undersøgt – for der er ikke noget galt. Det er netop de pårørende der lider under det..
Alle med narcissistisk personlighedsforstyrrelse har disse hovedtræk:
- Manglende empati, men ofte god indlært forståelse for andres følelser og sympati
- At føle sig berettiget og skuffet, forventer speciel behandling
- Grandiositet, de vil kun være sammen med andre de ser op til
- Overfladiskhed, går meget op i udseende
- Kronisk søgen efter bekræftelse og validering
- Arrogance overfor andre
- Hyperfølsomhed overfor kritik.
- Tendens til vredesudbrud, labil eller pludselig vrede
- Manipulation og udnyttelse af andre omkring sig.
Derudover kan der også være tendens til:
- Gaslighting
- Ofte tendens til at være jaloux
- Kan få nydelse ud af andres lidelse.
Det der kendetegner et parforhold med narcissisme er:
Ofte vil man som den anden ikke føle sig hørt. Det er svært for den narcissistiske part at møde den andens følelser. De har ikke empati, så deres fornemmelse af den andens følelser er indlært og kræver, at de gør sig umage. De har ikke den naturlige fornemmelse af, hvordan man validere den andens følelser og vise forståelse. Gaslighting, jalousi og vredesudbrud er meget almindeligt, hvis man er i parforhold med en narcissist. Du kan læse mere om gaslighting nedenfor.
I afsnittene om parforhold vil jeg bruge pronomet ’han’ om den narcissistiske part, idet forskning viser at ca. 80 % af personerne med narcissistisk personlighedsforstyrrelse er mænd, og 20 % kvinder. Dette er udelukkende for læsevenlighedens skyld.
Narcissisme x 2: Hvad hvis begge er narcissistiske?
Hvis man er to der begge er narcissistiske, kan det gå godt i starten. De går begge op i at den anden ser godt ud, så de selv kan se godt ud for andre.
Men problemer kommer især frem efter ægteskab og/eller børn, da de mangler interesse og empati for barnets selvværd. Barnet får ofte meget ros for præstationer og at være den bedste. Men de lytter ikke til barnets følelser, er ikke tilstede og gider ofte ikke lege det, som barnet ønsker. Barnet kan derfor kun se sig selv som værdifuld, når barnet gør noget godt eller er den bedste. Barnet lærer narcissisme ved at se det: At se hvordan forælderen hele tiden opfører sig berettigede, ønsker særbehandling, laver dramaer og skælder ud. Børnene vil ofte lære sig disse ’evner’ og føre det videre.
Det er vigtigt at nævne, at mange andre forældre ikke har det overskud der skal til. Ofte grundet andre psykiske lidelser som depression eller stress, eller stofmisbrug. Det er ikke det samme som at sige, at børnene bliver narcissistiske, tvært imod. Men derfor er det stadigt vigtigt, at forældre med manglende overskud får den bedste hjælp.
Gaslighting:
Photocredit: pinterest
Gaslighting er, når den anden benægter ens virkelighed, manipulerer og intimiderer. ’Du har ikke ret til at have det sådan’ eller benægter, hvad der er blevet sagt er klassiske tegn på gaslighting. Når den anden gaslighter, begynder almindelige mennesker at stille spørgsmålstegn ved sin deres egen virkelighed og hukommelse. Man udmattes og selvværdet går ned, samtidig med at man oplever sig selv som mere følsom eller ødelagt. Et tegn kan være, at man får trang til at optage samtaler, for at kunne vise senere, hvad der er blevet sagt.
Gaslighting er et naturligt træk hos en med narcissisme. På grund af usikkerheden, tomheden og den manglende empati, vil de beskytte sig selv og deres ego for enhver pris. De vil minimere den andens følelse, for at fremhæve det gode i sig selv. Det er ikke en aktiv, overlagt plan, men en automat-pilot-reaktion: De gør det uden at tænke. Psykopaten gør det bevidst for at nedbryde den anden eller for at vinde en magtkamp.
- Devaluering af følelser: ”Du er for følsom, du har ikke ret til at føle sådan”.
Så fortæller man den anden at personens emotionelle verden er invalid og ikke i orden. Man får den anden til at tvivle på sine egne følelser. Når man får det fortalt nok gange, begynder man at tro på det.
Når den sætning kommer, kan man lige så godt lade være med at gå ind i det; ’ja, det er sådan jeg har det’.
- Deflection/afværge: ”Du svigtede mig dengang da… og det får mig til at tænke på…”
De flytter fokus over på noget andet, ofte noget fra fortiden. De taler om noget der er irrelevant for emnet eller kommer med eksempler fra fortiden, der får den anden til at se dårlig ud.
Når den slags kommer, kan du sige; ’Ok, vi kan komme tilbage til det, hvis det er vigtigt for dig, men jeg vil gerne have at vi bliver ved det, vi er i gang med at tale om det’.
Efter et par gange; accepter at du ikke får noget ud af, at tale om dette emne. Kom ud af samtalen.
- Benægtelse af at noget er sket eller sagt: ”Det har jeg aldrig sagt / nej, det der skete var at…”
Narcissisten kan ikke lide at blive taget i en løgn og slet ikke med billeder eller lydfiler. De bliver vrede, hvilket er forståeligt, men de bliver også bedrevidende og nedgørende.
Hvis man har behov for at optage samtaler, er det et faresignal!
En anden ting man kan få behov for er, at skrive en lang e-mail og virkelig gøre noget ud af det. Det kan heller ikke betale sig: Narcissisten vil enten ignorere den fuldstændig og lade som om, den ikke findes, eller sende det tilbage og gaslighte på papir i stedet.
Gode råd:
- Kom ud af samtalen så hurtigt som muligt.
- Sæt forventningerne ned i forhold til, at den anden ikke vil lytte. Man kommer ingen steder hen med samtalen og du vil aldrig få den forståelse og anerkendelse, som du higer efter.
- Optagelser og e-mails: Det vil blot bekræfte det allerede vidste; at man ikke kommer nogen steder, at det er usundt og at man bliver nedbrudt. At det er psykisk og emotionel vold.
Kan jeg ændre ham?
Myten over dem alle: ’Hvis jeg bare elsker ham nok, skal han nok forvandle sig til en god mand’.
Det er en fantasi.
