fbpx

Behandling af PMS og PMD

Hvem får PMS OG PMD

PMS eller Præmenstruel Syndrom anvendes bredt om de fysiske og psykiske bivirkninger, der skyldes hormonelle ændringer ved kvinders ægløsning og menstruation. Undersøgelser har vist, at PMS optræder hos ca. 75% af alle kvinder i den fødedygtige alder. PMD er mindre almindeligt. Det påvirker kun ca. 3-8 % af kvinderne. Kvinder med mild PMS har normalt ikke brug for lægehjælp til at tackle symptomerne, imens kvinder, der lider PMD i nogle tilfælde er så hårdt invaliderede, at det kan være nødvendigt til at opsøge lægen.

 

Har jeg PMS?

Hvis du har PMS, vil du typisk mærke en fysisk og/eller psykisk forandring i ugen op til din menstruation – og hvis du er uheldig også op til ægløsning. Hvis du har nogle af nedenstående symptomer omkring samme tid hver måned, og hvis de forsvinder, når du får din menstruation eller har haft ægløsning, har du sandsynligvis præmenstruelt syndrom (PMS). Typiske fysiske og psykiske symptomer på PMS er:

  • Ændringer i humør
  • Depressive symptomer
  • Let til tårer
  • Kortluntethed og hurtig vrede
  • Energiforladthed
  • Følelse af tunghed i kroppen og oppustethed
  • Ømme bryster
  • Hovedpine
  • Muskelsmerter, smerter i lænd
  • Træthed
  • Søvnproblemer herunder urolig søvn
  • Unormal stor trang til mad eller søde sager

 

Hvordan ved jeg om jeg har PMD?

Hvis dine PMS-symptomer er så ekstreme, at de forhindrer dig i at udføre normale gøremål i forhold til dit arbejde eller i hjemmet, eller hvis det påvirker relationerne til de mennesker, du omgiver dig med, kan det være, at du lider af pre-menstrual dysforisk lidelse (PMD), som er en mere livskvalitetsnedsættende og invaliderende form for PMS.

Undersøgelser har vist, at ca. 3-8 % af kvinder i den fødedygtige alder lider af PMD, men der er et stort mørketal, og forskere anslår, at det reelle tal kan være dobbelt så højt. Ved første øjekast kan PMS og PMD synes ens, fordi de har mange af de samme symptomer, men PMS og PMD er forskellige på flere måder.

 

Eksempel 1. Når du har PMS, kan du føle dig deprimeret. Men hvis du har PMD, kan det hele føles trist og håbløst i en ekstrem grad, der kan føre til selvmordstanker.

 

Eksempel 2. Når du har PMS, kan du føle dig ængstelig. Men hvis du har PMD, kan den angst du føler, gøre dig panikslagen.

 

Eksempel 3. Når du har PMS, kan du være lunefuld. Det ene øjeblik føler du dig lykkelig og det næste øjeblik kortluntet og vred, for derefter at blive emotionel og grådlabil. Hvis du har PMD vil dine humørsvingninger være mere ekstreme. Du kan blive ekstremt vred og hidsig og bliver irriteret over ting, der normalt ikke vil genere dig. Du kan blive aggressiv og kamplysten, selvom du normalt helst undgår konflikter. Du kan føle en ekstrem sårbarhed, og du vil kunne få følelsen af at miste kontrollen over dit liv.

 

Eksempel 4. Når du har PMS, kan det være vanskeligt for dig at følge dine sædvanlige rutiner. Når du har PMD, vil du sandsynligvis holde op med at bekymre dig om dit job, dine hobbyer, dine venner og familie – alt hvad du normalt sætter pris på.

 

Hvorfor får man PMS/PMD?

Ingen kender de nøjagtige årsager til PMS eller PMD, men der er bred enighed om, at PMS og PMD skyldes ændringer i hormonniveauer. Forskere mener at have fundet frem til, at det sandsynligvis er hormonet progesteron, der kan medføre PMS og PMD, idet progesteron kun udskilles omkring kvinders ægløsning og menstruation.

Genetik kan også spille en rolle. Tvillingeforsøg i USA og Australien har påvist, at PMS og PMD i 40% af tilfældene er arveligt. Så hvis du lider af PMS eller PMD, er der en stor sandsynlighed for, at din mor eller et nærtbeslægtet familiemedlem også har kæmpet med det.

PMS kan optræde fra kvindens første menstruation, imens PMD typisk optræder i 30 til 40 år alderen og aftager op til overgangsalderen for at forsvinde helt.

