PMS – Når farverne forsvinder

Af Psykolog Anita Øland d. 13. august 2018

På ferie med PMS som blind passager

Jeg har ikke skrevet om min PMS i noget tid, men det betyder bestemt ikke, at den ikke er der. Den lever i bedste velgående – nogle gange gør den sig ikke så bemærket, andre gange råber den højt og invaderer mig.

Ferien er veloverstået – den har været skøn med mange aktiviteter med familien. Ferien startede med en rejse til Mallorca – til et af mine absolutte yndlings-steder. Vi boede med den smukkeste udsigt ud over en malerisk bugt med bjerge, strand og en betagende lille lystbådehavn. Jeg havde glædet mig til at komme derned – til afslapning, badeture i havet, god mad, vin og nydelse i hobetal.

Det var skønt, og jeg nød livet – sugede til mig af sydlig stemning, de smukke farver på himlen, livet i havnen, fiskekutterne der sejlede ud om morgenen, og om eftermiddagen kom ind med lastrummene fyldt af alverdens fisk og skaldyr. Jeg levede livet fuldt ud.

Men der var åbenbart noget, der havde sneget sig i kufferten, da jeg pakkede – min PMS var blind passager

Jeg har ikke skrevet om min PMS i noget tid, men det betyder bestemt ikke, at den ikke er der. Den lever i bedste velgående – nogle gange gør den sig ikke så bemærket, andre gange råber den højt og invaderer mig.

Af ukendte årsager ville den gøre ekstra opmærksom på sig selv under vores hårdt tiltrængte ferie. Det er underligt at opleve og tænke tilbage på. Jer, der har læst med, ved, at jeg sætter stor pris på at bruge mine sanser – nyde skønheden omkring mig, suge til mig af dufte, farver, lyde og de kropslige fornemmelser, som blandt andet naturen giver mig.

Fra den ene dag til den anden, glider der grå skyer ind over mit sind. Det paradis, jeg befinder mig i, bliver farveløst. De smukke farver er forsvundet, jeg kan ikke længere nyde varmen, lydene bliver forstyrrende eller bliver tavse, jeg lukker mig inde i en boble. Alle de drømme, jeg har om tilværelsen, planerne for den nærmeste fremtid bliver uoverstigelig som de højeste bjerge. Jeg kan ikke en gang se friheden i at kunne vælge frit – skal vi bade, gå tur, spise is? Det siger mig intet.

Hvorfor mon PMS’en var så voldsom her midt i min smukke ferie? Jo måske netop derfor – på grund af al skønheden omkring mig blev kontrasten enorm. Og måske fordi jeg var fuldstændig uforberedt. I ferierne giver jeg slip på mange af mine gode vaner – mine gåture, min træning, mine sunde kostvaner og mine daglige rutiner. Og her er en god del af forklaringen – når vi skal nyde, er paraderne nede og vi glemmer vores gode rutiner.

Noget af det, jeg tager med mig fra denne oplevelse er, at jeg skal forsøge at holde fast i de rutiner, der får min hverdag til at glide – selv når jeg har ferie.

Det er jo egentlig lidt paradoksalt – men også interessant – at jeg skal have noget af min hverdag med på ferie og ikke bare koble fuldstændig fra

Efter ferierne taler jeg med mange klienter om, hvordan de kan tage de gode elementer fra ferien med sig ind i hverdagen, så overgangen mellem ferie og hverdag ikke bliver så massiv – det kan for eksempel være at tage sig tid til at læse en god bog – også i hverdagen. Men at overgangene også bliver mindre af at tage elementer fra hverdagen med ind i ferien, er jo en indlysende måde at gøre overgangen mindre på, når man tænker over det.

NOTE TIL MIG SELV: Fremover vil jeg minde mig selv om værdien ved at tage de gode rutiner fra min hverdag med på ferie OG tage det gode fra ferien med ind i hverdagen. Det giver så god mening!

Hvad er dine erfaringer? Har du bestemte ritualer, rutiner eller lignende fra din hverdag, som du tager med dig på ferie? Og hvilke af dine ferieaktiviteter, tager du med dig ind i hverdagen? Jeg vil meget gerne høre dine oplevelser.

Har du lyst til at læse om, hvordan jeg som psykolog arbejder– kan du læse mere her…

Kan du genkende noget af det, jeg skriver? Du skal være meget velkommen til at dele dine erfaringer under dette indlæg.

Igennem åbenhed kan du hjælpe andre!

Jeg vil gerne høre hvad du tænker om dette! Skriv gerne en kommentar herunder.

