Gætværk er sletværk

Af Psykolog Anita Øland d. 26. februar 2018

Jeg har meldt ud til alle i mit netværk, at jeg ikke længere hører det, der ikke bliver sagt og ikke længere læser det, der står imellem linjerne…

Sådan sagde en kvindelig klient en gang til mig, for hun var blevet så træt af at skulle påtage sig ansvaret for andres handlinger. Det er efterhånden en del år siden, men jeg husker det stadig, som var det i går. Det gjorde et stort indtryk på mig – både at hun havde givet sig selv denne opgave, men også at følge hendes ihærdighed med at løse opgaven.

Hun arbejdede på en arbejdsplads, hvor der foregik mange skjulte spil og snakken i krogene. Arbejdsmiljøet var ikke optimalt, og der var ikke megen trivsel mellem medarbejderne. Det var blevet tydeligt for hende, hvor meget hun selv tolkede og tillagde mening og værdi til andres handlinger og verbale udsagn. Der foregik så mange ting omkring hende, som for hende ikke gav mening, men som skabte forvirring og utryghed.

Hun brugte meget tid på at gruble over, hvad det var, der foregik, på at fornemme stemninger og reflektere over, hvad hun mon havde gjort, siden kollegaen havde sagt eller gjort sådan.

Kender du det, at …

Dette scenarie kan du måske nikke genkendende til? Rigtig mange af os kan meget nemt blive fanget ind i forsøget på at skabe mening i andres handlinger via vores egen gøren og laden. Som for eksempel når vi har skrevet en sms til veninden, og hun ikke svarer med det samme. Der kan være mange årsager til det manglende svar, men mange af os vil søge svaret hos os selv – har jeg mon fornærmet hende? Fik jeg sagt noget sidste gang, vi var sammen? Utrygheden i det manglende svar kan give anledning til mange fantasier om, hvorfor det sker – kan hun ikke lide mig mere? Sætter hun ikke pris på vores venskab? Er det kun mig, der mærker nærheden med hende? Har hun ikke også været lige lovlig lang tid om at svare sidst – og er det egentlig ikke også altid mig, der skriver til hende? En velkendt bippen fra mobilen og vi kan igen slappe af – ahh…. Hun havde glemt sin telefon derhjemme. Alt er igen godt og velkendt.

Vi er ikke så gode til at tolke, som vi selv tror

Jeg støder også meget ofte på usikkerhed i forhold til partneren i parterapien. At vi lynhurtigt tolker på vores partners handlinger eller mangel på samme. Jeg genkender efterhånden nogle generelle træk. Når vi er usikre i vores relation til et menneske vi har nært, så tolker vi på det, der bliver sagt, på det der ikke bliver sagt, på det der bliver gjort og det, der ikke bliver gjort. Det gør vi imidlertid ud fra vores eget sæt af oplevelser og overbevisninger. Og hermed kan vi komme grueligt galt afsted.

Mange af os kender til det at sidde i en ganske almindelig samtale om noget helt tilforladeligt. Men så pludselig er det som om, at noget ændrer sig. Man begynder at få det varmt, øjnene søger væk, man mærker kropslig uro. Fokus i samtalen har ændret sig fra det tilsyneladende tilforladelige til at handle om relationen.

Det er det samme som ved den udeblevene sms fra veninden. Fokus ændrer sig lynhurtigt fra at handle om det manglende svar til at handle om relationen, og meget hurtigt får vi tillagt den anden både hensigter, intentioner og ønsker. Alt sammen i fuld overensstemmelse med vores menings-skabende væsens ånd.

Tolkninger er noget, fanden har skabt og er roden til meget ondt

At forsøge at forstå hvad der sker i vores omverden har evolutionært været en vigtig egenskab for at kunne tilpasse os vores omgivelser. Det var især vigtigt for os kvinder at være en del af flokken, for risikoen for udstødelse af gruppen kunne true vores overlevelse.