Man hører ofte, at PMD og PMS hæftes sammen med en fødsel. Der er dog ikke nogen forskningsmæssigt belæg for, at der skulle være sammenhæng imellem fødsler og PMD/PMS. Der er snarere tale om et sammentræf af omstændigheder. Vi ser oftere, at kvinder føder i en sen alder og mange fødsler sker i 30 og 40-årsalderen. PMD og PMS optræder typisk ikke under graviditet, eller når man ammer. Det kan derfor måske virke som om PMD/PMS kommer som følge af fødslen. Men der er tilsyneladende ingen grund til at angive junior som forklaring

 

Hvordan stilles diagnosen?

Der er ingen formelle test til diagnosticering af PMS eller PMD. Typisk sker diagnosticeringen igennem dialog med din læge/gynækolog samt ved at du udfylder et skema, der har til formål at kortlægge din menstruation og dine symptomer over en periode.
Typisk siger man, at symptomerne skal være til stede en uge før din menstruation og forsvinde igen, når du får din menstruation og i mindst tre menstruationscykler. Men det kan være forskelligt fra læge til læge hvordan de stiller diagnosen.

 

Behandlingsformer

Behandlingsformen og hvorvidt din tilstand kræver behandling afhænger af, hvor mild eller svær din tilstand er. Nogle kvinder med mild PMS kan håndtere deres symptomer med livsstilsændringer, herunder motion, en ændring i diæt, nye søvnvaner og regulering af stressniveauet. I svære tilfælde kan der være behov for lægeordineret medicin.

Hvis du får stillet diagnosen PMD, vil din læge sandsynligvis ordinere psykofarmaka og/eller p-piller. Begge har vist sig at hjælpe med at reducere symptomerne hos kvinder med PMD: Antidepressive lægemidler hjælper ved påvirke kemikalier i hjernen, der regulerer humøret (serotonin og noradrenalin), og P-pillen hjælper ved at sætte din normale cyklus ud af drift.

 

P-piller og hormonspiral

Selv om P-piller er et anerkendt middel imod PMD og PMS, er der forsket meget lidt i, hvordan kvinder påvirkes, når vi udsættes for hormon udefra f.eks. via brug af hormoncreme, p-piller eller hormonspiral.

Det kan skyldes, at meget forskning finansieres af medicinalindustrien, som ingen interesse har i at forske i noget, der ikke fremmer salget af deres produkter. Faktum er dog, at mange kvinder får p-piller fra de er teenagere, og således bliver påvirket af kunstige hormoner det meste af deres liv.

Jeg oplever ofte kvinder, der får et wake-up call af den slemme slags, når de sætter deres cyklus fri og oplever at være ”kvinde” uden kunstige hormoner. På samme måde har jeg ofte oplevet mange kvinder, der har fået PMD lignende symptomer efter de har fået hormonspiral. Derfor har jeg gjort til vane at spørge til prævention, når jeg møder PMS/PMD ramte kvinder i min praksis – for der er næsten altid en sammenhæng

 

Kommende events


Relaterede blogindlæg

Psykolog Christina Støvring Johnsen
Psykolog Anita Øland
Psykolog Anita Øland
Se flere blogindlæg

Relaterede podcasts

16. august 2021PMS - Powerkvinder Med Svingninger
28. september 2020PMS - Powerkvinder Med Svingninger
11. september 2020PMS - Powerkvinder Med Svingninger
Se flere podcasts

Relaterede nyheder

april 2021

Sådan kan PMS påvirke vores relationer- Artikel af Anita Øland i Alt om psykologi

Psykolog Anita Øland har skrevet en artikel til Alt om psykologi. Artiklen handler om hvordan PMS medføre forkerthed, ensomhed, tristhed og belastede relationer. Læs artiklen her…

Vis flere nyheder

Få hjælp med Behandling af PMS og PMD

Professionelle autoriserede psykologer!

Islands Brygge (Kigkurren 8G)
Lukket for tilgang af nye klienter

Anita Øland

Cand.psych.aut.

I terapiforløbet tager jeg udgangspunkt i din situation, som den ser ud her og nu. Sammen arbejder vi hen imod at skabe mening med den situation du befinder dig i og finde handlemuligheder, der kan le.. læs mere

EFT
TirsdagOnsdagTorsdag Dagtider DanskEngelsk
Telefon: 5071 6071
Mail: anita@psykologerne.dk

Du kan også læse om disse områder