Hvis du overvejer, om du skal bevare eller give slip på kontakten, har du sandsynligvis allerede forsøgt at få relationen til at fungere på mange måder – men oplevet, at det ikke lykkes. Ingen giver slip på en familierelation for sjov.
Er et brud løsningen?
I mange tilfælde slutter usunde familierelationer ikke med et brud, men ved at kontakten glider ud hen over en årrække. Andre gange er det nødvendigt med et decideret brud, eller at du tydeligt sætter grænser for hvor tit og hvor længe du ønsker, at I mødes, og hvordan kontakten skal foregå.
Du vil sandsynligvis opleve, at det er svært at sætte grænser. Det kan sætte gang i mange svære følelser hos dig selv, og give reaktioner i din familie, som ikke nødvendigvis tager godt imod din grænsesætning. Måske kommer du til fortsat at se den person, du ønsker at mindske kontakten til, ved forskellige familiearrangementer som fødselsdage, konfirmationer, osv., og det kan være svært at håndtere.
Der kan også være økonomi og andre praktiske emner, som påvirker dine ønsker om, hvordan kontakten skal være. Og ikke mindst samfundsnormer der taler for, at blod er tykkere end vand, og som kan gøre det svært for dig at holde fast i, hvad du selv ønsker. Familierelationer er komplekse, og der findes ikke et simpelt svar på, hvad du skal gøre.
Jeg har givet slip på kontakten – hvad nu?
Har du valgt at mindske eller give helt slip på kontakten til din familie, vil du typisk stå tilbage med meget blandede følelser.
Lettelse fordi du nu helt eller i nogen grad slipper for den kontakt, som gør dig ked af det og begrænser dig i det liv, du ønsker at leve. Du behøver ikke i samme grad at tilpasse dig relationen, og du kan i højere grad give plads til det, som gør dig glad.
Sorg fordi du længes efter det, som kunne have været. At give slip på familie fordi samværet med den er for smertefuld, er ofte en livslang sorg.
Et nedslidt selvværd. En usund relation kan efterlade dig med et selvbillede, der gør det svært at tro på, at du fortjener det, du ønsker.
Ensomhed. Det er ensomt at være i en relation, hvor du ikke kan være dig selv – og det er ensomt at sige farvel til relationen. Når andre mennesker fortæller om, at de skal være sammen med deres familie i weekender, ferier og til højtider, gør det ondt, fordi du selv savner den gode, trygge relation.
Selv det at indgå i smalltalk med tilfældige mennesker kan være hårdt, fordi der tit bliver spurgt ind til familie.
Ensomhedsfølelsen kan også blive forstærket af, at familieproblemer og familiebrud er tabuiserede. Du mangler nogen at spejle dig i, og du kan opleve, at andre ikke ved, hvordan de skal møde dig i den situation, du står i.
Selv det at indgå i smalltalk med tilfældige mennesker kan være hårdt, fordi der tit bliver spurgt ind til familie. Du kan så enten være ærlig om din familiesituation og risikere, at den anden person bliver overrumplet af din ærlighed – eller du kan vælge at fortælle om din familie på en mere rosenrød måde, end du virkelig oplever den. Begge dele kan forstørre følelsen af ensomhed.
Livsglæde. Selvom der er mange svære følelser, kan det at foretage aktive valg omkring den svære relation også frigive energi, så du får lyst til at gøre mere af det, som du godt kan lide. Små ting i hverdagen, eller måske en ny karrierevej eller nye fællesskaber.
Hvordan kan en psykolog hjælpe?
En psykolog kan være en sparringspartner for dig, når du reflekterer over, hvordan du skal håndtere kontakten til den person, som du har en svær relation til. Psykologen kan hjælpe dig med at tydeliggøre, hvordan relationen påvirker dig, og hvad du ønsker at gøre med kontakten.
Oplever du, at det er svært at sætte grænser i relationen, kan en psykolog hjælpe dig med at undersøge hvorfor, og hvordan du kan hjælpe dig selv med at holde fast i grænserne.
En psykolog kan også støtte dig i at håndtere eftervirkningerne af den svære relation, og ikke mindst tilbyde dig et rum, hvor du kan lade sorgen fylde.
Du kan læse mere om, hvad jeg tilbyder som psykolog her.
