#2. Vi tager bad i hinandens nervesystem

PSYGT Af Psykolog Anita Øland d. 6. oktober 2021 

En podcast om vigtigheden af vores relationer og om det, der kan komme imellem os. Lyt med her...

Podcast om relationer og tilknytning . Hvorfor er vores relationer så vigtige for vores velbefindende?

I dette afsnit af PSYGT taler vi om relationer. Hvorfor er vores relationer så vigtige for vores velbefindende? Hvorfor skal der så lidt til, at vi bliver usikre i vores relationer? Og hvorfor er der så meget på spil, når vi bliver rystede i vores relationer til andre? Det giver Anita sit svar på i dette afsnit af PSYGT.

Medvirkende: psykolog Anita Øland

Vært: Christoffer Hørbo

Læs mere om Psykolog Anita Øland her… Du kan blive holde dig opdateret, ved at abonnere på podcasten PSYGT i din podcast-app og ved at følge Psykologernes facebookgruppe.

Resumé af podcast:

-Vi skal snakke om relationer.

Ja, en af grundene til, at vi to skal tale om relationer, det er fordi, at det er den linse, jeg ser rigtig mange udfordringer igennem. Jeg taler med så mange mennesker om relationer, og måske er det lidt mere komplekst end man lige sådan umiddelbart skulle tro.

– Hvad er det, der sker?


Jeg tror ikke, at vi sådan har så stort et øje for hvor vigtige vores allernærmeste relationer de er. Noget af det som jeg er ekstremt meget optaget af, det er, at hvis vi ikke fungerer rigtig  godt i vores nære relationer, så har det en ret stor indflydelse på, hvordan vi selv har det.
Det at jeg får skabt den kobling, det er for mange af mine klienter i hvert fald ret vigtigt og ret meget en øjenåbner.


– Altså har man har man brug for andre for at have det godt selv?


Sådan som jeg ser det så opstår der ret mange symptomer, hvis man ikke har det godt i sine relationer.


– Det er sjovt du får det til at lyde som om at det er et ekstra organ, man ligesom kan være syg i sine relationer?


Det er faktisk sådan jeg ser det, ja.


– Hvad sådan en ”typisk sygdom” man kan have i sine relationer?


Det kan være lavt selvværd, det kan være dårlige selvtillid, det kan være stress og det kan være den måde, man går ind i relationer på.


– Lavt selvværd og stress. Det er nogle ting, som jeg tænker ikke er relations forbundet. Det er sådan en følelse, jeg har. Hvilken følelse jeg har med min kæreste eller min mor eller mine kollegaer eller min ven?


Ja det kunne man godt tro, de er ret nært forbundne. Mange af de mennesker, som kommer og har det svært i deres relationer, og som har et dårligt selvværd. Det hænger meget ofte sammen med, hvordan vi ser os selv i forhold til de nære relationer, og hvis vi ikke er helt tydelige på, hvordan vores relationer er, hvis ikke de er helt klart defineret, hvordan vi er som veninder, vi er som kolleger, vi er som kærester, så så kan der opstå en ret stor usikkerhed i forhold til, hvordan man selv er i verden. Giver det mening?


– Ja, det giver faktisk virkelig god mening, med usikkerhed i vores relationer. Er det noget, som rammer alle mennesker?


Det rammer i hvert fald rigtig mange. En klient, som jeg havde for mange år siden. Hun var ret sej. Hun havde rigtig store udfordringer i sine relationer, og hun sagde til mig på et tidspunkt, at hun havde meldt ud i sit netværk, at hun ikke længere ville læse det, der stod mellem linjerne og hun ikke længere ville høre det, der ikke blev sagt.
Jeg tænker bare, det er så meget hovedet på sømmet, fordi hvis vi er usikre i vores relationer.
Så kan vi begynde at tolke på det, den anden gør. Vi begynder også at tolke på det, den anden ikke gør. Vi begynder også at tolke på ord, på handlinger og det er ret interessant, hvor meget vi kan få ud af et forholdsvis simpelt emne, men at det pludselig kan komme til at handle om noget andet.

