Tal om den – overgangsalderen!

Af Psykolog Christina Støvring Johnsen d. 1. maj 2021

Vi har længe talt alt for lidt om noget der fylder meget for rigtig mange

Kvinder i overgangsalderen skal ikke lide i tavshed, men tage ejerskab over hvad der sker med dem i livsfasen og hvis det er nødvendigt insistere på at få den hjælp de har brug for.

Blogindlægget her er andet blogindlæg i en serie på tre, hvor jeg vil forsøge at gøre op med det noget unuancerede, klichéfyldte og negative billede der tegnes af kvinder i overgangsalderen. I blogindlæggene vil jeg komme ind på, hvordan vi alle vil have godt af at vi ændrer lidt ved vores syn på hvad overgangsalder er og på hvordan den fase i livet bliver så god som muligt for så mange som muligt.

 

Det kommer nok næppe bag på nogen, at jeg som psykolog mener, at det hjælper at tale om ting!

 

For at udholde den eksistentielle præmis, at vi livet igennem er alene i egen krop og eget sind, bliver vi som mennesker nødt til at dele ting i vores liv med andre mennesker. Ellers bliver vi for ensomme og for udsatte når livet raser. Meget bliver heldigvis meget nemmere hvis vi øver os på at lukke andre mennesker ind i vores liv, også dér hvor det er svært.

Desværre er overgangsalderen en af de ting ved livet, som vi indtil nu ikke har haft så meget tradition for at tale med hinanden om og tale om som samfund. Selvom der begynder at ske lidt, er der fx. stadig forbavsende få kvinder der ved noget om hvordan deres mødre eller bedstemødre oplevede deres overgangsalder; meget få chefer taler med deres kvindelige medarbejdere om hvordan man som arbejdsplads kan være til hjælp i den periode, og selv i de nære relationer kan det være svært at bringe emnet overgangsalder op. Det er synd, for det gør at vi ikke sammen finder de gode måder at have det godt i en for nogle kvinder meget lang periode i livet.  

Vi skal som kvinder igang med at stille spørgsmål og tale højt om overgangsalderen. Alt for mange af os ved alt for lidt om den del af livet, og uden viden om hvad det er for noget er det svært at tage ejerskab for egen krop og overgangsalder. Vores mænd ved også alt for lidt, og så bliver det altså vanskeligt for dem at tage del og støtte hvor der er behov for det.    

 

Kvinder holder ud 

Når så mange kvinder oplever ikke at have det godt, kan det undre at tavshed og klichébefængte fortællinger ikke for længst er afløst af dialog, nuancer og fælles ansvar. Det er der helt sikkert flere grunde til. Jeg tror bl.a. det handler om, at kvinder har historiske og kulturelle grunde til at afstå fra at fremstå svage. Kvindelivet er stadig kvinder der arbejder for lavere løn end mænd; kvinder der knokler mere i hjemmene; kvinder der ikke får det samme ud af livet i dobbeltsengen; kvinder der alt for længe har skulle kæmpe for at en naturlig fødsel også kan være én med smertelindring eller kejsersnit; kvinder der trods MeToo stadig lever med grænseoverskridende adfærd… Alt sammen eksempler på at kvinder udholder ting der burde være anderledes, og den diskurs synes jeg overgangsalderen i for høj grad skriver sig ind i. Konkret søger få af de kvinder der oplever markante symptomer læge eller psykolog, fordi det er en udbredt opfattelse at overgangsalderens gener er noget, man som kvinde bare må leve med.


Hvordan er det med de hormoner?

Hvis flere kvinder gik til læge med deres gener ville en god portion af dem med stor sandsynlighed gå hjem med en recept på et hormonpræparat. I 2020 tog færre end 4% af danske kvinder ml. 45-64 år receptordinerede hormoner. Tallet faldt drastisk efter at en undersøgelse i 2002 pegede på en sammenhæng mellem hormonbehandling og kræft. Undersøgelsens sammenhænge er siden blevet tilbagevist og tilbage står en forøget risiko for brystkræft for kvinder i hormonbehandling på 0,5-1 %. Med til billedet hører at dødeligheden er en smule mindre for de hormonbehandlede kvinder. Så altså en meget meget lille forøget kræftrisiko ved ved korrekt udført hormonbehandling.