Jeg ser igen og igen at en partner til en narcissistisk person laver meget om ved sig selv og bliver meget lang tid i forholdet. Ofte fordi at disse personer, der kan holde det ud i lang tid er både meget empatiske og intelligente: De kan sætte sig i den andens sted og komme med en masse forklaringer, der er til den narcissistiske persons fordel. Derfor holdes der ud.
Men narcissisten ser ikke, at han skal ændre sig og har ikke behov for det. En person med en narcissistisk personlighed ændrer sig stort set ikke over tid. Vores personlighed er meget stabil, især efter 25-års alderen. Kun åbenhed ændrer sig over tid, har longitudinale studier vist (forskningsstudier der undersøger de samme mennesker over flere årtier).
Elastik-teorien:
De kan lære meget og trænes til at være mere empatiske og lytte mere. Men. så snart der er lidt stress i hverdagen, som arbejde eller børn, springer elastikken tilbage til den naturlige form og de følger deres naturlige væremåde. Det er en default, så at sige.
Man kan lære dem at komme til tiden og virke som om, at de gør sig umage, men man kan ikke være sikker på, at de ønsker at lytte eller være tilstede.
Det er meget sjældent at en narcissist ændrer sig på grund af en almindelig person. Det er meget sjældent. Men dette lille håb kan vedligeholde eventyrfantasien; at jeg er den eneste ene der kan redde ham. Det er ikke sandsynligt og man bør ikke blive i forholdet, hvis man ikke kan lide det:
Gode råd til dig, der ikke ved om du skal blive eller gå:
Mulighed 1:
Kom ud. Jo hurtigere des bedre. Det bliver ikke pænt, for de kan ikke lide at blive forladt. Det kan blive dyrt og svært, hvis I ejer hus sammen, men praktikaliteter kan altid løses i sidste ende. Der kan komme meget drama. Forbered dig på at have is i maven. Sæt rammer og grænser op for kommunikation. Og allier dig med dine venner; dem der er der for dig og tanker dig op.
Mulighed 2:
Hvis du vil blive, enten grundet kultur, religion eller fordi du stadig elsker personen: Overvej grundigt, om der er tale om kærlighed eller afhængighed. Korriger dine forventninger: Han vil ikke ændre sig. Nej, han vil ikke ændre sig. Og han ønsker ikke at gå i terapi, med mindre det er parterapi og på hans vilkår. Men han vil ikke ændre sig. Han vil bare trænes.
Hvis du kan styre dine forventninger, nedskalere dem, er du nået langt. Men du skal stadig kunne være i det uden at blive ødelagt.
Husk virkelig at dyrke mere tid med flere venner og de mennesker, der støtter dig. Brug mindre tid med din partner, hvis du drænes.
Tal om emner, der er nemmere at tale om for en narcissistisk personlighed; vejret, hobbyer, rare eller overfladiske emner. De kan ikke regulere deres selvtillid og følelser og har brug for konstant bekræftelse. Derfor kan du strategisk blive nødt til at udvælge samtaleemner, hvor der ikke er miner, der ligger og lurer.
Husk
Det handler ikke om at forandre den anden. Lad være med at prøve. Befri dig selv for det hårde arbejde. Sæt dig selv fri fra det ansvar.
Du kan forandre dig selv og dine forventninger. Dyrk de andre relationer. De venner, der er der for dig og støtter dig i alle tider. Dyrk selvomsorg og brug mest mulig tid på projekter, der kan bygge dig op, som hobbyer, børn og arbejde. Det der kan give dig energi og glæde.
Faresignalerne når du dater, så du undgår at sidde fast i et usundt forhold for længe:
”Jeg er single og bange for, at jeg falder for sådan en type igen!”.
Her er min beskrivelse af, hvordan en narcissist ville agere på en date/i byen.
Disclaimer: Beskrivelsen er ikke en ’sådan spotter du en narcissist’ eller skudsikker, for ikke alle der er forførende er narcissister.
Men hvis du omvendt tager et kig på narcissisterne, ville de ofte have tendens til følgende:
Tegn
- Forførende, spændende og meget romantiske, i starten.
- De gør meget ud af sig selv, er trænet, viser muskler, er godt klædt på, håret sidder perfekt. Måske tjekker de sig selv ud, hvis de går forbi et spejl.
- De giver meget øjenkontakt, men er samtidig arrogante, som at sende en drink.
- Er højlydte og vil være i centrum, eller råber op.
- De er meget trygge i samtaler, og vil spørge meget ind til dig, i starten, og fortælle de mest fantastiske historier om sig selv, når enhver mulighed byder sig. Fx nævne et fedt job de havde, når du taler om dit nuværende job.
- De er vant og bedre end de fleste til, at samle piger op på en bar.
- De er eksperter i at få den anden til at føle, at man ser godt ud, og kommer med store komplimenter.
Faresignal hos dig selv:
- At være ’hard to get’ er lokkemad for narcissisten, da han nyder jagten.
Alle kan falde for en narcissist – de er nemlig karismatiske i starten
Alle kan falde for dem, for de kan give to meget vigtige og afhængighedsskabende ting, som de ved er tiltrækkende hos den anden: At blive set og blive hørt. Det er derfor de er gode sælgere.
Hvis det virker for godt til at være sandt, er det det nok. De fleste har en lillebitte mavefornemmelse af, at der er noget galt.
Læg mærke til, om den anden har behov for at liste pralende kommentarer ind i almindelige svar. Hvis det føles for godt til at være sandt, som en romantisk film, så er det det nok.
Efter honeymoon-fasen, fra 2-6 måneder efter
Narcissistens virkelige træk vil udfolde sig mellem 2-6 måneder efter første møde. Men, når man er hvirvlet ind i alle de gode historier, holder man op med at lægge mærke til, at den anden ikke spørger ind til en. Man vænner sig til den nye normale; At der ikke er empati. At der er mere kulde.
Efter 6 måneder er hverdagen kommet. I sunde forhold føler man sig stadig forbundet med hinanden og trygge sammen. Med en narcissist kan man mærke en ændring; de keder sig, bliver mere kontrollerende, overvågende. Og nej, det er ikke sundt eller romantisk, det er usundt og destruktivt, at en følger en overalt. Det er grænseoverskridende og kontrollerende og misbrug.
