Blogindlæg om at få hjælp af krisepsykolog

Af Psykolog Anita Øland d. 17. maj 2019

Michael deler sine erfaringer med at få krisehjælp

Meget ofte er det psykologen – eller terapeuten – der beskriver, hvordan det er at gå i terapi. Måske er det mere korrekt at spørge dem, der sidder i sofaen – overfor psykologen – hvordan det egentlig er at være i terapi, og hvad de har fået ud af det.

I en række blogindlæg har nogle af mine klienter valgt at dele deres erfaringer med at gå til psykolog. De fleste af os kommer på et tidspunkt i livet til at befinde os i en krise (læs om krisereaktion/belastningsreaktion her) I dette blogindlæg har Michael valgt at fortælle om sin krise og dele sine erfaringer med at få hjælp hos en krisepsykolog.

 

Hvorfor valgte du at opsøge en krisepsykolog?

Jeg valgte at opsøge en psykolog, fordi jeg var i en krise i mit liv. Jeg havde udfordringer på min arbejdsplads og havde samtidig mistet troen på, at jeg var god nok og prøvede hele tiden at retfærdiggøre mig selv.

 

Hvilke tanker havde du forud for at opsøge krisepsykologen?

Jeg var indstillet på at åbne op for mine tanker og følelser og havde en tro på, at samtalerne ville hjælpe mig. Det var for mig den bedste måde at finde mig selv igen. Jeg valgte min psykolog fordi hun virkede venlig, kompetent og tillidsvækkende. Det var af stor betydning for mig.

 

Hvad har du fået ud at få krisehjælp?

Jeg har fået meget ud af terapien. Jeg fik troen på mig selv igen. Jeg fandt også en vej til at kunne handle på de kriser, jeg møder i livet. Samtidig fik jeg en masse glæde i samtalerne og megen anerkendelse, som jeg har kunnet bringe med mig videre i livet.

 

Har du tre råd til andre, der overvejer at starte hos en krisepsykolog?

1. Tro på at psykologsamtalerne vil gøre en forskel. Det er vigtigt at ville det og gå ind i samtalerne med et åbent sind.
2. Vær instillet på at det er dig, der skal gøre arbejdet. Det er også er vigtigt at tro på, at det vil hjælpe, og så skal man huske, at psykologen hjælper, og det er en selv, der gør arbejdet.
3. Der skal være et godt match. Det er ligeledes vigtigt at mærke efter, om den psykolog man sidder over for, har en kemi der spiller med ens egen.

 

Tak til Michael fordi du valgte at dele din historie og erfaringer.

Har du lyst til at læse om hvordan vi arbejder med krisehjælp hos psykologerne.

Jeg vil gerne høre hvad du tænker om dette! Skriv gerne en kommentar herunder.

Skriv et svar

Your email address will not be published.

Send os din kommentar

Om forfatteren

Anita Øland

Cand.psych.aut.

Anita Øland er 45 år, gift, mor til tre og del af en moderne familie med dine, mine og vores børn. Anita bor i København, men er opvokset i Vendsyssel i Nordjylland. Anita er uddannet psykolog fra Århus- og Københavns Universitet og har siden 2008 arbejdet som privatpraktiserende psykolog og er i dag indehaver af Psykologerne.

Kontaktoplysninger:
Tlf. 5071 6071
Mail: anita@psykologerne.dk

Flere blogindlæg af Psykolog Anita Øland

Bloggere

Mette Sloth
Cand.psych.aut.
Jan Kaa Kristensen
Cand.psych.aut. & specialist
Cleoh Dharma Søndergaard
Cand.psych.aut.
Anita Øland
Cand.psych.aut.

“Elsk livet”

En åben dør til håb og inspiration!

”Elsk livet” er en åben og hudløs ærlig blog om det der sker i os, imellem os og omkring os. Om livets op- og nedture; om det at være menneske på godt og ondt. På bloggen deler vi egne og andres oplevelser, erfaringer og refleksioner omkring livet. Elsk livet …