#6 Svingninger i parforholdet

Den svære samtale – hvordan holder du mig ud når jeg har PMS?

Når en kvinde rammes af PMS, skaber det ofte voldsomme dønninger i de nære relationer. Hør hvordan min mand oplever min PMS

Når en kvinde rammes af PMS, skaber det ofte voldsomme dønninger i de nære relationer. Og hvem er tættere på end ens ægtefælle?

I dette afsnit har jeg vredet armen om på min mand Michael og trukket ham frem til mikrofonen. Nu skal vi have den snak vi aldrig har fået taget hul på – for hvordan er det egentligt at være gift med mig og min PMS?

Det er min erfaring, at PMS er et overset problem i parforholdet. Hos os er vores relation normalt rigtig god, men når hormonerne er på spil, slår det gnister, og små uoverensstemmelser vokser til store konflikter.  Jeg er ikke i tvivl om at min mand i perioder må mobilisere al sin tålmodighed, overbærenhed og forståelse for at være sammen med mig og min PMS.

Men vi har jo alle en grænse for vores tålmodighed, så hvor kommer Michaels tålmodighed fra og hvordan holder han mig ud måned efter måned, uden at falde for fristelsen for at løbe skrigende væk? Ifølge Michael handler det mere om at holde fast end at holde ud, men hvordan holder man fast i en stikkende kaktus?

Lyt med til en meget personlig samtale om PMS i parforholdet.

Spørgsmål og kommentarer modtages med kyshånd og kan sendes til anita@psykologerne.dk

Find flere episoder på hjemmesiden – psykologerne.dk/podcast eller læs mine blogindlæg om PMS på psykologerne.dk/emne/pms

Facebook: I Facebookgruppen PMS – Powerkvinder Med Svingninger deler vi erfaringer omkring PMS – del dine erfaringer, få inspiration, få svar på dine spørgsmål omkring PMS. Bemærk at Facebookgruppen er lukket, så du skal anmode om medlemsskab for at se indholdet, når du kommer kommer ind i gruppen.

Instagram: Følg PMS – Powerkvinder Med Svingninge på Instagram.

PODCAST:

PMS - Powerkvinder Med Svingninger

Det er ikke smukt, men det er hudløst ærligt, når psykolog Anita Øland i podcastserien "Powerkvinder Med Svingninger" stiller skarpt på PMS. I podcastserien bryder Anita tabuer, smider fløjlshandskerne og kommer helt ind under huden på en række stærke og modige kvinder og mænd, der fortæller åbent om deres liv med PMS. Det er på tide, vi taler åbent om PMS og deler vores erfaringer. Du er ikke alene med din PMS, der er masser af kvinder, der lider i stilhed. Lyt med og bliv klogere på hvordan kvinderne lever med deres PMS, tackler deres udfordringer samt hvordan PMS’en påvirker deres familieliv og arbejdsliv. I podcastserien deler kvinderne gavmildt ud af de PMS strategier, der får dem igennem den svære tid.

Medvirkende

Anita Øland
Cand.psych.aut.
Michael
Min husbond