Den narcissistiske rutchebane
Det følges ofte af en masse ros, drømme og gode romantiske ideer: Det er for godt til at være sandt. Det skifter over til kulde igen og kontrollen bliver ved med at være der. Eller en manglende interesse og nedladende kommentarer.
Rigtig, rigtig mange jeg taler med, som lever i disse forhold, vil ofte drømme sig tilbage til de første dage eller måneder. Det er sådan de fastholder sig og bevarer håbet, i et narcissistisk forhold:
Men det kommer aldrig, for den person du datede, er ikke den samme person, som du comittede dig til. Den person var der, fordi der var en jagt og fordi det var spændende. Nu er personen afhængig af konstant bekræftelse og keder sig; tomheden har ramt forholdet, og du ser nu, hvem du i virkeligheden er sammen med.
Vær bevidst om, hvor dine grænser går.
Det kan være en rigtig god øvelse, hvis du for dig selv mærker efter og skriver ned, hvor dine no-goes eller grænser går, i forhold til en andens persons adfærd. Hvis du i forvejen laver denne forventningsafstemning med dig selv, er det også lettere at sætte grænser verbalt, overfor andre.
Skriveøvelse:
Kig på nedenstående liste. Mærk efter om disse eksempler ville være ok med dig, i den virkelige verden. Skriv gerne flere ting til listen over dine grænser. Skriv også gerne en liste over ’need to have’, altså en liste over, hvad der som minimum skal være tilstede i et sundt parforhold.
Hvad er uacceptabel adfærd, for mig?
- At være ubehøvlet over for en tjener? (tegn på at føle sig berettiget)
- At han siger, at han elsker dig på anden date? (tegn på love-bombing, at det er et eventyr, at det skal gå stærkt at ville fange den anden)
- At han taler meget om eks-kæresten, på en negativ måde, gentagende gange? (Kan være tegn på manglende empati, at han ikke er loyal, mangler socialt filter, obsessive tanker eller at personen ikke kan give slip)
- At den anden ser det som en pligt eller sur opgave at besøge din (sunde) familie? (tegn på købmandsskab, at man holder regnskab, at man gør sig til martyr eller offer).
- At han har impulsive vredesudbrud? Fx hvis du stiller spørgsmålstegn ved en lille ting eller adfærd ved ham og så bliver mødt af en vrede ude af proportioner.
- At han er arrogant overfor dig eller dine venner?
- At han er flov over dig? Eksempelvis for dit tøj, din smag i mad, eller andet han synes er pinligt og går mere op i udseende og overflade end hvordan du har det.
- At han er hyperfølsom over for kritik og enten gaslighter eller angriber/skælder dig ud, hvis du giver (konstruktiv og god) feedback?
Narcissisme og psykoterapi
At få hjælp af en psykolog, der ved noget om narcissistisk personlighedslidelse kan være en stor hjælp:
- At have en allieret, hvor man føler sig tryg nok til at berøre de mørke steder i sindet, hvor tvivlen og usikkerheden bor.
- At komme af med frustrationerne og kunne identificere sine grænser.
- At finde ud af, om der er nogle ødelagte områder i en selv, der bliver valideret af at være i forholdet. Om man ubevidst søger nogle belønninger, som narcissisten giver en og gør en afhængig af.
- Det er ofte set, at børn af narcissister finder en partner der er narcissistisk: De har brugt hele deres barndom til at gøre, hvad en anden ville have og er derfor tryg/bekendt med, at føre det mønster videre i det voksne liv. Psykoterapi er en vej til at gøre op med det mønster.
Jeg vil gerne høre hvad du tænker om dette! Skriv gerne en kommentar herunder.
34 Kommentarer
Flere blogindlæg af forfatteren
15. oktober 2020
Psykolog Cleoh Dharma Søndergaard
Selvværdstræning: Skriv dig gladere og med bedre selvværd
19. juni 2020
Psykolog Cleoh Dharma Søndergaard
Imposter-syndrom
29. april 2020
Psykolog Cleoh Dharma Søndergaard
Mænd og parterapi
16. marts 2020
Psykolog Cleoh Dharma Søndergaard
Krisereaktion i en tid med corona, angst og ubalance: Hvordan hjælper man kriseramte?
27. februar 2020
Psykolog Cleoh Dharma Søndergaard
Gaslighting; ”Er jeg udsat for psykisk vold?” – Et blogindlæg om manipulation og gaslighting
7. februar 2020
Psykolog Cleoh Dharma Søndergaard
Det utrygge parforhold: Hensynsbetændelse og falsk beskedenhed
Flere blogindlæg om emnet
4. september 2021
Psykolog Natasha Todorovic Juhl
Den modstand, der ikke slår dig ihjel – gør dig stærk.
1. juni 2021
Psykolog Christina Støvring Johnsen
Kan du ikke sove? – 5 gode råd til bedre søvn
1. juni 2021
Psykologerne
Overvejer du, om dit barn skal til psykolog?
21. maj 2021
Psykologerne
Sådan håndterer du, at dit barn har fået en diagnose
26. marts 2021
Psykolog Kristine Andersen
Det er virkelig tankevækkende.
Jeg er total fanget i det pt.
Og kan ikke komme ud af det.
Aner iķe Hvad jeg skal gøre.
Vil gerne have mere hjælp.
Hej A.L.
Det er jeg ked af at høre. Husk at bruge dit netværk til støtte og hjælp.
Du er også velkommen til at starte i forløb.
De kærligste hilsner, Cleoh
Jeg fik meget ud af at læse din gode og uddybende artikel.
Jeg kan genkende de fleste træk fra mit forhold som er afsluttet for 2 mdr siden.
Det er en lang sej kamp at komme på benene igen.
Selvværd, livsglæde, tvivlen på en god og bedre fremtid – jeg er ramt på alle parametre.
Jeg blev kasseret på en sms, efter 10 år sammen.
Al kommunikation blev herefter afskåret, ingen mulighed for personlig og værdig afsked.
Følelsen af værdiløshed, den evige kamp for anerkendelse og forståelse.
Aldrig har der været taget et ansvar eller givet en undskyldning, gentagne omgange med silent treatment.
Alligevel sidder jeg med tvivlen om jeg har haft at gøre med en mand med narcissistiske træk.
