Psykolog Mirjam Klann Thullesen

Psykolog og psykoterapeut

Mirjam Klann Thullesen

Psykolog og psykoterapeut

Telefon: 30603495
Mail: mirjam@psykologerne.dk

Udtalelser fra klienter

I am fluent in both English and Danish and offer therapy in either language. Feel free to get in touch with me to discuss further.

 

Vi kan alle opleve tidspunkter i vores liv, hvor vi står med personlige udfordringer, som vi har brug for hjælp til at navigere igennem. Jeg tilbyder:

  • Individuel samtaleterapi
  • Parterapi

Behandling af traumer:

Jeg har mange års erfaring med behandling af traumer og er specialiseret i psykoterapeutisk behandling.

Det er muligt du har været udsat for overvældende oplevelser i barndommen som er svære at forstå, eller at du har været udsat for traumatiske hændelser som voksen, som du har brug for at bearbejde. Hos mig finder du et trygt og fortroligt rum, hvor vi sammen kan snakke om oplevelser der påvirker dit liv nu, og hvordan du igennem terapien finder en vej fremad. Mit fokus er både på håndtering af symptomer og bearbejdning af traumatiske hændelser.

Jeg har særlig erfaring indenfor:

  • Omsorgssvigt og udviklingstraumer såsom: overgreb eller vold, forældre med stofmisbrug, vidne til partnervold.
  • Seksuelle overgreb og senfølger
  • Kontrollerende eller voldelige forhold
  • Tortur, menneskehandel og krigsoplevelser

Derudover har jeg erfaring med en bred vifte af andre problemstillinger, såsom angst, depression, relationelle problematikker, stress, fertilitetsproblemer, udfordringer relateret til at være expat i Danmark, graviditet og-fødselsreaktioner mv. Jeg finder også stor glæde i at hjælpe dig som ønsker psykoterapeutisk behandling med fokus på selvudvikling, uanset hvilken retning terapiforløbet ender med at tage.

Du er altid velkommen til at ringe til mig for en uforpligtende snak om, hvorvidt jeg kan hjælpe dig videre med det du går og kæmper med, eller har behov for at bearbejde.

Hvorfor opsøge samtaleterapi?

Mange mennesker opsøger samtaleterapi på tidspunkter, hvor de føler sig fastlåste eller befinder sig i en personlig krise. Det kan også være, at du leder efter et sikkert sted at udforske måder du kan opnå mere livsglæde og mening. Jeg har erfaring med, at terapi kan skabe stor forandring, både i forhold til at facilitere ændringer i tanker og adfærd, men også til at støtte en dybere indsigt og udvikling i dig selv og dine relationer.

Hvordan arbejder jeg?

Jeg møder mine klienter med varme og åbenhed; alle oplevelser og dele af dig som person er velkomne i vores terapirum. Sammen finder vi en vej fremad for dig alt afhængig af dine behov, ønsker og problemstillinger i livet.

Den første samtale med mig er en konsultation for at drøfte, hvad der bringer dig til terapi, og hvad du håber at få ud af processen. Det indledende møde vil give os mulighed for at snakke mere om dig og dit liv i både fortid og nutid. Jeg arbejder med det hele menneske, og derfor udforsker vi ikke kun tanker men også følelser og fysiske oplevelser i kroppen. Nogle gange lægger vi en plan for terapien i denne første session, andre gange kan vi have brug for flere samtaler, for at uddybe hvad du ønsker at få ud af behandlingen.

Da jeg ikke har lang ventetid, kan den indledende konsultation normalvis ske allerede indenfor få dage efter første kontakt.

Min tilgang til samtaleterapi:

Jeg har arbejdet med klienter fra mange forskellige samfundslag med forskellige psykologiske vanskeligheder. Min erfaring er, at terapi fungerer bedst, når den er skræddersyet til den enkelte persons behov og individuelle problematikker. Derudover er det vigtigt, at der er god kemi og forståelse mellem klient og psykolog, for at få mest muligt ud af terapiforløbet.

Min tilgang til terapi er integrativ. Det betyder, at min tilgang er baseret på forskellige terapeutiske perspektiver og metoder, der stemmer overens med mit verdenssyn, og metoder, som jeg har observeret som værende mest effektive til at skabe forandring hos mine klienter.

Jeg arbejder ud fra et fundament af nærvær, facilitering og åben kommunikation. I fællesskab udforsker vi hvordan din opvækst, relationer og nuværende omstændigheder påvirker de udfordringer, der bringer dig til terapi.

