Hvad er metakognitiv terapi?

Metakognitiv terapi er en relative ny behandlingsmetode, hvis ophavsmand er psykologiprofessor Adrian Wells ved Manchester University. Metakognitiv terapi er en del af den tredje bølge af kognitive terapier, og har vist sig at være brugbar til at behandle bl.a. angst og depression. Den er transdiagnostisk hvilket vil sige, at dens principper kan anvendes ift. mange forskellige psykiske udfordringer.

Vi har alle negative tanker, men måden hvorpå vi responderer på disse tanker, kan have afgørende betydningen for vores trivsel. Retningen fokuserer på, at ændre måden hvorpå vi tænker fremfor at ændre selve tankernes indhold. Det er altså ikke vigtigt HVAD vi tænker, men HVORDAN vi tænker – tanker bare er tanker!

Det er således, ikke tanken fx ”de kan ikke lide mig”, der skal ændres eller omstruktureres, som man kalder det, til en alternativ og mere hensigtmæssig tanke, men måden hvorpå man forholder sig til denne tanke, når de popper op i ens bevidsthed. Knytter man sig til tanken, kan det medføre en lavine af negative tanker (fx bekymring og grubleri) og følelser samt kropsligt ubehag.

CAS ”det kognitive opmærksomhedssyndrom” er betegnelsen for et særligt kognitive reaktionsmønster, som skal identificeres og ”fjernes”, da det er den bagvedliggende forklaring på psykisk mistrivsel. CAS kan bestå af bekymring og grubleri mv. Dette sker bl.a. ved at øve nogle konkrete teknikker og redskaber, som har til formål at lære at kontrollere sin opmærksomhed og udfordrer ens negative og positive metkognitive antagelser.

En negativ metakognitiv antagelse kunne lyde noget i retningen af: ”jeg har ingen kontrol over mine bekymringer” og en positiv: ”det er vigtigt at gruble over fortiden, for så er jeg sikker på, at jeg er forberedt på et fremtidigt lignende scenarie” Denne form for tilgang til sine tanker kan bl.a. medføre, at man kommer til at være meget i kontakt med tankeprocesserne bekymring og grubleri, som bl.a. kan medføre ængstelighed og depressive symptomer.

Hvad gør man i metakognitiv terapi og hvem kan have gavn af denne terapiform?

Der arbejdes som sagt på at identificere og ”fjerne” CAS, hvilket bl.a. foregår ved at omstrukturere uhensigtsmæssige metakognitive antagelser. Dette sker via samtale, konkrete øvelser og redskaber samt metaforer, der bl.a. har til formål at hjælpe med at genvinde kontrollen over opmærksomheden, så du nemmere kan skrue ned for dine bekymringer og grublerier, når du ikke gider beskæftige dig med dem længere.

Der gives ofte hjemmearbejde mellem samtalerne, som der evalueres på fra gang til gang. Dette har til formål, at øge udbyttet af behandlingen.

Et metakognitivt terapiforløb kan være aktuelt, for dig der slås med:

Angst, OCD, social fobi eller depression, stress eller symptomer på stress eller
til dig, som er nysgerrig på viden og konkrete redskaber til, at håndtere bekymring og grubleri i din hverdag, som er tankeprocesser, mange mennesker kender til, og som de fleste oplever fylder for meget i deres hverdag.
Vi har alle en hjerne, som meget hurtigt, og ofte automatiseret/ubevidst falder i negative tankemønstre. Ved at blive mere bevidst om sine tankeprocesser og arbejde på, at ændre måden hvorpå man forholder sig til sine tanker, kan man forbedre sin mentale tilstand. Metakognitiv terapi kan i nogen tilfælde stå alene, men i andre tilfælde kan det være gavnligt at kombinere den med andre terapiformer.