Terapeutisk gruppeforløb for kvinder, der er sendiagnosticeret med ADHD

Gruppeforløb for kvinder med ADHD | Psykologerne.dk Islands Brygge

Praktisk information

Onsdag d. 30. april 2025 kl. 10.00–11.45
Pris: 7.000,- kr.

Terapeutisk gruppeforløb for kvinder, der er sendiagnosticeret med ADHD

Har du fået din ADHD-diagnose i voksenalderen – og leder du efter et fællesskab, hvor du kan spejle dig, forstå dig selv og finde nye, mere bæredygtige måder at navigere i hverdagen på?

Så er dette gruppeforløb for dig!

I et trygt og fortroligt rum mødes vi otte gange for at dykke ned i de temaer, som mange kvinder med ADHD oplever – særligt dem, der er blevet diagnosticeret i voksenlivet. Her er der plads til både genkendelse og nye perspektiver. Vi udforsker diagnosen sammen, og du vil få konkrete redskaber til at håndtere alt fra tankemylder og følelsesstorme til overstimulering, udmattelse og kontroltab.

Forløbet lægger vægt på følelsesregulering, selvforståelse, strategier og omsorg. Vi arbejder med at afkode gamle mønstre som maskering og overansvar – og skaber rum til nye, mere afbalancerede måder at være i verden på.

Temaer vi berører undervejs:

Forstå ADHD – særligt hos kvinder
Strategier: The Good, The Bad, and The Ugly
Skyggediagnoser: Historik af stress, angst, depression og brug af stimulanser
Følelsesregulering og indre uro
Hormoners rolle i det hele
Kompensering, maskering og selvkritik
Tabuer, skam og åbenhed
Relationer og selvomsorg

Du vil måske genkende oplevelser som:
✨ Hyperfokus vs. initiativmangel
✨ Perfektionisme vs. overspringshandlinger
✨ Impulsivitet, følelsesmæssig intensitet og træthed
✨ Sammenbrud, udbrændthed og overstimulering
✨ Sorg over spildt tid – og lettelse over endelig at forstå dig selv med nye briller

Alt dét, og meget mere, tager vi sammen hånd om!

Praktisk info:

Start: Onsdag d. 30. april 2025 kl. 10.00–11.45

Sted: Psykologerne, Kigkurren 8G, Islands Brygge

Varighed: 8 mødegange – hver onsdag til og med 18. juni + én opfølgende session d. 20. august

Tilmelding: Send en mail til lena@psykologerne.dk eller elisabeth@psykologerne.dk, så ringer vi dig op til en kort snak om, hvad du oplever og ønsker at arbejde med.

Pris: Samlet pris for forløbet: 7.000,- kr., betales som engangsbeløb. Mulighed for ratebetaling over 2 gange á 3.600,- kr.

Opfølgende samtale i august betales separat; 900,- kr. for 2 timer kl. 10-12

Om os:

Lena Røngaard Clausen er 46 år og autoriseret psykolog. Hun har arbejdet som psykolog de sidste 18 år, halvdelen af tiden i ungdomspsykiatrien, hvor størstedelen har været med udredning og behandling af ADHD og autisme og tillægsdiagnoser hertil. Hun har efter opstart i privat praksis mødt flere voksne kvinder med ADHD og brænder for at hjælpe dem til et bedre og mere fuldendt liv. Lena har efteruddannelser indenfor Kognitiv Adfærdsterapi og Core Energetics, som er en kropsorienteret psykodynamisk psykoterapi.

Elisabeth Sejbak er 30 år og uddannet psykolog fra Syddansk Universitet. Med udgangspunkt i metoden Compassion Fokuseret Terapi arbejder hun både med individuelle, par og andre relationskonstellationer, hvor hun brænder for at hjælpe folk med at være mere omsorgsfulde overfor dem selv og skabe agens i livet.
Dagen før hendes 30-års fødselsdag fik Elisabeth selv ADHD-diagnosen, og siden da er hendes interesse for og arbejde med den kun vokset — både fagligt og personligt.

