Krisereaktion i en tid med corona, angst og ubalance: Hvordan hjælper man kriseramte?

Af Psykolog Cleoh Dharma Søndergaard d. 16. marts 2020

I denne uges blogindlæg, kan du blive klogere på, hvordan du bedst kan være der for dine nærmeste, eller patienter, med krisereaktioner. Det er meget forskelligt, hvordan vi reagerer, når vores basale behov og sikkerhed er i fare. Når selve grundlaget; sundhed, job og hverdag, er ude af balance.

Hvis du har et kriseramt menneske i din omgangskreds, kan disse seks tommelfingerregler guide dig til, hvordan du kan gribe situationen an.

Krisereaktion

En krisereaktion ser meget forskellig ud fra person til person i disse dage. Hvor nogen er blevet sendt på overarbejde i fx beredskabs- og sundhedsvæsenet, har andre allerede modtaget en fyreseddel eller en lang stribe aflysninger, imens andre i trygge ansættelser løser deres daglige opgaver hjemmefra.

Dertil kommer også vores eksisterende fysiske helbred; hvor nogle er sunde, unge og raske og ikke påvirkes hårdt af en uge med feber og hoste, udgpr virusset en reel livstrussel for andre; de med astma, diabetes, KOL og nedsat immunsystem, samt alder. Vi er derfor en del af en befolkningsgruppe hvor truslen, og ikke mindst oplevelsen af truslen, er milevidt forskellig, alt efter kontekst.

 

Ændringer i hverdagen: Tilpasningsreaktioner

En ting er truslen og krisen i sig selv. En anden ting er ændringerne. Det at gå fra en hverdag den ene dag og derefter vende det hele rundt, indenfor få timer, er en enorm stressbelastning.

Almindelige livskriser, der hører det normale liv til, men som er stressende, er eksempelvis flytning, skilsmisse og brud, mobning og spidsbelastning på arbejdet, samt at være pårørende til syge eller afdøde. Den reaktion kalder vi i daglig tale ’stress’ eller ’udbrændthed’. I diagnosehåndbogen af WHO (ICD-10) betegnes det ’tilpasningsreaktion’, hvis for mange stressorer over tid påvirker os i en mærkbar grad: Vi reagerer på lang tids tilpasning.

 

Den pludselige krisereaktion

Pludselig bliver vi urolig for om vi må købe mad. Nogle er pårørende til syge ældre, som de ikke må besøge. Andre må pludselig afbryde en ferie, de havde set frem til. Dem der har været afsted har skulle skynde sig hjem. Andre er med nedlukningen af grænserne blevet adskilt fra mennesker, der er vigtige for dem.

Situationen under en massiv, international krise som corona er derimod mere lig en ’belastningsreaktion’ (ICD-10), hos dem der er hårdest ramt. Ikke alle; det kommer an på traumet og oplevelsen af traumet. Her oplever man en belastning eller et traume på meget kort tid, som påvirker os og perceptionen på livet, omgivelserne eller os selv. På det individuelle plan kan det i klassisk forstand være, at man har været udsat for et overfald, seksuelt overgreb eller anden voldsom oplevelse. Ved corona kan det være en alvorlig indlæggelse, hvor man endvidere er vidne til en afdeling med travlhed og dødsfald, som vi så det i Kina.

I traume-termonologien kalder man corona-situationen for en katastrofe: En hændelse, der påvirker, endsige dræber, mere end 30 mennesker på samme tid. Vi har før set det i Danmark, som ved Scandinavian Star-ulykken eller branden på Hotel Hafnia. Men. Disse hændelser var afgrænsede: Der var ofre, pårørende, og resten af befolkningen.

 

Krisereaktioner er forskellige under en pandemi

Som beskrevet ovenfor: Denne pandemi påvirker os alle, men på vidt forskellige måder. For nogle er der knap nok noget at tilpasse, de tager vare på andre og undgår smittefare, men er ellers ikke frygtsomme. For andre kan det psykologisk opleves som at stå midt i et brændende hus: Jobbet er i fare og den kroniske sygdom kan koste livet, og gøre børnene forældreløse. Det er en reel virkelighed som flere lever med hver dag. Her har vi ’tilpasningsreaktionen’ – som for nogle har været et chok, som ’belastningsreaktionen’. Det er her vi taler om en akut krisereaktion.

 

Vores krisereaktion og ydre belastninger vil altid afhænge af de konkrete konsekvenser, krisen har for én.

 

Derudover vil en krisereaktion være farvet af:

  • Vores omgivelsers opfattelse af os og situationen
  • Vores personlige livsfilosofi, stil og tankemåde (kognition)
  • Vores livshistorie og hvordan vi regulerer følelser
  • Vores tidligere erfaringer med at håndtere kriser og omvæltninger.

 

Nogle ser tiden an og tager (for) let på myndighedernes anbefalinger og advarsler. Andre har undersøgt alle artikler om emnet, har viden, måske før oplevet krig eller krise; der handles fornuftigt ind og karantæne tages seriøst.

 

Andre igen har meget på spild, er uden erfaring; her indtræffer den emotionelle krisereaktion: Angsten kan komme snigende; der hamstres irrationelt; der skældes ud på andre; tankerne kører i ring; vrede, gråd, angst – alle følelserne er der.