Hvorvidt kan man skelne mellem dét, og en mand der blot har en meget undvigende tilknytning?
Jeg var i et sådanne ægteskab i 12,5 år, var så total mange løgne dagligt og hun var om ikke til at nå, røg hash og tog mange piller og når jeg bad hende skære ned, holde pause, så fik jeg at vide jeg ikke skulle bestemme om hun skulle have det sjovt, hun var slet ikke en del af familien de sidste mange år, jeg har aldrig været til så mange læge, spec. læge og udredninger i mit liv, var altid noget galt, på trods af jeg prøvede alt, tilbød hjælp i alle retninger så nægtede hun at det var noget galt, hun var sindsyg jalux på min datter mm. jeg så dog gode ting men meget få, og jo jeg savnede de første år igen, jeg elskede hende men kunne ikke holde til det mere
Efter 13 år er jeg sluppet ud af et forhold med en narcisist.
Det krævede 1,5 år med utroskab og hans manipulerende og overbevisende taler, gaslightning… inden at jeg tog mig sammen.
Nu føler jeg som om, at jeg skal starte helt forfra…. til at finde min identitet igen, som helt har været begravet i hans behov.
Rigtig god artikel, der giver en følelse af ondt i maven…. den er rammende.
Hej Anonyme.
Tusind tak for din deling. Det er helt normalt, desværre, at føle sig rundt på gulvet efter sådan et langt og svært forhold. De fleste føler sig ‘tomme’ efterfølgende, og skal bygge sig selv og selvværdet op, helt fra bunden. Jeg er glad for at du har følt dig set i min artikel.
Held og lykke på din rejse, i dit helt eget nye liv.
Du må endelig skrive, hvis du har brug for sparring eller samtaler.
De bedste hilsner Cleoh
Sidder her og har brugt 10 år af mit liv på det her….
Stormende forelskelse.. Vild betagelse.. Efter 6 mdr. Begyndte han at trække i land.. 1000 løfter og smukke ønsker og drømme uden hold i virkeligheden… 1000 ord og ingen handling… Jo hvis jeg gjorde noget… Han gjorde ingenting… Hvor tit har jeg givet mig selv for at stå helt alene og ha ofret alt…
Han har slæbt mig gennem planlægning af bryllup, talrige besøg i den ønskede kirke, køb af brudekjole, samtaler om gæster og dagen.. Svigt… Ny planlægning… Svigt
Mangel af interesse for mine børn eller mit liv, arbejde, venner osv.
Først var jeg med i alt… Stolt var han.. Så falmende det, og de sidste 5 år isolerede han mig langsomt.. Til sidst fra alt og alle.. Nok for at opretholde sit image udadtil … Angsten for at blive afsløret..
Lokkede mig til at finde arbejde, hvor han boede.. Bare for at svigte mig mht. at flytte sammen…. Jeg måtte sige op…
Hvad har jeg dog lavet?
Jeg har været så forelsket og har slet ikke kunnet forstå, jeg ikke ku få ham…
Jamen for søren.. Jeg har jo elsket en drøm… Og ikke den mand foran mig….
Han har taget mere og mere fra mig… Ingen ferier, ingen lange weekender, ikke flere hotelophold og kæreste weekender… Ingen hjælp med noget…. Gaver der aldrig kom…. Gad ikke gøre en indsats… Jeg skulle køre, og kom jeg ikke, jamen så sås vi bare ikke…
Mega mange skænderier og ufred… Ingen samarbejde og ren egoisme… Mig mig mig..
Det hele har handlet om hans liv, hans arbejde, hans ønsker, hans interesser… Hvor var mine ønsker.. Mine drømme? Hvor var jeg?
Til sidst tog han også af vores tid sammen…
Der var min grænse… Jeg sagde NEJ for første gang… Og stod fast..
Der døde vores forhold……..
Jeg føjede ham ikke…
Afsked… Nej… Voldsom uhæmmet vrede og arrogant afsked… 10 år… Wau ikke en gang et pænt respektabelt farvel…..
Puha…
Genkender desværre blot kortere tid sammen…
Uhyggeligt
Pyha, står med begge ben plantet i det. Og oplever at de uger hvor vi skal være sammen og mine børn er hos deres far, bruger han på andre ting uden mig. Jeg siger ikke at jeg skal have alle hans ledige minutter, men jeg får så få af dem. Og nævner jeg det, så er det mit problem, jeg har jo børnene hver anden uge…..
Meget velskrevet.
Jeg vil anbefale mine klienter at læse din hjemmeside, når det skønnes relevant. Det er det desværre med jævne mellemrum.
Mvh. En fagfælle
Kan genkende meget af det du og de andre skriver, i et forhold jeg var alt for længe om at afslutte. 3 år hvor mit hjerte blev knust konstant. Man bliver hængende for en illusion en drøm, og føleser man står alene med. Utroligt at man har så svært ved at give slip, på sådan et destruktivt forhold.
Hej, jeg har en veninde som “opfylder” alle parametrene. Jeg har det meget svært ved at kommunikere med hende, og i mange år har hun forventet mere af mig end hvad jeg kunne give (og nogensinde har forventet af hende). Da vi boede sammen blev jeg nød til at flytte ud hurtigst muligt, fordi hun begyndte at bruge ” ‘vi’ har det dårligt”, selvom jeg slet ikke havde det på samme måde som hende. Hun har svært ved at snakke med mennesker, og suger følelser til sig, når man har det på samme måde som hende. Derudover sagde hun også til xxx at ” ‘vi’ bliver ikke glade når du får et barn”, fordi hun så ikke ville være det samme sted i livet, som xxx. Dertil svarede jeg: “jeg ville blive lykkelig, hvis min xxx fik et barn”. Hvortil hun svarede “jamen så vil jeg få dig til at have det nederen over det, så vi er sammen om det haha”
Derudover kan hun gøre at man føler sig helt vildt speciel, og er altid kun et opkald væk når man har det dårligt (dog er det ikke gældende når man har det godt).
Det er kun nogle at tingene der er sket efter et venskab på 10 år, men pt sker der nogle ting i hendes liv – hvor hun har nogle tanker jeg slet ikke kan sætte mig ind i.