4 kommentarer

  1. Tusind tak for din beretning. Jeg kan genkende meget i den. Når vi i starten af ferien siger til hinanden, “Nu skal vi rigtig slappe af og hygge os”, så går startskuddet lige som til, at noget, som vi overser eller løber forbi i hverdagen, får plads. Og så forpester og forpurrer det hele molevitten. Ustyrligt som en vildhest.
    Jeg gik eller småløb ture på min ferie. Trak frisk luft. Bevægede mig. Lavede sanselig mad. Det hjalp – tog i al fald toppen. Der er vist ingen mirakelkur, men egenaccept og -omsorg hjælper.
    Jeg er i overgangsalderen med masser af humørsvingninger som følge af hormonernes ubalance. Også i hverdagen hjælper traveturene, i sol og regn. Det hjælper at fordybe sig i noget dejligt – en bog, bagning eller at skrive, men også kostjustering har hjulpet – flere grøntsager, mindre kød, kort fortalt. Heldigvis kommer flere og flere kvindelige fagpersoner med virkeligt kvalificerede bud på afhjælpende handlinger. Dejligt!

  2. Kære Maibritt,

    Tusind tak for din kommentar.

    Du har fuldstændig ret i, at vi i ferien bliver indhentet af det, der ikke “når” os i hverdagen. Dejligt at høre om dine strategier – vi må hjælpe og inspirere hinanden. Har du læst René Toft Simonsens bog “Jeg er f*cking hot” om hendes erfaringer med overgangsalderen? Det er en fantastisk bog. Jeg har svært ved fordybelsen, når PMS raser, men bevægelsen hjælper stort set hver gang, selvom det er det sidste, jeg har lyst til.

    Mange hilsener
    Anita

  3. Hej Anita
    Jeg er utrolig hårdt ramt af PMS – og vil meget gerne abonnere på dine blogindlæg, hvordan gør man. Ville så gerne, at der fandtes et vidundermiddel, så denne massive vrede, efterfølgende depressive symptomer og sidst men ikke mindst selvmordstanker, kunne forsvinde. Er så frygtelig hårdt ramt og skubber alt og alle fra mig – det gør så ondt altså. Håber nogen har et godt råd – ALT modtages med kyshånd, da en skilsmisse står for døren, og jeg vil for ALT i verden ikke miste min familie, som jeg holder umådeligt meget af, men sårer dem gang på gang.

    • Kære Elsebeth,

      Tak for dit indlæg – omend det er trist at læse, at du er så hårdt ramt. Åhhhhh ja, det har jeg også ofte ønsket det der vidundermiddel. Desværre har jeg ikke fundet det endnu. Som du kan læse i de andre blogindlæg også, så har jeg erfaret, at rutiner og et mindre pres udefra og færre forventninger til mig selv på de dage, hvor jeg er ramt. Derudover er det utrolig vigtigt, at min familie ved, hvad der er i spil, når PMS er på besøg. Det gør nemlig rigtig ondt at skubbe dem væk, som vi i realiteten har allermest brug for, når vi har det svært. Husk på at PMS rammer jer alle – og det er så meget lettere at navigere rundt i det, når alle ved, hvad der er på spil. Bed evt din mand om at læse mine blogs – det er der mange mænd, der har haft glæde af, har jeg ladet mig fortælle.

      Det kunne være, at du skulle kigge forbi din læge for at tale om, hvordan du får det. Måske kender din læge til noget, der kan lindre din smerte. Hvis det er tilfældet, vil jeg meget gerne høre om det. Jeg har hørt andre tale om et produkt, der hedder Vitex, som skulle være godt. Det er et naturlægemiddel, men jeg kender det ikke selv.

      Husk på at du ikke er ved at blive skør – og du er ikke alene!!!

      Mange hilsener
      Anita

Skriv et svar

Your email address will not be published.

Send os din kommentar

Om forfatteren

Anita Øland

Cand.psych.aut.

Anita Øland er 45 år, gift, mor til tre og del af en moderne familie med dine, mine og vores børn. Anita bor i København, men er opvokset i Vendsyssel i Nordjylland. Anita er uddannet psykolog fra Århus- og Københavns Universitet og har siden 2008 arbejdet som privatpraktiserende psykolog og er i dag indehaver af Psykologerne.

Kontaktoplysninger:
Tlf. 5071 6071
Mail: anita@psykologerne.dk

Flere blogindlæg af Psykolog Anita Øland

Bloggere

Tanja Skov Rønne
cand.psych.aut.
Mette Sloth
Cand.psych.aut.
Cleoh Dharma Søndergaard
Cand.psych.aut.
Anita Øland
Cand.psych.aut.

“Elsk livet”

En åben dør til håb og inspiration!

”Elsk livet” er en åben og hudløs ærlig blog om det der sker i os, imellem os og omkring os. Om livets op- og nedture; om det at være menneske på godt og ondt. På bloggen deler vi egne og andres oplevelser, erfaringer og refleksioner omkring livet. Elsk livet …