En del mennesker oplever nervøsitet op til en større eksamen. For nogle kan denne nervøsitet være med til at gøre dem ekstra klar til det de skal præstere. For andre kan nervøsiteten kamme over og blive til angst. Vi kan blive så optagede af enten at klare det godt eller ikke at falde igennem, eller så bange for at klappen går ned, at det bliver meget svært at fokusere på det, som vi skal til eksamen i. Nogle håndterer eksamensangst ved at studere rigtig rigtig meget op til en eksamen, mens andre bliver ved med at skubbe forberedelserne foran sig, fordi det er så ubehageligt at skulle kigge på det. For nogle er det et ønske om at klare det virkelig godt, fx fordi man skal bruge resultatet til noget vigtigt, som kan gøre det rigtig ubehageligt at skulle til eksamen. For andre er det en angst for at falde igennem, dumpe, eller føle sig dum fordi man ikke kan svare på nogle spørgsmål.
En måde at forstå eksamensangst er, at det vores trussel system der sætter ind. Vi oplever eksamen, som noget der er farligt, og så kan vores system (krop og tanker) ikke helt skelne mellem, om det er en reel fysisk trussel, der er farlig for os. Lidt som hvis der var en løve efter os. Vores krop reagerer på samme måde. Vore hjerte kan banke, vi kan få svedige håndflader, svært ved at trække vejret, og svært ved at tænke. Det er vores krop, der gør os klar til at håndtere en trussel. Fx omdirigerer den kræfterne fra hjernen og ned kroppen, således at vi bliver klar til at løbe. Det er ret smart, hvis der er tale om en virkelig løve, der er efter os. Men når det er en eksamen, er det knap så smart, fordi vi netop har brug for vores hjerne meget mere end vores ben. Vores system kan ikke rigtig skelne mellem en fysisk fare og en social fare, fordi det, fx at blive anset som dum, eller ikke være accepteret i flokken fra gammel tid, kunne udgøre en reel livsfare, og derfor også var en trussel mod vores overlevelse. I dag ved vi godt med vores fornuft, at vi ikke dør af at klare det dårligt til en eksamen, men vores system oplever det stadig, som om vi er i reel fare. Problemet er lidt, at selv hvis vi reelt var i fare, fx hvis nogen sagde, at vi ville miste livet, hvis vi ikke klarer en eksamen, så er det ikke særligt hjælpsomt for vores evne til at klare eksamen godt. Tværtimod, jo mere bange vi er, jo sværere bliver det at tænke kreativt, være problemløsende, huske og forstå. Dette fordi det ikke er vigtige evner, hvis vi reelt havde en løve efter os. Så er det bare noget med at stikke af. Ikke begynde at regne på hvor hurtigt vi løber ift. løven.
Hvis du opsøger en psykolog for at få hjælp til eksamensangst, kan en måde at arbejde på, handle om, at hjælpe dit system til at forstå at der ikke er nogen fysisk fare på færde, og at kroppen derfor godt kan tage den lidt mere med ro. Hvis vi kan lykkes med det, så kan du få lidt mere adgang til den del, af din hjerne, der skal hjælpe dig med at gå til eksamen. Når man arbejder med at hjælpe systemet kan man arbejde med forskellige foki og ud fra forskellige metoder. Vi kan kigge på vores adfærd -hvad det er vi gør frem mod eksamen. Vi kan kigge på vores tanker -hvad er det vi tænker om eksamen, og vi kan kigge på vores følelser, hvad er det vi mærker, og vi kan kigge på vores krop. Alt efter hvor vi kigger hen, kan vi arbejde på forskellige måder. En måde kan være at have fokus på, om din adfærd op til eksamen bekræfter, at der er en løve efter dig. Hvis du fx læser fra morgen til aften uden pauser, eller du er holdt op med at spise eller se dine venner. Det kan også være, at du på dagen febrilsk læser de sidste ting, mens du står vildt tidligt op, og dropper at spise. Eller du læser hele natten op til eksamen fordi, du alligevel ikke kan sove. På en måde bekræfter alt dette, at der er fare på færde. En del mennesker har denne adfærd fordi, det føles så ubehageligt at stoppe, holde pauser mm, så de bare kører på. Hvis du gerne vil arbejde lidt med din eksamensangst på egen hånd, kan du prøve at kigge på, hvilken adfærd du i hvert fald ikke ville have, hvis der var en løve efter dig. Du ville sikkert ikke sætte dig ned og nyde din mad, eller lave en aftale med dine venner, og da slet ikke lave et puslespil, eller stoppe med at læse kl. 16 for at gå en tur i grønne omgivelser. Eller sætte dig ned og lave en meditation. Alt dette er således adfærd, som du med fordel kan skrue op for. Det vil formodentlig føles ret ubehageligt at sætte dig og lave puslespil, hvis du føler du ikke har læst nok. Dit system fortæller dig, at hvis du laver puslespil så kommer løven. Men hvis du gør det alligevel og bliver ved med at gøre det, så bliver dit system forvirret. Er der fare på færde eller ej. Og efter noget tid kan vi være heldig, at det konkluderer, at nej det var der åbenbart ikke. Og falder lidt til ro. Vi kan også arbejde med tanker, følelser og krop, og det hele hænger sammen.
Det er ikke altid så nemt at håndtere eksamensangst på egen hånd, så for nogen kan det være en fordel at få hjælp af en psykolog. En psykolog kan fx hjælpe med at finde ud af hvorfor dit system tror der er fare på færde, og hjælpe dig med at finde strategier, ideer og forståelser som kan hjælpe dig til at kunne gå til eksamen. Det er ofte lidt lettere at se udefra hvad der er på spil, og hvad man kan gøre anderledes, end når man selv står midt i det. For nogle kan en enkelt session med fokus på nye strategier gør en verden til forskel for den næste eksamen. For andre kræver det lidt mere arbejde, men der er helt sikkert hjælp at hente. Har du brug for hjælp til at håndtere din eksamensangst, er du velkommen til at booke en tid hos en af vores psykologer.
Få hjælp til det, der fylder. Med filtrene herunder, kan du finde en psykolog, der passer godt til dig.
En psykolog kan hjælpe med at forstå og bearbejde de underliggende årsager til eksamensangst, som ofte hænger sammen med præstationspres, lavt selvværd eller tidligere negative oplevelser.
Gennem samtaleterapi kan man arbejde med at ændre de tankemønstre og den adfærd, der forstærker angsten – såsom katastrofetanker, undgåelse og overdreven perfektionisme.
Metoder som kognitiv adfærdsterapi og narrativ terapi bruges ofte til at styrke selvtilliden, håndtere nervøsitet og skabe mere realistiske forventninger til sig selv.
Psykologerne.dk tilbyder specialiseret støtte til denne problemstilling.
Har du spørgsmål til vores psykolognetværk, kan du skrive til os her.
Når du kontakter Psykologernes psykologhuse, giver du samtykke til, at vi må opbevare de informationer, du angiver i forbindelse med udfyldelse af kontaktformularen.