Mennesker er forskellige og det er vores reaktioner også. Det er også forskelligt, hvordan vi bedst muligt støttes af andre.

 

Hvis du har et kriseramt menneske i din omgangskreds, kan nedenstående seks tommelfingerregler guide dig til, hvordan du kan gribe situationen an:

 

1. Vrede:

En kriseramt der er skeptisk, kritisk, vred og måske urimelig, har brug for at blive mødt af en, der ikke tager kritikken personligt! Hold hovedet koldt, vis forståelse og tryk på ’pyt-knappen’. Være assertiv, dvs. vedholdende men neutral i din grænsesætning, hvis det er nødvendigt.

 

2. Mistro og ængstelse:

En kriseramt der virker utrygt og mangler tillid, har brug for at blive mødt med ro og troværdighed. Vis vejen, og at du ved hvad du taler om. Brug artikler og viden. Bevar roen.

 

3. Fastlåst tankemylder:

Den kriseramte der har fastlåste tanker, der måske kører i ring, har brug for at blive mødt med tålmodighed og vedholdenhed. Personen har brug for at blive lyttet til, ’at få det ud af hovedet’. Spørg eventuelt ind til, hvad tankerne giver personen, i stedet for med ’hvorfor’.

 

4. Kan ikke lytte:

Kriseramte, der har svært ved at lytte, har brug for at blive mødt med en klar og tydelig kommunikation. Sæt rammen for, hvad der skal ske, hvornår og hvorfor. Bed personen om at tale langsommere, da du ellers ikke kan tænke og lytte. Tillad dig selv at afbryde høfligt, hvis det kræves.

 

5. Passiviseret/frys-reaktionen:

En kriseramt, der er tilbageholdende og ordknap, har brug for at blive mødt med initiativ. Hav planen klar; hvad skal der ske, hvem sørger for transport/mad, ring personen op. Tøv ikke med at tage initiativ og vise vejen, men på en måde der ikke er forceret.

 

6. Angst og hjælpeløshed:

En kriseramt der er angst og hjælpeløs og appellerende, har brug for omsorg og at man tager over – midlertidigt! Hjælp personen med at trække vejret langsomt og dybt, løs praktiske opgaver, lav overkommelige lister senere.

 

Krise-terapi

 

Hos Psykologerne er vi klar til at hjælpe dig igennem krisen. Vi er særligt erfarne med livskriser og større kriser. Vi tilbyder pt psykoterapi online med video-samtaler og telefonkonsultationer. Video-løsningerne er sikre, enkle og overholder GDBR-lovgivningen.

Du er velkommen til at kontakte Psykologerne gennem denne side.

Jeg selv er erfaren med krisepsykologi og debriefing fra min tid hos Offerrådgivningen og i psykiatrien. Derudover har jeg arbejdet mange år med eksistentiel psykoterapi, der er særligt brugbart ved eksistentielle livskriser. Du kan booke tider her og ved at kontakte mig på telefon 28680044 og cleoh@psykologerne.dk

 

Reference:

Rikke Høgsted: “Grundbog i Belastningspsykologi”, Forlaget Ictus, 2019.

Jeg vil gerne høre hvad du tænker om dette! Skriv gerne en kommentar herunder.

2 kommentarer

  1. Jeg tænker at det er spot on… arbejder selv som pædagog og gør jævnligt brug af diverse redskaber til håndtering af uvante situationer så støtter klart op om den mentale sundhed i disse svære og uvante dage

    • Tusind tak for din kommentar ♥️ Det varmer rigtig meget. Specielt når du som pædagog er enig – I er om nogen eksperter på det område 🙏

Skriv et svar

Your email address will not be published.

Send os din kommentar

Om forfatteren

Cleoh Dharma Søndergaard

Cand.psych.aut.

Cleoh er 32 år, gift og har en søn på 8 år. Hun er uddannet psykolog fra Aarhus Universitet og derudover også sexolog og parterapeut. Cleoh har haft egen praksis siden 2013 på deltid. Hun har arbejdet i psykiatrien i diagnostiske teams, børne- og ungdomspsykiatrien samt ambulatorie for unge med skizofreni. Derudover har hun været ansat i Familierådgivningen, hvor hun har givet parterapi og individuel terapi til voksne med børn. Cleoh har derfor en bred erfaring med dybt kendskab til sexologi, psykiatri og kliniske diagnoser, familie, børn og unge, samt par. Cleoh er optaget af kærlighedens psykologi, stress, tankemylder og angst samt livskriser, hvilket hun skriver om i sin blog.

Kontaktoplysninger:
Tlf. 28 68 00 44
Mail: cleoh@psykologerne.dk

Bloggere

Emilie Tang Kirk
Cand.psych.
Tanja Skov Rønne
cand.psych.aut.
Mette Sloth
Cand.psych.aut.
Anita Øland
Cand.psych.aut.

“Elsk livet”

En åben dør til håb og inspiration!

”Elsk livet” er en åben og hudløs ærlig blog om det der sker i os, imellem os og omkring os. Om livets op- og nedture; om det at være menneske på godt og ondt. På bloggen deler vi egne og andres oplevelser, erfaringer og refleksioner omkring livet. Elsk livet …