Jeg ville ønske jeg kunne guide hende til at tænke over de ting hun siger til andre mennesker, som jeg selv har været ude for (og stadig er). Men det er fuldstændig umuligt at snakke med hende, da hun cutter en af samtalen. Har du nogle gode råd til hvordan man kan vise at det ikke er normal og ubehagelig adfærd? Eller hvad man skal gøre som veninde?
Jeg har været i det som hoved resurce i 2 år og har sagt stop oktober 2020 efter 1 år med ingen intimitet, afisninger, mindre og mindre kommunikation og samvær, ingen besøg ved venner, familie mv. men alligevel blevet holdt fast, når jeg sagde jeg ikke kunne mere.
Ham, ham, ham og hans behov og hans forening, som jeg også blev mindre og mindre involveret i.
Han har igennem hele forløbet fortalt hvad han var og hvad han gjorde, men underforstået så jeg ikke fangede det ( før nu )
Han forstod ikke at jeg mente stop og blev ved med at kalde mig skat mv. gik ikke tilbage til ham, men bad ham hente sine ting d. 3 januar, hvilket han gjorde uden de større protester andet end et bebrejdende skriv om at jeg bare levede mit liv, som om intet var hændt og var skyld i at han ingen venner havde omkring sig bla bla.
Vi havde mange diskutioner og han forsøgte hele tiden at få mig til at snakke om alt overfladisk, så jeg ikke skulle konfronterer ham med løgne og fremtid mv.
Han har kun rørt en lille smule på sig på de offentlige medier, men jag ved at han har haft gang i en eller flere imens han havde mig til sidst og sikkert vidste at jeg var på vej væk.
Når jeg nu kigger tilbage gør det mig super ked af det for der dukker så mange ting op om utroskab, løgne og at han virkelig har forsøgt at nedbryde mig og det lykkedes næsten, men rejste mig igen og sagde stop.
Jeg kæmper nu med min selvtillid grundet, at han ikke ville være intim og jeg nu kan se hvor slemt det har været med at være sammen med andre imens og ved ikke hvad jeg nu skal forvente fra ham, da jeg har formået at gøre ham usikker på hvem han kunne snakke med og gøre ham paranoid, da jeg har snakket med hans ven og naboer imens jeg var sammen med ham, som forsøgte at advare mig, hvilket han ved og er vred over.
Han ændrede status på FB, til enkemand og da jeg reagerede på dette, var det for sjov ???? jeg har fjernet ham som ven og nu er han meget stille, hvilket godt kan bekymre mig.
Hader den indre uro, tomhed og angst jeg har fået nu og vide at det er samme følelser, som han fortalte mig han havde hele tiden, for det gør mig alligevel ondt at vide, for de følelser er umenneskelige, at bære på for alle uanset.
Hej Anita. Ser du min besked?
Sofia
Hej.
Jeg har muligvis en narcissist på min arbejdsplads. Jeg har haft, og de stille dage fortsætter, en konflikt med ham, en konflikt som han selv har startet helt
umotiveret. Jeg har involveret min leder, men vil kontakte fagforeningen hvis det sker igen.
God læsning med nyttige informationer.
Jeg har hørt din podcast og brikkerne faldt helt på plads, da du beskrev den filantropiske narcissist. Jeg er sammen med en mand, som er ekstremt dedikeret til sit arbejde, hvor han hjælper, støtter og gør alt muligt ud over det sædvanlige – han bliver hyldet for dette og lever højt på den anerkendelse han får. Han omtaler sig selv som verdens bedste til det han gør. Alle elsker ham. Derhjemme er jeg ganske ofte udsat for silent treatment, han råber og skælder ud, eksploderer over ting, udskammer og håner mig, hvis jeg bliver ked af det – og alle mine forsøg på at konfliktløse på en god måde og selv tage ansvar for min rolle i kommunikationen falder til jorden. Det er som om intet virker. Han har også været mig utro. Han lod ikke til at have nogle kvaler før jeg selv opdagede det. Her virkede det som om, den dårlige samvittighed ramte ham. Men hvis jeg bliver usikker efter det, der skete, kalder han mig paranoid og siger at jeg er et ødelagt menneske. Jeg kan ikke fortælle dette til nogle, ingen ved hvor slemt det er.
Og jeg elsker ham og kan stadig ikke slippe tanken om den mand, jeg mødte for tre år siden, hvor han tog mig fuldstændig med storm med kærlighedserklæringer, overraskelser og opmærksomhed. Plus at vi har et barn sammen.
Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre.
Hej Anonym
Din historie lyder meget bekendt for mig. Jeg har i over 10 levet med en person, som gjorde alt for arbejdet, samt når vi var ude hos venner var han også århh så social, venlig og flink. Alt skal jo se perfekt ud udadtil. Når vi kom hjem lukkede han helt i eller jeg blev “beskyldt” for ikek at have vist ham opmærksomhed nok, når vi var ude. Hvis jeg sagde nej til nogle ting, så blev jeg beskyldt for, at jeg afviste ham og alt muligt. Vi har to børn sammen og jeg har ikke oplevet at han har taget meget initiativ for, at være sammen med dem, og slet ikke på egen hånd, eller som familie. Kun hvis jeg søsatte tingene. Jeg mærkede jeg blev mere og mere nedbrudt, utålmodig, såret og “sur på alt og alle”. Kunne mærke det påvirkede drengene, da de også fik mere og mere skæld ud. Vi fik også flere og flere diskussioner og det var altid mig, der var galt på den, således at det var ham der aldrig blev hørt, eller jeg ikke gav opmærksomhed nok. Jeg kunne blive ved med historier, men dem skal jeg spare jer for. For to år siden, var han også utro. De sidste 2 år har jeg gået til psykolog, for at finde ud af om det var så galt eller om det var meget normalt. Jerg fandt naturligvis ud af, at jeg egentligt havde tabt mig selv og connection til den “normale” verden. Sidste sommer sagde jeg stop og det er det bedste jeg har gjort for mig selv. Jeg har de sidste mange måneder slappet mere af end jeg har gjort i de sidste 7 år. Kan også mærke en effekt på drengene. At have børn sammen, er naturligvis ret hårdt sommetider. Man bliver også ofte mindet om den adfærd, som ikke var hensigtsmæssig og der takker jeg gerne mig selv for, at jeg kom ud af forholdet. Jeg arbejder på det og kommer mig stille og roligt. Jeg erkender nu, som en del andre også skriver. Han ændre sig aldrig, så mit råd til der er, at gøre op med dig selv, om du vil blive på de vilkår du har nu eller om du ønsker at være “fri” og finde dig selv og leve livet på din måde. Jeg kan fortælle at det mønster med ham, det vil formentligt fortsætte.