Men med tolkninger følger også risikoen for misforståelser. Sandsynligheden for at vores tolkninger er korrekte, er nemlig ikke særlig stor. Vi ser det både i parrelationer, i grupper, i forskellige kulturer. En enkelt misforståelse kan føre meget ondt med sig.

Verden er konstant, virkeligheden skaber du

Selvom vi godt er klar over, at vi er forskellige med hver vores sæt at erfaringer, overlevelsesstrategier og tilknytningsmønstre, så tolker vi som om, at vi alle er ens. Vi går ofte ud fra, at når jeg opfatter ting på min måde, så gør andre det også. Tænk, hvordan verden ville se ud, hvis vi alle lod os inspirere af min klients ord. At vi kun læser det, der står på linjerne og kun hører det, der bliver sagt? Og hvis vi tilmed tør konfrontere personen direkte, hvis der er noget, vi er i tvivl om. Tænk, hvis vi alle blev bare lidt bedre til at spørge ind til den andens mening og hensigt i stedet for at konkludere på egen hånd.

Det var en fornøjelse af følge min klient i hendes erfaringer med at indarbejde sit mantra i sin dagligdag. Det var ikke nemt – hun faldt i sit gamle tolkningsmønster igen og igen, men igennem vedholdenhed slap hun af med det store ansvar, som hun påtog sig ved at gøre sig selv ansvarlig for andres handlinger. Hun blev klogere på sig selv og sin omverden, når hun spurgte ind til andres hensigter og intentioner i stedet for at konkludere sig frem ud fra sit eget perspektiv. Hun slap for selvevaluering og selvkritik og negative følelser over noget, der slet ikke hørte hende til.

Blev min kliets relationer så lettere at være i? Og fik hun det bedre med sig selv? Svaret er et rungende JA!

Lyder dette genkendeligt?
Lyder det svært at lave om på?
Lyder det som en udfordring, du kunne tænke dig at gøre efter?

Et sted at starte er at rette sin opmærksomhed mod de gange, hvor vi helt automatisk tolker på andres handlinger og tillægger dem intentioner. Prøv at stoppe op og aktiver din nysgerrighed? Hvordan kan det være, at den anden gør sådan? Og har du modet, så prøv at spørge vedkommende, hvad der ligger bag udtalelsen eller handlingen. Via vores nysgerrighed har vi muligheden for at åbne op og skabe kontakt, hvorimod tolkninger kan skabe afstand og usikkerhed.

Har du lyst til at læse om, hvordan jeg som psykolog arbejder– kan du læse mere her…

Kan du genkende noget af det, jeg skriver? Du skal være meget velkommen til at dele dine erfaringer under dette indlæg.

Igennem åbenhed kan du hjælpe andre!

Jeg vil gerne høre hvad du tænker om dette! Skriv gerne en kommentar herunder.

Skriv et svar

Your email address will not be published.

Send os din kommentar

Om forfatteren

Anita Øland

Cand.psych.aut.

Anita Øland er 45 år, gift, mor til tre og del af en moderne familie med dine, mine og vores børn. Anita bor i København, men er opvokset i Vendsyssel i Nordjylland. Anita er uddannet psykolog fra Århus- og Københavns Universitet og har siden 2008 arbejdet som privatpraktiserende psykolog og er i dag indehaver af Psykologerne.

Kontaktoplysninger:
Tlf. 5071 6071
Mail: anita@psykologerne.dk

Flere blogindlæg af Psykolog Anita Øland

Bloggere

Tanja Skov Rønne
cand.psych.aut.
Mette Sloth
Cand.psych.aut.
Cleoh Dharma Søndergaard
Cand.psych.aut.
Anita Øland
Cand.psych.aut.

“Elsk livet”

En åben dør til håb og inspiration!

”Elsk livet” er en åben og hudløs ærlig blog om det der sker i os, imellem os og omkring os. Om livets op- og nedture; om det at være menneske på godt og ondt. På bloggen deler vi egne og andres oplevelser, erfaringer og refleksioner omkring livet. Elsk livet …