Jeg er uddannet i og henter inspiration fra en række behandlingsmetoder, herunder:

  • psykodynamisk terapi
  • mentaliseringsbaseret terapi
  • narrativ terapi
  • gestaltterapi
  • nye kognitiv adfærdsterapeutiske metoder (CBT) som f.eks. mindfulnessbaseret tilgange

Parterapi:

Forudsætning for din trivsel, samt din partners og jeres børns trivsel, er et stærkt og trygt forhold bygget på kærlighed og gensidig respekt. Vi bringer dog alle vores egne mønstre ind i nære forhold, hvilket kan udfordre den solide base, vi ønsker, at vores forhold skal være. I opsøger muligvis parterapi fordi I befinder jer i krise eller ønsker at lave forebyggende arbejde med jeres forhold. Uanset hvad der bringer jer til terapi, arbejder jeg generelt med et afsæt i tilknytningsmønstre, hvor målet er at forstærke en tryg relation til hinanden. Jeg arbejder med emotionsfokuseret parterapi (EFT) som primærmetode, der er en tilgang med fokus på at styrke kommunikation og tilknytning hos par.

Hvor mange sessioner er nødvendige?

Det er svært at vurdere præcist, hvor mange sessioner der er nødvendige for netop dine vanskeligheder. Jeg tilbyder både lang- og korttidsterapi, afhængigt af dine individuelle behov. I korterevarende terapi (6 – 24 sessioner) kan vi fokusere på enten et specifikt problem eller udforske generelle bekymringer. I længerevarende forløb (mere end 6 mdr.) kan vi udforske underliggende eller dybere forankrede vanskeligheder som kan være svære at ændre i kortere behandlingsforløb.

Hvem er jeg?

Jeg er uddannet psykolog og psykoterapeut med arbejdserfaring i Australien, Storbritannien og Danmark. Da jeg har boet over halvdelen af mit liv udenfor Danmark, har jeg oparbejdet et internationalt perspektiv, samt stor åbenhed overfor diversitet og forskellighed. Jeg har en stor kærlighed for at rejse og indleve mig i den kultur jeg finder mig i. Senest har jeg boet 14 år i London, hvor jeg bl.a. har taget min kandidat og doktorgrad i psykologi og psykoterapi. Efter at have stiftet familie er jeg dog vendt tilbage til Danmark, og har slået mig ned på Nørrebro i København.

I 2011 startede jeg min private praksis i London, og har siden da arbejdet både med privatklienter og på deltid i forskellige virksomhedssammenhæng. Dette inkluderer det offentlige i National Health Service (NHS) og en række højt specialiserede traumebehandlingscentre i Storbritannien samt senest i DIGNITY – Dansk Institut mod Tortur i Danmark. Jeg arbejder nu udelukkende som privat praktiserende psykolog i København, og tilbyder undervisning og workshops til virksomheder der arbejder med traumatiserede mennesker igennem min konsulentvirksomhed Centre for Trauma and Wellbeing.

 

Vesterbro (Axeltorv 6)

Mirjam Klann Thullesen

Psykolog og psykoterapeut

Jeg tilbyder samtaleterapi til individer og par med særlig erfaring inden for traumeterapi, herunder behandling af udviklingstraumer, seksuelle overgreb samt voldelige og kontrollerende relationer. Med 13 års erfaring i privat praksis, har jeg også støttet klienter gennem bl.a. depression, angst, stress og relationelle vanskeligheder. Jeg tilbyder et trygt rum for udvikling, hvor der er plads… Læs mere

Telefon: 30603495
Mail: mirjam@psykologerne.dk

Events med Mirjam Klann Thullesen

Seneste blogindlæg fra Mirjam Klann Thullesen

Se flere blogindlæg

Seneste podcasts med Mirjam Klann Thullesen


Se flere podcasts

Nyheder fra Mirjam Klann Thullesen

Kontakt Mirjam Klann Thullesen

  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.

Se ledige tider og book en konsultation hos psykolog Mirjam Klann Thullesen

Du kan booke en tid til psykologhjælp hos psykolog Mirjam Klann Thullesen i kalenderen herunder. Klik på en dato der passer dig, og se hvilke ledige tider der er at vælge imellem, klik derefter på tiden og gennemfør booking. Der er ingen betaling ved tidsbestilling!