Ofte stillede spørgsmål (FAQ)

Hvem kan deltage i gruppeforløbet?

Kvinder som har fået en ADHD-diagnose i voksenalderen – og som ønsker at arbejde med forståelse, strategier og selvomsorg samt finde fællesskab med andre.

Jeg ser mere mig selv som én med ADD – er det stadig for mig?

Diagnostisk skelner man ikke mellem ADD og ADHD, men snakker i stedet om, hvor stort eller lille H’et (hyperaktivitet og impulsivitet) er hos den enkelte, og hvordan det kommer til udtryk. Hvilket vi naturligvis også kommer ind på i gruppen.

Jeg er ikke sikker på, om jeg “passer ind” – hvad nu?

Når du kontakter os pr. mail, vil vi ringe dig op til en kort snak om, hvad du oplever og ønsker at arbejde med. Vi hjælper dig med at vurdere, om gruppen matcher det, du søger.

Er det her et undervisningsforløb eller terapi?

Det er et gruppeterapeutisk forløb med et psykologisk fokus. Der vil både være oplæg og refleksion, men også plads til deling, støtte og personlig proces.

Er det kun for folk fra København?

Nej. Gruppen foregår fysisk i København, men du er velkommen uanset hvor i landet du kommer fra – hvis du kan og vil tage turen.

Hvad hvis jeg har angst, depression eller er stressramt?

Mange kvinder med ADHD oplever også stress, angst, udbrændthed eller andre psykiske tilstande. Du er velkommen i gruppen, hvis du har lyst og overskud til at deltage. Vi forholder os nænsomt til det, der fylder.

Skal jeg dele personlige ting?

Du deler kun det, du har lyst til, men vi bestræber os på at skabe et trygt rum, hvor det føles hjælpsomt og lettende at dele ud og kunne spejle sig i hinanden.

 

 

Praktisk information

Onsdag d. 30. april 2025 kl. 10.00–11.45
Pris: 7.000,- kr.

Yderligere information

Mere info:

Varighed: 8 mødegange – hver onsdag til og med 18. juni + én opfølgende session d. 20. august


Tilmelding: Send en mail til lena@psykologerne.dk eller elisabeth@psykologerne.dk, så ringer vi dig op til en kort snak om, hvad du oplever og ønsker at arbejde med.


Pris: Samlet pris for forløbet: 7.000,- kr., betales som engangsbeløb.

Mulighed for ratebetaling over 2 gange á 3.600,- kr.


Opfølgende samtale i august betales separat; 900,- kr. for 2 timer kl. 10-12

Kursusholdere

Lena R. Clausen

cand.psych.aut. og kropspsykoterapeut
Mere info

Elisabeth Sejbak

Cand.psych.
Mere info

Praktisk information

Onsdag d. 30. april 2025 kl. 10.00–11.45
Pris: 7.000,- kr.

Lena R. Clausen

cand.psych.aut. og kropspsykoterapeut
Mere info

Elisabeth Sejbak

Cand.psych.
Mere info

MERE FRA Psykologerne

Blogindlæg
  • Psykolog
Blogindlæg
  • Kriser & traumer
Blogindlæg
  • Traumer

Kontakt vedrørende Terapeutisk gruppeforløb for kvinder, der er sendiagnosticeret med ADHD

Skriv til Psykologerne

Har du spørgsmål til vores psykolognetværk, kan du skrive til os her.

Når du kontakter Psykologernes psykolog-huse i Aarhus, giver du samtykke til, at vi må opbevare de informationer, du angiver i forbindelse med udfyldelse af kontaktformularen.

Tak for din henvendelse
Du hører tilbage hurtigst muligt.
Venlig hilsen
Psykolog Terapeutisk gruppeforløb for kvinder, der er sendiagnosticeret med ADHD
Tak for din besked
Vi svarer hurtigst muligt.
Venlig hilsen
Psykologerne