Hej, min historie minder meget om din, og jeg er fortsat også i forholdet grundet et fælles barn, som jeg ikke ønsker skal blive et “delebarn” .
Han har altid givet mig en følelse af, at det er mig, der er noget galt med, når uenigheder imellem os opstår, hvor han ikke tager ansvar for noget, aldrig siger undskyld men projicerer alt Skyld og skam over op mig.
Jeg oplever følgende træk:
-Manglende evne til at tilsidesætte egne behov for resten af familien( fokuserer altid på sin egen forretning, sine egne seksuelle behov, sine egne interesser, sit eget udseende). Kan komplimentere mit, når jeg har gjort meget ved mig selv og giver også gerne nedsættende kommentarer om både mangel på make-up, tøjstil og vægten kan også hånligt påpeges( jeg er normalvægtig).
– føler sig altid som et offer, han føler og fortæller at han er enestående og bedre end de fleste og kun den bedste liga ønsker han at bruge tid sammen med( hvis jeg ikke hjælper nok til ift arbejdsopgaver påpeger han dovenskab og manglende evne til at gøre ham glad).
– han gør ofte andre til “syndebukken” og ophøjer sig selv og sine egne kvaliteter/ kompetencer( intet kan sammenlignes med ham).
– han får vredsudbrud over den mindste kritik, føler sug ofte forurettet over “lidt kritik”, men føler sig derimod selv berettiget til at bombardere mig med kritik og nedladende kommentarer.
– meget svingende i humør, fremtræder lunefuld/latent
– han har empatiske træk men primært overfor børnene. Hvis disse empatiske træk vises i andre tilfælde er det ofte for egen vindungs skyld.
– udregnende/ manipulerende- hiver ofte “ offer” kortet op ad lommen, påpeger mine fejl fra fortiden sammen- for at angive berettigelse til at kræve mere/ være “grimt” talende osv.
der er mange eksempler og det har virket lidt terapeutisk at få det skrevet ned og formentlig en forløsende proces for tanker og handling. Jeg er meget i tvivl, om jeg kan fortsætte med at være i forholdet. Jeg er under alle omstændigheder nødt til at blive bedre til grænsesættende adfærd og undgå diskussioner og samtaler, der “tænder” bålet i ham.
Jeg vil gøre som der opfordres til; søge alt mit gode og givende netværk og begrænse tiden sammen med ham og holde samtalerne overfladiske. Så må vi se, om det skal være min måde at komme ud af forholdet på.
Er lige kommet ud af et sådan forhold. det var ham der gjorde det forbi.
Jeg havde sat et modkrav til hans krav han skrev og så slog han op via en sms.
Det var i Tirsdags. Men efter et par dages skriv med nære veninder kunne jeg godt se jeg skulle have sagt fra før… Men jeg havde nemlig sagt meget fra og det var nok det der skræmte ham.
Han kunne pludselig ikke hundse med mig, Men han blev ond i sylet.
Jeg vil gerne sende dig de 5 sider jeg lige har sat og nedfældet måske kan du bruge dem til noget. Jeg vil gerne have min historie fortalt hvis den kan hjælpe andre.
Jeg mødte en pige for 8 mdr siden.
Hun har fra start været bund ærlig og sagt sådan er tingene. Det har været nemt og dejligt at forholde sig til.
Hun har været i en meget stressende situation, gået fra langt ægteskab, ny bolig og skulle etablere base for sine børn. Vi(jeg) har haft det fantastisk, alt virkede til fingrespidserne. Et drømme forhold. Hun var åben og ærligt om alt. Var jeg i tvivl, så ku jeg lukke øjnene og så havde jeg svaret, så godt kendte jeg hende.
Hun var også ærlig, at hun ikke var klar til forhold og at hun ønskede at vi bare holdte det helt simpelt.
Men som tiden, gik lagde hun krummer ud som hele tiden fik os ført en lille bitte smule tættere på et forhold, det hun ellers ikke ønskede. Sideløbende, var det naturligt for mig at hjælpe hende i hendes flytning for jeg vidste hvor enorm presset hun var. Hun har aldrig spurgt om noget, eller min hjælp. Men ikke at hjælpe, så havde jeg været en røv.
Vi havde det fantastisk og jeg tænkte når jeg havde fået hjulpet hende igennem, så ville der blive mere tid, tid til os, til det vi havde talt om, de ting vi skulle ud og prøve i livet sammen. Og hun havde også åbnet op for mere forhold, en masse tegn.
Men fra den ene dag til den næste, skubbede hun mig fra sig og sagde at hun nu havde brug for fred og ro, at hun bare var så stresset og var overmæt. Jeg betvivler ikke hendes ord, jeg kan bare lukke øjnene.
Når jeg tænker på vores fantastiske forhold, så ser jeg det sådan.
At hun løbende har lagt krummer ud, hun har aldrig spurgt om jeg ville. Men jeg har gjort det, fordi jeg vidste at hun både var stresset men også i en slagslivskrise.
Med krummerne gav hun mig også noget jeg gerne ville have, lidt mere forhold. Det var hele tiden tilpas med krummer så jeg søgte i de retninger. Hun fik klaret med min hjælp en masse ting, og jeg fik smagen af det gode, af et forhold, i mange måneder blev grænsen rykket en lille bitte smule i mod det hun ikke selv ønskede, men alligevel lagde krummer i retning af. Jeg har været på museum med hendes børn og holdt nytårsaften med alle vores børn sammen. Små krummer. Jeg er ikke sur eller ærgerlig, jeg er videre men jeg er også nysgerrig. Der er ting jeg ikke forstå, pt. er jeg selv i gang med en stor sjæle vandring om et tidligere usundt forhold og der er jeg blevet mødt af flere psykologiske begreb og lidelser som passer på den pige jeg kendte. Hun var diagnoiseret skizofren, så visse ting passede. Men det får også mine tanker til at tænke lidt videre, fordi det er netop den følelse jeg har med mit sidste ‘gode’ forhold – og er det en lidelse eller er der et område, emne der beskriver en sådan person. Det jeg fisker efter, har jeg bare været uheldig, eller er der faktisk en persontype ala narcicitisk som er sådan?
