Supervision styrker faglighed, arbejdsglæde og samarbejde. Supervisionen er en mulighed for at blive klogere på praksis og åbne op for nye forståelses- og handlemuligheder, så man efter supervisionen er i stand til at tage et nyt skridt mod løsningen af en faglig udfordring. Hos Psykologerne.dk har vi stor erfaring i at supervisere og trækker på både klinisk og erhvervspsykologisk erfaring. Det betyder at vi er trænede i at skabe rammerne for en udviklende samtale og samtidig kan bidrage med stor indsigt i hvordan livet på en arbejdsplads er. Vi tilbyder individuel supervision og supervision til grupper. Individuel supervision er til dig der som leder eller medarbejder har et ønske om at fordybe dig i faglige problematikker med en kompetent sparringspartner. Gruppesupervision er for ledergrupper og medarbejdergrupper der sammen ønsker at udvikle både faglighed og samarbejde.
Supervision giver mening for stort set alle faggrupper. Specielt når man professionelt arbejder med andre mennesker er det værdifuldt at modtage supervision for at holde både faglighed og arbejdsglæde ved lige. Hos Psykologerne.dk superviserer vi pt. psykologer på vej mod autorisation, ledere i private og offentlige organisationer, lærere, pædagoger, socialrådgivere og medarbejdere i interesseorganisationer. Supervision i starten af en karriere hjælper til at finde faglig tryghed og identitet, hvor det til den erfarne medarbejder eller leder kan være med til at skabe nye perspektiver og ny mening i praksis. Supervision forebygger stress, sygemeldinger og er med til at sikre et godt psykisk arbejdsmiljø. Vi er hos Psykologerne.dk trænede i at skabe trygge og klare rammer for supervisionen, så processen bliver den udviklende og inspirerende oplevelse supervision gerne skal være. Vi ved hvordan vi skaber det trygge rum der får medarbejdergrupper og ledergrupper til sammen at være nysgerrige og udforskende og skabe faglig udvikling. Det er vigtigt for os at sammensætte det forløb der giver mening for jer i jeres organisation, hvilket betyder at omfanget afhænger af hvilket behov I måtte have. Enkeltstående supervisionssamtaler giver mening til afgrænsede problematikker. Forløb hvor supervisionen finder sted kontinuerligt giver mulighed for at arbejde med temaer over tid. Varigheden af en individuel supervisionssamtale er 1,5 time og for grupper anbefales 2,5-3 timer pr gang.
Ingen relaterede metoder
Ingen relaterede metoder
Har du spørgsmål til vores psykolognetværk, kan du skrive til os her.