Hvad er psykisk arbejdsmiljø?

Psykisk arbejdsmiljø er en fællesbetegnelse for en lang række arbejdsrelaterede faktorer, der har indflydelse på hvordan vi trives på vores arbejdsplads. Det gælder for eksempel arbejdets indhold, hvordan det er organiseret, hvordan forholdet er mellem kollegaerne på arbejdspladsen og forholdet mellem ledelse og medarbejderen. Et godt psykisk arbejdsmiljø har betydning i forhold til den enkelte medarbejders trivsel, psykiske- og fysiske helbred og selvopfattelse. Herudover kan et godt psykisk arbejdsmiljø ofte læses direkte på virksomhedens bundlinje.

Arbejdsrelateret stress

Arbejdsrelateret stress kan i mange tilfælde tilskrives en ubalance imellem arbejdsliv og privatliv. Grænsen imellem arbejdsliv og privatliv er hos mange smeltet sammen, hvilket gør det det svært for os at finde balancen imellem arbejde og restitution. Der er ikke tale om få enkeltstående tilfælde men snarere om en samfundsmæssig værdiændring imod at vi i højere grad definerer os ud fra vores arbejde. Det skaber et voksende pres på at vi lykkes med vores opgaver, idet der er meget mere i spil end blot et arbejde. Samtidig har den teknologiske udvikling været med til at udviske grænsen imellem job og fritid og nærvær og fravær. Fra hjemmearbejdspladsen og mobiltelefonen kan man i dag løse sine arbejdsopgaver, hvor end man er og på alle tider af døgnet. Det giver frihed, men i kølvandet af friheden lurer stressen, hvis man ikke forstår og formår at skabe den nødvendige balance – og det er der rigtig mange der ikke gør. Læs meget mere om hvad stress er, hvordan og hvorfor den opstår samt hvordan stress behandles

Grænsen imellem arbejdsliv og privatliv er hos mange smeltet sammen, hvilket gør det det svært for os at finde balancen imellem arbejde og restitution

Konfliktløsning i forbindelse med samarbejdsvanskeligheder

På de fleste arbejdspladser skabes resultaterne i stigende grad gennem samarbejde. Samarbejde fylder derfor mere og mere af vores dagligdag og stiller store krav til vores evne til at kommunikere og samarbejde. Når kommunikationen går i hårdknude og konflikter bliver en del af hverdagen, kan det have store konsekvenser for både arbejdspladsen og den enkelte medarbejder. Konflikterne kan fylde så meget i det daglige arbejde, at det skaber utryghed, grobund for mobning og et dårligt psykisk arbejdsmiljø. Der kan være meget på spil – både personligt og fagligt, Konflikterne kan skade din karriere, fjerne arbejdsglæden og i værste fald føre til stress og udbrændthed og i sidste ende en sygemelding. Derfor er det vigtigt at sætte ind i tide og skabe et godt psykisk arbejdsmiljø for på den måde at genfinde balancen og genskabe arbejdsglæden.

Konflikterne kan skade din karriere, fjerne arbejdsglæden og i værste fald føre til stress og udbrændthed og i sidste ende en sygemelding.

Mobning på arbejdspladsen

Det er sjældent muligt at finde de præcise årsager til at mobning finder sted på en arbejdsplads. Mobning er et komplekst fænomen, som udvikler sig i relationerne imellem medarbejdere. Mobning trives bedst på  arbejdspladser med et dårligt psykisk arbejdsmiljø. Undersøgelser viser, at arbejdspladser med mobning er kendetegnende ved en uklar arbejdsorganisering og rollefordeling, fraværende eller mangelfuld ledelse og destruktive magtkampe mellem kolleger og utilfredshed med ledelsen. Disse forhold skaber grobund for mobning ved at skabe et arbejdsklima præget af modstridende krav, stress, tvetydig kommunikation og frustrationer som skaber usikkerhed, sårbarhed, negativ adfærd og aggressioner blandt de ansatte.