 

Men indtil videre er der gjort meget lidt for at oplyse korrekt om, hvordan overgangsalder-gener kan behandles uden den risiko mange kvinder stadig forbinder med hormonbehandlingen, og Sundhedsstyrelsen vælger fortsat i deres information at lægge vægt på sammenhængen mellem hormoner og kræft. Konsekvensen er at mange kvinder lider unødigt og i for lang tid.

 

Som psykolog er det interessant, at hormoner ikke alene er virksomme på fysiske gener men også på psykiske. Kvinder, der oplever at de med overgangsalderen får sværere ved at huske, tænke klart og tage beslutninger, vil typisk være meget hjulpet af hormoner. Det er godt at være bevidst om hvis man rammes af de gener, så man sammen med ens læge eller gynækolog kan afveje ift behandling. 

Samtidig med at vi åbner øjnene mere for de psykiske gener overgangsalderen kan have, kan jeg også se behovet for at vi ikke lader os blænde af overgangsalderen på en måde så depressioner, angst eller begyndende demens fejlagtigt forklares med den livsfase. Er det vanskeligt at skelne mellem om det er det ene eller det andet der er på spil, kan en prøveperiode med hormoner være en god idé. Går generne i sig selv er det med meget stor sandsynlighed overgangsalderen, gør de ikke skal der kigges andre steder hen.  

   

Når vi går til læge med symptomer relateret til overgangsalderen, er behovet for at tage ejerskab over egen krop og overgangsalder super relevant. Det vil gøre os bedre istand til at sikre, at vi lyttes til istedet for at blive sygeliggjort, og diagnoser og holdninger vil ikke pr. automatik tages for gode varer, blot fordi de kommer fra en læge. Nogle læger ved nok, men andre gør ikke. Gælder det ens egen læge er der ikke andet for end at bede om en henvisning til en gynækolog, så hver enkelt kvinde kan få den bedste rådgivning og lindring hvis der er behov for det.   

   

Er du fortsat nysgerrig på at forstå overgangsalderen så godt som mulig og ikke mindst på hvordan den bliver så god og givende en livsfase som muligt, så læs med i mit tredje blogindlæg om emnet. Og du er selvfølgelig også mere end velkommen til at komme forbi til en snak. Du kan læse mere om, hvordan jeg arbejder med overgangalderen her…

Har du erfaringer med overgangsalderen så kommenter gerne nedenfor.

 

Jeg vil gerne høre hvad du tænker om dette! Skriv gerne en kommentar herunder.

Skriv et svar

Your email address will not be published.

Send os din kommentar

Om forfatteren

Christina Støvring Johnsen

Cand.psych.aut.

Christina Støvring Johnsen er 44 år, gift og mor til to. Christina har stor erfaring fra det erhvervspsykologiske område og arbejder meget med alle sider af arbejdslivet - bl.a. balance mellem arbejdsliv og privatliv, stress, ledercoaching og supervision. Et andet område der har Christinas særlige interesse er overgangsalderen og hvordan hver enkelt kvinde får det bedste ud af den livsfase. Blandt meget andet bruger hun her hendes viden om søvn.
Kontaktoplysninger:
Tlf. 60624122
Mail christina@psykologerne.dk

Flere blogindlæg af Psykolog Christina Støvring Johnsen

Flere blogindlæg om emnet

Relaterede podcasts

28. september 2020PMS - Powerkvinder Med Svingninger
11. september 2020PMS - Powerkvinder Med Svingninger
17. august 2020PMS - Powerkvinder Med Svingninger
28. juli 2020PMS - Powerkvinder Med Svingninger
9. juli 2020PMS - Powerkvinder Med Svingninger