Vi kender nok alle sammen eksemplet med, eller jeg gør i hvert fald, at man har sendt en besked til den tætteste veninde, og så kommer der ikke noget svar.
Så kan man sidde der og tænke, okay, det var mærkeligt. Jamen, så spoler jeg lige tilbage, hvordan var det egentlig da jeg var sammen med sidst? Gad vide om jeg fik sagt et eller andet eller har jeg gjort et eller andet om? Gad vide om hun så er blevet vred på mig, siden hun ikke svarer? fordi det hænger ikke rigtig sammen og så længe jeg går rundt og tumler med, hvordan er det nu det her? så kan jeg få skabt en masse fantasier om, hvad der foregår.

Lige indtil at hun 3 timer senere får skrevet shit, jeg havde glemt min telefon. Derfor har jeg ikke svaret dig, og lige så snart vi bliver usikre i om den anden er der for os, og hvor vi overhovedet har den anden henne, så bliver vi usikre på os selv. Er jeg nu den her gode veninde, eller fik jeg nu sagt noget og den her usikkerhed og tvivl den kan jo gøre, at vi kommer til at putte os næste gang. Så hvordan vi reagerer i relationer, hvordan vi tolker andres adfærd i de relationer, vi har, det kan meget hurtigt komme ind og blive medbestemmende for, hvordan vi egentlig ser os selv i verden.


– Nu hvor vi ligesom har identificeret det her med at usikkerheden i en relation. Det kan føre til en hel masse irrationalitet eller en hel masse følelser, som nemt eskalerer. Hvordan kan man identificere sig selv i den situation? Altså hvordan kan man sætte et flag i at sige, verden er ikke ved at gå under? Jeg er usikker i relationen, er der en måde man ligesom kan få en walkie talkie ud til omverdenen eller til stabilitet?


Du har jo sagt det, lige præcis, ja ring op. altså walkie talkie ud til verden. Vi kan gå og have de vildeste fantasier om, hvad der foregår og ja, de kan meget hurtigt eskalere, men man kan jo sådan set spørge.

 

-Altså så konfronterer den man er usikker på?

Ja og man kan jo godt sige, hvad fanden har du gang i? Hvorfor svarer du ikke? Men man kan også vælge at vende den om og sige, jeg bliver simpelthen så usikker, når jeg ikke hører fra dig. Er vi okay? På den måde har vi ligesom fået den sagt, ikke kritisk, ikke bebrejdende, men fortælle, at det faktisk gør mig mega usikker, fordi jeg blev lidt usikker på vores relation. Og så behøver vi ikke, jo hvis der selvfølgelig er det issue, så må man jo tage det op, og ellers så kan man jo lade den fare sin vej. Ah puha det var et gammelt spøgelse der dukkede op og vi har den jo alle sammen, det er jo sådan en ur angst vi alle sammen går rundt med. At vores nære relationer, de er vigtige og det er de, fordi at, hvis vi ikke har dem, så kan vi komme til at føle os på herrens mark og lige der, der har vores nervesystem, det spiller en ret stor rolle, og vi har simpelthen ikke fået en opdatering siden dengang, at vi gik rundt på savannen i store grupper, og det at vi dengang var ekstremt afhængige af hinanden. Det spiller faktisk ind igen nu, fordi hvis vi blev ekskluderet af gruppen, hvis vi blev udstødt dengang, så var det faktisk lige med den visse død.

Det kan man godt sige, Åh altså, er det også lidt langt ude og alt muligt andet, men vores nervesystem kan faktisk ikke kende forskel på, om vi er i livsfare eller vi er i det, vi kan kalde tilknytnings fare.
Det betyder jo, at når jeg bliver usikker og utryg på min relation, så vil mit nervesystem registrere det, som om der er fare på færde og derfor reagerer jeg.

-Så den følelse ikke at få svar på sin sms er i virkeligheden den samme følelse, at der måske er en tiger i buskadset?


Det kunne det være der er fare på færde, og det reagerer jeg på og har man ikke, har man ikke den med sig, at lige pludselig, så er det som om at den her gode snak eller som man kan have hjemme ved over spisebordet, at vi snakker om et eller andet og lige pludselig så er det som om, at der sker et eller andet. Altså fokus ændrer sig fra det vi taler om til lige pludselig at komme til at handle om relationen. Jeg tror, mange af os kender det med, at gud synes pludselig det begynder at blive lidt varmt eller blik begynder at flakke, eller min telefon bliver mægtig interessant, og jeg kan ikke have øjenkontakt længere, så er dit nervesystem aktiveret.


