Overgangsalder

Behandling af psykiske symptomer i overgangsalder i København

Hvad er overgangsalder?

Overgangsalderen er perioden op til menopausen, der markerer, at du stopper med at menstruere. Når du går i overgangsalder, skyldes det, at dine æggestokke gradvist stopper med at danne det kvindelige kønshormon østrogen.

 

Hvornår går jeg i overgangsalder?

Overgangsalderen indtræder typisk for kvinder i 45-55 årsalderen. Perioden efter sidste menstruationen kaldes menopausen. Overgangsalderen starter typisk nogle år før menopausen.

 

Hvordan føles det at være i overgangsalderen?

Det er meget forskelligt, hvordan man mærker overgangsalderen. Nogle kvinder oplever at få blødningsforstyrrelser og hedeture, imens andre kvinder slet ingen gener oplever i forbindelse med overgangsalderen. De fleste kvinder oplever dog en eller anden form for symptomer og for nogen i en sådan grad, at det kræver behandling.

 

Undersøgelser peger på, at der kan være en sammenhæng imellem arv, og hvornår man går i overgangsalder, og hvordan overgangsalderen opleves. Så spørg din mor, så får du måske en god indikation af, hvordan du vil opleve din egen overgangsalder.

 

Hvordan ved jeg om jeg er gået i overgangsalder?

Der er forskellige fysiske og psykiske symptomer, som ofte opleves i overgangsalderen. Nedenfor listes de mest typiske fysiske- og psykiske symptomer, som opleves i overgangsalderen. Hvis du er i tvivl om du er kommet i overgangsalderen, kan din læge måle hormonindholdet (FSH) i blodet.

 

Fysiske symptomer

I overgangsalderen er det helt normalt at opleve uregelmæssig blødning og hedeture.

Den uregelmæssige menstruation kan være alt fra kraftig menstruationsblødning til uregelmæssig svag blødning og lange pauser i imellem menstruationsblødningen. Generelt vil blødningerne bliver mere uforudsigelige og være aftagende for til sidst at stoppehelt i menopausen.

 

Typiske fysiske symptomer kan være:

  • at du får svedeture
  • at du føler dig mere træt
  • at du oftere har hovedpine
  • af du oftere føler dig svimmel
  • at du får hjertebanken
  • at du oplever seksuelle problemer

 

Hedeturene skyldes, at kroppen udskiller mindre østrogen, hvilket øger kroppens følsomhed overfor temperatursvingninger. Ofte starter hedeturene med en intens varmefølelse i ansigtet og på overkroppen i nogle tilfælde fulgt af voldsomme svedeture, uro og hjertebanken. Hedeturen optræder oftest om natten og aftager typisk efter nogle minutter.

Den forstyrrede søvn kan have flere følgevirkninger som irritation, uoplagthed og påvirke præstationsniveauet. Hedeturene kan også fremkaldes af udefrakommende faktorer som stærke krydderier, alkohol og kaffe samt af stressede situationer. Hedeturene fortsætter typisk i nogle år efter menopausen for herefter at aftage.

Efter menopausen er det ikke unormalt oftere at blive ramt af blærebetændelse, og nogen oplever problemer under sex. Det skyldes at slimhinderne bliver tyndere, tørre og mere følsomme.

 

Psykiske symptomer

Overgangsalderen er en livsfase. Det er ikke unormalt at komme på en mental rutsjetur i forbindelse med overgangsalderen. Når hormonbalancen forrykkes, reagerer kroppen på forandringen. Der kan være en tendens til, at psykologiske ubalancer kan forstærkes hos kvinder, der i forvejen har døjet med f.eks. depression eller PMS/PMD. Måske fordi disse kvinder i forvejen er følsomme over for hormonelle ændringer.

 

Typiske psykiske symptomer kan være:

  • at du får humørsvinger
  • at du føler dig trist og modløs
  • at dit overskud forsvinder
  • at du bliver deprimeret
  • at du bliver ængstelig
  • at du bliver kortluntet og irritabel
  • at du bliver grådlabil
  • at du føler dig sårbar
  • at du får hukommelses- og koncentrationsproblemer
  • at din stresstærskel bliver mindre

 

Hvordan kan en psykolog hjælpe dig igennem overgangsalderen?

Psykologen kan støtte dig på den mentale rutsjetur, det kan være at komme i overgangsalderen. Det er ikke unormalt, at overgangsalderen påvirker livskvaliteten negativt. Dels skal du lære at leve med de gener, der følger i slipstrømmen af at komme i overgangsalderen, og dels skal du forholde dig til en nye virkelighed, hvor du ikke længere er ”reproduktiv”. Det er en lang epoke, der har fundet sin afslutning.

Lige som alle andre livsovergange, giver overgangsalderen for mange anledning til refleksion i forhold til det liv, man har levet, og det liv der ligger foran en. Din psykolog kan hjælpe dig med at navigere i de følelser der opstår, når du befinder dig i overgangsalderen samt hjælpe dig med at bearbejde den usikkerhed, du kan have i den nye situation, der venter på den anden side af overgangsalderen.

De fysiske symptomer på, at du er kommet overgangsalderen, er ofte håndgribelige, og der findes mange råd til hvordan du reducerer dine hedeture og de øvrige fysiske symptomer. De psykiske symptomer er usynlige for det blotte øje og ofte betyder det, at du må gå med problemerne selv, hvilket kan være både smertefuldt og isolerende. Det kan resultere i, at du kan føle dig ensom, forkert og skamfuld.

Relaterede sider

Ingen relaterede sider

Kommende events

Der er ingen relaterede events

Relaterede blogindlæg

Psykolog Christina Støvring Johnsen
Psykolog Christina Støvring Johnsen
Se flere blogindlæg

Relaterede podcasts

Der er i øjeblikket ingen podcasts relateret til Overgangsalder

Relaterede nyheder

Der er i øjeblikket ingen nyheder relateret til Overgangsalder

Få hjælp med Overgangsalder

Professionelle autoriserede psykologer!

Indre By (Rømersgade 3)

Christina Støvring Johnsen

Cand.psych.aut.

I samtalerne er mit udgangspunkt at vi sammen på tryg vis finder frem til hvordan du opnår de forandringer du ønsker i dit liv. Det skal være udviklende og virksomt at gå til psykolog, men også rart o.. læs mere

MandagTirsdagOnsdagTorsdag
DagtiderAftentiderAkuttider
Telefon: 60624122
Mail: christina@psykologerne.dk

Du kan også læse om disse områder