Findes der mennesker der er så udspekuleret, at de er i stand til at fiske en person ind i deres liv, og ved hjælp af krummer og lidt opmærksomhed og ord at få personen til frivilligt at gøre forskellige ting med henblik på egen vinding, samtidig fortælle hvad hun ikke ønsker, et forhold, men så lægge krummerne alligevel i den retning for så til sidst at have det som en exit plan som aktiveres nærmest straks efter at alt er faldet på plads med hendes flytning. Jeg fik at vide at hun var så stresset, at hun ikke kunne mere. Men måske vi kunne ses efter noget tid (krumme), men der havde hun svært ved at se at vi kunne være venner, for vi skulle i hvert fald ikke være elskende. Hele tiden blev tingene rykket en lille bitte smule, en lille bid af gangen i den retning hun ønskede. Endt flytning giver masser af tid, og det var der vi skulle ha gjort ting sammen vi havde talt om, hun havde talt om. Men sådan skulle det ikke gå.
For at toppe det, så har hun hele tiden sagt at hun var meget stresset. Men jeg tænker at når flytningen er ovre så må det uanset hvad give hende mere ro og fred. Men hun brugte hendes stress niveau til at sætte endeligt punktum for mig. Jeg betvivler ikke et eneste ord hun har sagt. Hun har været bund ærligt.
Og det er netop derfor jeg rejser spørgsmålet.
Har jeg bare være død uheldig, naiv, eller findes der faktisk en menneske type eller personlighed som er i stand til at iscenesætte og bruge en anden person på en sådan måde til ‘egen vinding’ og hele tiden være 5 træk foran – Hvad eller hvem har jeg mon været udsat for? Har jeg overhovedet været udsat? det føles sådan. Ja hun er stresset, men hun holder sig ikke tilbage på mange andre punkter, der kaster hun sig ud i mere der tager hendes tid og laver mere kaos.
Håber I kan give et bud i en eller anden retning. Et ord for den personlighed eller menneske type er nok det jeg søger.
Du nævner at denne kvinde har skizofreni som er en meget alvorlig sygdom. Det kan måske være svært at se, hvad der er personlighed, og hvad der er sygdom? Jeg har læst, at nogle m skizofreni kan have det meget svært m fx nærhed, og det kan svinge hvordan de har det, om deres behandling følges /fungerer. Det kan tage lang tid at finde den rigtige behandling, har jeg forstået. Prøv at finde noget tekst / nogle mennesker m info om sådan noget, måske via foreningen Sind eller Psykiatrifonden.
Jeg tror at jeg har narcissistisk personlighedsforstyrrelse… Hvordan kommer jeg videre herfra? jeg har ikke råd til at gå til psykolog med en kone, tre børn, hus, bil…
Det går mere og mere op for mig hvad jeg levede i i godt fem år. Jeg tænker findes der en mand der ikke er narcissist? Jeg undskylder konstant overfor mine børns far fordi jeg mødte en mand der var syg og lod mig rive med af forelskelsen. Jeg fik hjælp til at komme væk. Men bryder var ikke kønt. Konstante beskyldninger mod mig. Polititilhold. Prøve give mig dårlig samvittighed hele tiden… jeg græder stadig 8 mdr efter jeg fik sagt helt stop. Det var godt i 3 mdr. så startede hans manipulation og nedladende væsen overfor mig og alle omkring mig.
Hej
Jeg har for godt og vel 2 år siden indledt et forhold til en mand, jeg mødte via Tinder.
Han tog mig med storm, fortalte mig hvor smuk og fantastisk jeg var.
Hurtigt begyndte han at udvise tegn på et voldsomt temperament( aldrig fysisk over for mig) og humørsvingninger, han svingede mellem, ikke at ville mig til rent faktisk at flytte ind .
Han var rastløs og meget egoistisk, blev bla . vred over jeg ville se mine børn ,børnebørn .
Han er som beskrevet ovenfor!
Til sidst bad jeg ham om at flytte.
Vi hold dog kontakten og forsøgte at få forholdet op at køre igen.
Nu har han fundet en anden, og bad om jeg ikke kontaktede ham mere ,han blokerede mig .
Nu har han så ringet til mig midt om natten ( fik 13 opkald jeg ikke svarede på)
Siden talte vi sammen i telefonen og aftalte at mødes og tale ud.
Han brande mig af og nu sidder jeg tilbage og er helt tom.
Hvordan kommer jeg vidre?
Nu har han lukket mig ude og
Jeg tror desværre at dette ligeledes kan ødelægge mange forhold. De af os der er blevet undervist i psykologi vil kende til at opleve at det er jo mig,eller jeg bor sammen med en der er…..
vi består alle facetter. og nogen er mere fremhævet end andre.
Jeg er kommet ud af et narcissistisk forhold for 3 måneder siden, og sidder nu tilbage og tænker om jeg bare har været en erstatning/fantasi for hans eks.
Det hænger sammen med, at han have en gaveæske som han havde fået fra hende. Den smed jeg ud hjemme ved ham, og nogle måneder senere finder jeg så den gaveæske gemt i hans reol. Dvs. han har taget den op af skraldespanden og gemt den igen.
Desuden har han været på cafe i den by hvor hans eks bor og hvor han ved hun opholder sig, han sagde til mig, at han ikke mødte hende dernede, men har dog derefter fundet ud af at han har mødt hende der 2x.
Jeg snakker med hans eks dagen i dag, og vi har fundet ud af at ALTING fra deres forhold og mig og hans forhold er ens. – Han gjorde de samme ting, sagde præcis de samme ting/sætninger osv osv..
Han nævnte deres forhold i ny og næ, og hvis jeg gjorde noget forkert, kunne han finde på at sige “min eks lærte at hun ikke skulle gøre de ting”, dette gjorde han så jeg også stoppede med de forskellige ting.
Det skal så siges oveni at han har været hende utro utallige gange, hvilket han også selv har indrømmet.