-Kan du prøve at give mig et eksempel på hvor, hvor det går galt?


Ja, Det kan jeg faktisk godt. Hjemme hos os i privaten, der er det jo faktisk kun mig, der kan finde ud af at stille tingene rigtigt ned i opvaskemaskinen og min mand, han har slet ikke fanget det her med, at de små glas skal over til højre side, fordi så er der sådan en lille hylde man kan lægge ned, og så kan de små glas være ovenpå, så jeg er ikke meget for at sige det, men jeg kan faktisk godt finde på at flytte lidt rundt i opvaskemaskinen.

Det gør jeg, men jeg stopper ikke der og fordi jeg får så også fortalt ham. Har du stadigvæk ikke fanget at de små glasskår derovre og de store derovre. Man kan jo sige jamen vi taler om det der skal ned i opvaskemaskinen, og hvordan man gør det. Det er ligesom det, der er samtaleemnet, men det er vi jo reelt taler om – det er, at jeg fortæller ham, at han ikke ved, hvordan man gør det her, at jeg bedre ved end ham og sjovt nok, så tager han ikke særlig godt imod det. Sætter jeg mig over i hans sted, så vil jeg da også måske blive ret indigneret over, at en anden skal fortælle mig, hvordan jeg gør noget så simpelt som at sætte ned i en opvaskemaskine. Var han nu ikke af sådan en støbning, og kunne sige, det der det styrer du selv. Men jeg ville tage det ind, så ville han jo måske få sagt nej, det er simpelthen også for dårligt, nu har jeg i så mange år forsøgt at gøre det her. Jeg har stadig ikke fanget det. Ej hvor må jeg bare være dum eller det var da utroligt, at jeg er så langsom om at lære det her. Måske skal jeg bare helt give op. Hun har nok også det er meget bedre, hun finder en anden mand der kan finde ud af det her.
Så et eksempel på, at noget fuldstændig hverdagsagtigt, hvor smider man sine sure sokker? Du ved alle de der små ting som nogle gange kan få læsset til at vælte, hvor man bare tænker, okay, hvad skete der lige præcis der?  Det er jo ligesom med isbjerget, man ser bare lige toppen, men der foregår rigtig meget nedenunder, det kan være et eksempel på det, og jeg tror, vi kender dem allesammen.


-Hvad havde været den korrekte måde at sige det på?

Jeg tror måske, at man skal vælge sine kampe og tænkte, måske er det ikke så vigtigt at, eller måske er jeg stadigvæk en god husmor, selvom jeg ikke kan finde ud af at pakke min opvaskemaskine helt optimal. Måske skal jeg prøve at lægge den lidt til side og så arbejde lidt med, at det behøver ikke at være perfekt det, det skal bare være godt nok og jeg var igen et eksempel på, at det er min historie, og det er mig, der bliver irriteret over, at han ikke kan gøre det. Men det handler jo ikke om ham, det handler om mig.


-Så simpelthen i situationen, hvor man mærker sådan. Nu er det forkert igen, nede opvaskemaskinen, hvad gør man så?


Så trækker man lige vejret og så vælger man om man vil prøve at udholde selv og lade være med at flytte rundt på det. Eller om man flytter rundt på det, men ikke siger noget, eller man bare lade det være. Så på et senere tidspunkt, så kan jeg om aftenen sige ”Hey skat, det betyder altså virkelig, virkelig meget for mig, at vi optimerer så meget som muligt. Så kan vi passe på miljøet, og så skal vi ikke vaske så mange gange og så videre. Vil du hjælpe mig med det”?


-Ok, men det giver jo faktisk virkelig god mening.


Det er en lille ting, men den kan have rigtig, rigtig stor betydning for det, der foregår indeni.


-Kan man ikke, kan man ikke bare sige til sig selv, der er ikke nogen tiger i buskadset. Jeg er ikke ude på savannen, jeg kan bare gå hjem og se Netflix. Jeg behøver ikke lige de andre, kan man ikke bare tage sig sammen?


