Når folk tager kontakt til en psykolog, er det typisk når livet er svært på den ene eller anden måde. Man har fx fået en angstproblematik, slås med depression, stress, står i en svær skilsmisse – listen er lang.
Når man som klient så oplever at de konkrete problemstillinger begynder at bedres, bevæger terapien sig ofte videre til tage fat på mønstre eller temaer, der dels måske har bidraget til det akutte problem og dels i sig selv opleves begrænsende. Mønstre der ofte stammer fra tidligere perioder i ens liv, og som man intuitivt fornemmer at ens liv uden disse, vil kunne opleves større og mere frit. At man vil få større mod til at gøre ting man virkelig længes efter, men som frygtscenarier og gamle tanker om hvad man kan og må, spænder ben for.
Psykologernes mangfoldige palet af arbejdsmetoder kan alle føre til selvudvikling. Grundlæggende at forstå sig selv, hvad man har med sig og hvordan det kommer i spil i ens dagligdag, kan give en følelse af frihed; Jeg er ikke mine mønstre – men jeg forstår hvor de kommer fra, og jeg har et valg.
Eksempelvis kan man opsøge en psykolog for en depression, og når den så er godt på vej til at være færdigbehandlet, vil det ofte give mening at kigge på om der er begrænsende, ikke-bevidste negative overbevisninger. Fx overbevisninger der fortæller én at man ikke har formatet til at forfølge en drøm om fx at skifte karriere, og en anden overbevisning der forudsiger at man ikke vil kunne have fuld kontrol over processen, og at det er for risikabelt. Det væsentlige er at forstå at disse overbevisninger oftest stammer fra en tid hvor ens liv så radikalt anderledes ud, og handlemulighederne også var begrænsede. Gennem udforskning og kontrollerede eksperimenter kan disse udfordringer udfordres og erstattes med nogle mere opdaterede og realistiske leveregler for en selv.
Der kan også være traumer, der kan ryddes af vejen og give et helt andet udsyn. Eksempelvis kan man have oplevet at blive ydmyget foran en klasse, og udviklet regulær sceneskræk. Ud fra den oplevelse kan man have skabt overbevisningen ”andre vil mig det ikke godt når jeg er i rampelyset” og ”jeg er ikke god nok til at kunne fremlægge for andre”. Når sådan et traume bearbejdes, eksempelvis med EMDR, åbner det nye døre og handlerummet bliver mærkbart større.
Self-Compassion og mindfulness kan understøtte disse processer, idet selvmedfølelse gør det lettere at være med alt det svære der har været, og altid vil være. Når man behandler sig selv som man typisk behandler en god ven, falder ens nerve- og følelsessystemer til ro, og den rummelighed der følger hermed, kan give modet til at stå ved sig selv. Mindfulnessdelen hjælper processen, i det man må være i stand til at opleve og være nærværende med det der foregår i ens liv, for at få øje på nye facetter ved ens liv og omgivelser.