Jeg har dog ikke oplevet at han har været mig utro, tænker dog jeg er heldig der har været corona og han derved ikke har kunne tage til koncerter m.m.
Spørgsmål:
Er det et tegn på at han ikke har givet slip på hende, ved at gemme gamle gaver?
Har jeg bare været en form for erstatning, og en forestilling for ham, at jeg var hende, og at han derfor prøvede at få vores forhold til at ligne deres?
Nu er jeg kærester / ekskærester. Med en der har borderline. Og jeg faldt pladask for hende men tingene ændrede sig løbende . Kan man samling de to ting med hinanden ? Borderline og narcissist ? Synes jeg kan genkende nogen træk fra min ekskæreste. Men hun havde borderline nemlig. Hvilket har været sindssyg svært at leve i ????????????
Tak for dine gode svar. Jeg er blevet meget klogere. Jeg tror min mor var narcissist Nu har jeg en kæreste der opfylder alle kriterierne. Hun taler uafbrudt når vi er sammen. Altid om noget hun har brilleret med. Hører denne konstante snakken med til narcissismen? Jeg kan aldrig få et ord indført og føler mig undertrykt/manipuleret.
Tak for tippet med at bruge en psykolog som “allieret”. Det vil jeg bruge efter ferien.
Mv
OH
Min søn på 19 sidder i et sådant forhold nu med en nassicistisk pige. Hun har sørget for, at der ingen kontakt er mellem os mere. Vi har ikke set/snakket med vores søn i over et år. De arbejder samme sted, hvor hendes far er leder, og de har samme arbejdstider. De bor hjemme ved hendes forældre. De har også leaset en bil sammen. Han sidder godt og grundigt fast. Min svigermor har været hjemme ved dem for, at snakke med ham, men hans kæreste skulle absolut sidde sammen med dem. Jeg tror ikke min søn ved, hvordan han skal komme ud af det, da de jo har både bil og arbejde tilfælles …endda arbejde ved faderen også. Og vi kan aldrig komme til, at snakke kun med ham. Da vi havde kontakt med ham endnu, da var det hans kæreste, der svarede på alle beskeder og han tog ikke telefonen. Men nu er vi blokeret i alt. Hvad gør vi for, at hjælpe ham?
Håber at denne tråd stadig er åben.
Jeg er frustreret og forvirret.
Det ene øjeblik er jeg sikker på at jeg har været i forhold med en narcissist, det næste øjeblik, så tænker jeg, ej det er mig der er forkert på den. Sådan har det været siden 2005, da forholdet sluttede.
(Lærte ham at kende tilbage i slutningen af firserne)
Så meget er stadig i mine tanker, følelser og forvirring, fordi jeg både ikke har sluppet, og fordi vi har fælles børn.
Håber derfor at jeg her kan spørge: Hvor kan jeg søge/få hjælp? Hvilken terapi form, skal jeg vælge?
Jeg har lige gennemgået samtlige beskeder fra kvinder der har været i et forhold med en narcissistisk mand. Hvor er det utroligt, hvor meget tryghed der gav, at se jeg ikke er alene om et fuldstændigt vanvittigt forhold. Det er skrækkeligt at se hvor mange vi har været, som er blevet narret og bedraget. Men alligevel finder jeg ro i, og vide jeg ikke er den eneste. Jeg har netop brudt et forhold på over et årti. Og jeg står tilbage fuldStændig tom og ensom. Jeg har børnene fuld tid og jeg sætter grænser som skal, overfor anden skaber som mener vi skal indordne os under hans præmisser. Jeg har brug for hjælp til af blive bygget op igen. Hvem skal jeg kontakte?
Mvh
Meget tankevækkende!
Jeg har selv været sammen med min (nu eks) i 12 år. Vi fandt sammen da jeg var 19 og han var 20, jeg tror sammenlagt at den mand er gået fra mig 60 gange på de år og ja! Jeg føler mig dum.. føler jeg har taget de forkerte beslutninger, ved at have taget ham tilbage, hver gang. Men glansbilledet om at have vores familie, med vores to piger, fyldte/fylder meget – og derfor har jeg taget ham tilbage gentagende gange. Vi har været gift, han har fundet en lejlighed er flyttet ud og tilbage igen, så er han i en god en periode også kommer hans dårlige dage, hvor alt er galt også vender han igen. Når de dårlige dage kom gjorde jeg alt for at få ham i godt humør, de ting han mente jeg gjorde for lidt af – gjorde jeg ekstra meget ud at gøre gode. Nu er han gået igen.. og igen er det “min” skyld, ifølge ham.. det er mig der har tillidsproblemer, mig der ikke kan se udover egen næse, mig der kigger på fortiden i stedet for fremtiden, mig der ikke har de samme interesser som ham – og fordi det er mig der (ifølge ham) gør det, måtte han gå. For mig var de udfordringer han nævner noget der ville kunne løses, men ikke i hans optik. Han gør det umuligt for mig at løse det, da han siger han vil rejse mere, gå ud mere.. hallo? Vi har to børn.. det er som om han ingen realitet har? Han siger vi er giftige for hinanden, og at jeg ikke kan ændre mig.. inderst inde ved jeg jo godt det er ham der ikke kan ændre sig. Mon han nogensinde finder det han søger? Jeg ved det ikke.. nu skal jeg lære at stå fast, leve mit eget liv og ikke hans – og sidst men ikke mindst få det godt!
Jeg er i en 4 mdr lang relation hvor jeg har en bekymring om han har en snært af narcissisme. Jeg så en YouTube video som sagde “Har du tænkt, at du burde optage samtaler, så er det et sikkert tegn på du dealer med en narcisist” så derfor dette skriv.
Jeg satte en grænse i går og nu kommer den samme sang “Du vil mig jo ikke” og efterfølgende har han blokeret mig alle steder.
Problemet er jeg har en del ting hos ham, som jeg gerne vil hente.
Hvad gør en klog nu?
Jeg ved han har ferie fra i dag til efter Nytår, så han er hjemme, men vil formentlig ikke lukke mig ind.
Hvad gør jeg?
Hvad når der er børn involveret? Hvordan hjælper og beskytter man dem imod uretfærdige vredesudbrud, “straf” ude af proportioner med foreteelsen, og manglende forståelse for deres følelser?