Anerkendende ord siger mere end tusinde blomster
Året går på hæld, og det betyder for mig, at en tilbagevendende refleksions-proces går i gang. I mange år havde jeg den tradition, at jeg så tilbage på det forgangne år og funderede over hvilke mennesker, der havde haft en ganske speciel betydning for mig. Jeg udvalgte omkring ti personer som hver fik et nytårs kort, hvori jeg takkede dem for at være i mit liv og fortalte dem, hvad jeg satte pris på ved netop dem, samt hvilken betydning de havde haft for mig.
Det var en rigtig god tradition, som jeg desværre har haft vanskeligt ved at opretholde de senere år. Jeg har, som så mange andre, haft for meget fokus på at få hverdagen til at fungere og for lidt fokus på det, der bandt hverdagen sammen og gjorde det umagen værd at stå op til endnu en dag.
Tak fordi du er dig!
Fokus på de små ting, der gør en forskel
Der er en tanke, der slår mig igen og igen, og som jeg desværre ofte oplever både hos mig selv og andre – vi har en tendens til at tage hinanden for givet. Der er alt for lidt fokus på det store og betydningsfulde i de små ting, vi gør for hinanden – vi ænser det knap nok – og vi får slet ikke givet udtryk for det. Det er som om, at der ikke er plads til at udtrykke anerkendelse, taknemmelighed, komplimenter eller de rosende og varme ord imellem os. Jeg synes, at jeg oplever en tendens til, at vi – uden at blinke – kan fortælle andre, hvad vi mener om dem – det være sig det kritiske og forkerte vel at mærke – ja, for nogle kan det opleves som en menneskeret – vi har jo ytringsfrihed, så vi kan jo sige lige, hvad der falder os ind.
Det er desværre knap så ofte, at vi fortæller åbenlyst og direkte, hvad vi mener om hinanden i positive vendinger. Jo, der er bestemte tidspunkter, hvor det hører sig til, at vi stopper op og reflekterer – og hvor det er blevet en del af vores tradition at give udtryk for, hvad andre betyder for os – nemlig til runde fødselsdage, til bryllupper, på mærkedage – og til begravelser. Det gør mig så trist at tænke på…
Hvornår har du sidst fortalt dine nærmeste, hvad de betyder for dig?
Sig det, før det er for sent
Det er tankevækkende, at vi ofte først formår at værdsætte de ”små” ting i livet, når de ikke er mere, og det er for sent at give udtryk for det. Dette kan være tilfældet ved både skilsmisser og dødsfald. Det er ofte sanserne, der kommer spil, når vi oplever et savn – trygheden ved at vide, at der er én at komme hjem til, én der lytter, når vi har det svært, en varm krop at putte sig ind til, når vi skal sove eller én at dele oplevelser sammen med. Alt sammen små ting som vi i øjeblikket tager for givet og sjældent udtrykker taknemmelighed over, indtil den dag vi kommer hjem til et tomt hus, er alene med følelserne, når det er svært, sidder alene i sofaen og ser en god film eller skal falde til ro i en tom seng.
Vi har tradition for at fremhæve det ekstraordinære f.eks. en buket blomster og en tendens til at overse de ting, der virkelig betyder noget. Når alt kommer til alt bliver livet primært levet IMELLEM de ekstraordinære begivenheder…. Så måske skal vi have mere fokus på det, der virkelig gør en forskel i dagligdagen
Tænk, hvordan vores tilværelse ville se ud, hvis vi blev bedre til at fortælle hinanden om de små ting, der gør en stor forskel, hvad vi tænker om hinanden, hvad vi sætter pris på hos hinanden – og hvilken indflydelse vi har på hinanden. Mon ikke det vil resultere i, at vi får det bedre med os selv, at der vil være færre kritiske tanker om os selv, øget selvtillid og selvværd, bedre humør og større overbærenhed med os selv og hinanden? Det er i hvert tilfælde min overbevisning.
Hvordan modtager du ros og anerkendelse?
Når vi sætter os ned og reflekterer over tingene, ved vi jo egentlig godt, hvor meget vi betyder for hinanden, men vi har ikke tradition for at sige det højt. Og når vi ikke har tradition for at sige det højt – ja så har mange af os heller ikke øvelse i at modtage ros og anerkendelse. Er det ikke tankevækkende?? Hvordan tager du imod ros? Mange reagerer med forlegenhed og svarer måske undvigende: ”Hvor er den flot din kjole”… ”nåe den er nu ikke noget særligt, den er købt på udsalg” eller ”Hvor er det et flot stykke arbejde, du har leveret”… ”ja jeg var vist bare heldig, at det lige lykkedes”…
Det er som om, vi har et lag af teflon på, når det gælder ros og anerkendelse – det glider ligesom bare af, men når det kommer til kritik og bebrejdelse, så er vi iklædt velcro – det hænger ved
Mit nytårsforsæt
Jeg har længe øvet mig i at fortælle, hvad jeg sætter pris på i mine relationer – men der er helt klart plads til forbedring. Jeg vil i det nye år have et særligt fokus på både at registrere, hvad andre mennesker betyder for mig, og ikke mindst at give udtryk for det, samt at registrere og tage imod de positive tilkendegivelser, der måtte komme min vej.
Måske vil du være med? Hvordan tror du, at din verden vil kunne se ud, hvis der kom et øget fokus på det positive, på anerkendelsen, på det der går godt – både hos dig selv og andre? Hermed er opfordringen i hver tilfælde givet videre.
Godt nytår
Har du lyst til at læse om, hvordan jeg som psykolog arbejder– kan du læse mere her…
Kan du genkende noget af det, jeg skriver? Har du et nytårforsæt du vil dele? Du skal være meget velkommen til at dele dine erfaringer under dette indlæg.
Igennem åbenhed kan du hjælpe andre!