Jo gid man kunne, det kunne være fedt. Det ville være smart og det ville være så mega fedt, hvis vores nervesystem kunne høre de tanker, vi har og det vi siger til os selv, men det kan det faktisk ikke. Så uanset hvor meget vi forsøger at overbevise os, nu skal jeg bare slappe af, og det er også bare noget pjat og der er jo ikke nogen tiger i buskadset, så kan vores nervesystem godt stadigvæk mærke, at der er fare på færde og det tager lidt tid for nervesystemet og falde til ro igen. Der er der jo nogle af os, der har lært, at vi skal berolige vores nervesystem alene og andre har lært, at vi beroliger nervesystem i kontakt, så der ligger også en forskel på, hvordan man egentlig gør det.


-Der er faktisk flere ting, som jeg gerne ville spørge ind til. For det første kan man ikke tale til sit eget nervesystem? Er der er der hermetisk lukket mellem den stemme, man kan køre ned oppe i hovedet og hvor ophidset man er?

Altså jo mere ophidset man er, jo mere systemet registrerer, at der er fare på færde, jo mindre kan du tale til dig selv. Det er også der, hvor du er endnu mindre modtagelig overfor andres, fordi dit nervesystem registrerer, der er fare på færde og der slår dit rationale fra.
For er du i livsfare, er der en tiger i buskadset, så skal du ikke stå og tænke, skal jeg nu gå til højre eller til venstre, så skal vi udenom det rationale for at sikre din overlevelse og tænker man ikke over det. Så kan man jo godt sådan udefra stå og tænke, prøv nu lige at tage dig sammen og så videre, men der foregår så meget indeni, som der er nødt til at skal være ro på, inden man så kan genoptage snakken og nu kan jeg godt se, nu kan vi samarbejde om det her, vi skal finde en løsning på det og så videre.


-Det giver jo god mening, for det er jo har jo heller aldrig virket. Jeg har også prøvet at sige til min kæreste. Hey fald lige ned og det virker jo selvfølgelig heller aldrig.


Nej, det gør det ikke.

 

-Så vi kan lige så godt, vi kan godt slette alle de fraser på vores ordforråd, der hedder slap lige af. Kom nu lige ned.

Lad lige være med at overreagere. Den skal helt væk.


-Det andet du sagde, som jeg gerne vil spørge ind til det. Det er det her med om man beroliger sit nervesystem, og man har lært at gøre det selv eller sammen med andre.

Det er nyt for mig at det ikke er universelt. Jeg ved selvfølgelig godt, at folk er forskellige, men kan du ikke lige prøve at uddybe?

Når vi skal ind og finde ud af, hvordan det er eller hvorfor man gør, som man gør, så kan man jo meget ofte finde, altså vi skal langt tilbage, hvordan det er, vi har lært at gøre det. Altså nogle af os har lært at, hvis jeg bliver virkelig vred, så kan man gå ind på værelset, så kan du lige smutte ind, og så kan du få en timeout og så kan du komme ud, når du er god igen.
Det er et eksempel på, at man lærer barnet selv at regulere sit nervesystem.

Andre har lært at, hvis man bliver virkelig vred, så er der en, der der er der for en og siger ”hey, jeg kan godt mærke at du bliver virkelig vred” og ligesom er sammen med barnet, og at man kan lære at regulere i fællesskab. Det er ens nervesystem der kommer til at svinge sammen med en andens nervesystem, som man sammen får ro på.
Det er også det vi gør, når vi beroliger vores børn.


– Helt klart. Eller når børnene får os til at falde i søvn, når vi putter dem.


Præcis så er der en fælles regulering af nervesystemet.


-Jeg kan jo godt lide at snakke om det her. Sådan lidt samfunds agtigt, at det er noget som er relevant for samfundet og beskæftige sig med. Eller er det individuelle ting? Er det noget man har med i terapi?


Jeg vil absolut tænke, at det er noget samfundsmæssigt også, fordi at især måske på de sociale medier, vi kan være virkelig, virkelig hårde ved hinanden og mængden af fordømmelse, bedømmelse og vurdering, den er ret høj og det er jo ikke nogen overraskelse for nogen, og der er rigtig mange, der har det svært. Noget af det, som gør, at man kan få det svært, er, hvis man ikke har fået særlig mange likes, hvis man kan se okay det her det er mere populært end noget andet og det bliver så nemt at bedømme eller fordømme det, den anden gør.