Undersøgelser viser, at arbejdspladser med mobning er kendetegnende ved en uklar arbejdsorganisering og rollefordeling.

Hvordan påvirkes vi af mobning?

Alle kan rammes af mobning. Mange, der udsættes for mobning udvikler alvorlige stressreaktioner og en stor del af dem er i fare for at udvikle post traumatisk stress (PTSD).  Symptomerne på PTSD er blandt andet, at tankerne konstant kredser om mobningsoplevelserne, psykiske og fysiske reaktioner på ting der minder om oplevelserne, undgåelse af steder, situationer eller personer som forbindes med oplevelsen, konstant alarmberedskab og forhøjet stressniveau, der blandt andet kan føre til  søvnproblemer, mareridt, koncentrationsbesvær og hukommelsesproblemer. Alvorligheden af mobning understreges af, at PTSD oftest kædes sammen med personer, der er traumatiserede efter at have været udsendt til krigsområder. Kroppen reagerer også på den voldsomme stresspåvirkning, som mobning kan udløse. Det kan være hovedpine, maveproblemer eller smerter i musklerne. Stresssymptomerne kan gøre det nærmest umuligt at passe sit arbejde og kan føre til en sygemelding. Medarbejdere, der udsættes for mobning, har ikke blot større risiko for at udvikle depression i almindelighed end medarbejdere, der ikke oplever mobning. Men når dertil lægges tendens til sygenærvær er man for alvor i risikogruppen for at udvikle en alvorlig depression. Der er derfor al mulig grund til at tage mobning alvorligt og lytte til kroppens signaler, trække stikket og bede om hjælp, når det er nødvendigt. I terapisamtalerne bearbejder vi oplevelserne, har fokus på det dårlige psykiske arbejdsmiljø og relationerne på arbejdspladsen. Derudover arbejder vi hen imod at genskabe personlig trivsel og balance.

Alle kan rammes af mobning. Mange, der udsættes for mobning udvikler alvorlige stressreaktioner og en stor del af dem er i fare for at udvikle post traumatisk stress (PTSD).

Fyring

En fyring kan skyldes et dårligt psykisk arbejdsmiljø, nedskæringer, omstruktureringer på arbejdspladsen, medarbejderens misligholdelse af sit arbejde eller for højt sygefravær. En fyring er for de fleste mennesker en stor omvæltning, og reaktionerne umiddelbart efter kan spænde lige fra sorg, vrede og selvbebrejdelse til lettelse. Mange oplever situationen omkring en fyring som uklar og diffus og forsøger at fortrænge informationen, ligesom man kan opleve fysiske reaktioner såsom kvalme, svimmelhed, grådanfald, kuldegysninger, vejrtrækningsbesvær, snurren i kroppen og svedeture. Alt sammen helt naturlige reaktioner på en psykisk overbelastning. Det er ikke unaturligt at choktilstanden afløses af skyldfølelse, selvbebrejdelse, skuffelse, skam, angst, fortvivlelse eller en følelse af uretfærdighed. Der følger ofte kaotiske tanker med, om hvordan det hele nu skal hænge sammen, og de konsekvenser, som afskedigelsen medfører, kan være svære at overskue. Det er ikke unormalt at mærke en fysisk reaktion i form af øget træthed, anspændthed, hovedpine, søvnløshed og/eller fordøjelsesbesvær. I gennem samtaleterapien bearbejder vi i fællesskab oplevelserne og følelserne omkring fyringsforløbet og de efterfølgende reaktioner. Kroppen reagerer individuelt, og der er derfor ikke to forløb, der er ens. Vi tager derfor udgangspunkt i din situation, dine oplevelser og reaktioner. Formålet er at få dig hel igennem forløbet og styrket ud på den anden side, så du kan komme videre med livet. Læs om (akut) krisehjælp her…