Derfor tænker jeg da helt klart, at det er noget, vi skal være opmærksomme på. Som der var en gang, em der sagde til mig, at vi tager bad i hinandens nervesystem, og det er fuldstændig rigtigt

 

-Meget smukt sagt.

 

Det er nemlig virkelig, virkelig smukt at, vi er så afhængige af hinanden, at vi påvirker hinanden og, og selvom det er mennesker, vi ikke kender så godt, så ville det stadigvæk have en indflydelse på den måde. vi vurderer os selv på, når vi bliver bedømt, fordømt og vurderet, uanset om det er nogen, der er tæt på. eller langt fra.

 

 


-Kan du sige en måde, hvor man kan italesætte det her, så det er noget som er nemmere for “almindelige mennesker” at tale om?


Jeg tror i hvert fald, at vi skal være mere opmærksomme på, hvor stort et ansvar vi har for hinandens trivsel og det ville da altså så absolut ikke gøre noget, at der kom endnu mere fokus på. Vi er mega afhængige af hinanden og det er så nemt at sige, jamen, nu er der en anden, der er gået ned med stress, eller nu er der en anden, der har fået en depression.
Måske skulle man være mere opmærksom på, at der er nogen, der bærer nogle symptomer på noget, der sker i nogle relationer.


-Hvad vil man kunne altså hvis man hvis du skulle gøre en ting nu. Sådan for at få nogle tigere ud af buskadset rundt omkring. Hvad har du nogle forslag til hvad, vi ligesom hvad kunne vi gøre nu?


 Jeg har jo observeret at meget ofte, når man bliver irriteret eller man bliver frustreret over noget, så er vi, altså er der i hvert fald mange, der har sådan en tendens til at enten pege fingre og sige, det var også fordi du gjorde, eller det var også fordi et eller andet.

Det er godt og grunden til det kan være lidt interessant lige præcis der, det er jo vores omgivelser der får aktiveret en følelse.


-Vi skal være mere opmærksomme på, at vi er i et økosystem nervesystem, altså vi går spejler hinanden og de ting, vi sender ud, af og til, så det man får tilbage, fordi er det ligesom er bølger over i ens nære relationer og tilbage igen? Eller er det kun nære relationer, men er det også folk på ens arbejdsplads eller ved stoppestedet?

 

Det kan være hvor som helst. Men man kan sige, at den konsekvens det kan have, den er større, fordi truslen er større i de nære relationer, fordi det er dem, vi er mest afhængige af.

Så det at være særlig opmærksom på, hvordan man bruger sit sprog, og det er få sagt ” hey, jeg bliver faktisk usikker og hvad er det egentlig, vi taler om”? Lige nu er det vores parforhold eller er det, hvad vi skal på søndag? og sige jamen, jeg kan faktisk gøre en forskel med, hvordan min mand har det, hvordan mine børn har det og ligesom de kan gøre det i forhold til mig. Det er meget samarbejde, vi skal passe på hinanden og det der foregår inde i os. Det har et afsæt i det, der foregår udenfor.


-Anita 1000 tak for, at du ville snakke med mig om det her. Det synes jeg virkelig er spændende, jeg synes ikke blive færdig.


Det synes jeg heller ikke. Det er et kæmpestort emne og det allervigtigste, det er, at vi har et øje for hvor afhængige vi er af hinanden og de tanker, vi gør os om os selv, de følelser vi får om os selv. Det er det har oddset tager afsæt i det, der foregår i vores nære relationer.

 

 

 

 

 

Lyt til PSYGT her
Anchor Logo (app) Download Vector       Spotify aktuelle fejl og problemer | Downdetector     Apple Podcasts Logo Download Vector      Google Podcasts Logo [ Download - Logo - icon ] png svg      Quieres hacer un podcast o mejorar el tuyo y no sabes cómo?

Jeg vil gerne høre hvad du tænker om dette! Skriv gerne en kommentar herunder.