PMS del 3 – Et tåleligt liv med PMS?
Af Psykolog Anita Øland d. 6. november 2017
Kan man leve et tåleligt liv med humørsvingninger, når man er supersensitiv overfor hormonudsving?
Det er vanskeligt at håndtere PMS og store humørsvingninger. Det vil være meget nemmere at lide af influenza, hvor der er synlige symptomer, det er til at forholde sig til. Hjemme hos os har vi valgt at være helt åbne omkring min cyklus, og hvad der er på færde, når jeg er ved siden af mig selv med kraftige humørsvingninger.
Heldigvis er det for mig sådan, at jeg glemmer fra gang til gang, hvor skidt jeg egentlig havde det, på godt og ondt, når det står på. Godt fordi det er ligesom med fødsler – husker vi hvordan en fødsel reelt er, så udsætter vi os ALDRIG for det igen. Skidt fordi jeg ikke kan se mønsteret, når jeg er i det
Kunne jeg blot se mønstret, forestiller jeg mig, at følelsen af at blive overvældet vil kunne mindskes. Derfor fører jeg en slags dagbog over mine symptomer og humørsvingninger. OG ganske vist – mine symptomer er genkendelige gang på gang. Det hjælper mig til at få grebet om livet tilbage og forsikrer mig om, at uvejret driver over igen. Og ikke mindst giver det mig håb om, at det ikke skyldes, at jeg er ved at blive skør!
Erfaringsmæssigt er der ting, jeg skal gøre prioritere og ting, jeg skal undgå, når jeg har PMS.
Ting jeg skal prioritere, når jeg har PMS:
- Involvere familien, da det sikrer større forståelse og afhjælper potentielle konflikter
- Få prioriteret min søvn, da det sikrer mig energi til dagen
- Få prioriteret en sund kost, da jeg har større trang til de hurtige kulhydrater ved PMS
- Holde mine åndehuller isfrie i løbet af dagen, dvs. huske mine pauser på arbejdet og derhjemme
- Alenetid, hvor jeg ikke skal forholde mig til andet end mig selv – hvilket kan være noget af en opgave
- Huske mine tankepauser via aktiviteter, jeg ved er gode for mig – bl.a. ved at læse bøger, høre musik, lytte til podcasts
- Mine gåture til og fra arbejde – en tur på ca. 5 km hver vej
- Min træning
- Vinterbadning
- Korte arbejdsdage
- Tage en aktivitet af gangen i stedet for at overskue hele dagen/ugen
- God tid om morgenen
- Bede om hjælp og sige fra, når ting vokser mig over hovedet og jeg ikke kan overskue det
- At have få aftaler i kalenderen for at sikre mit overblik og min sparsomme energi
- At tale til mig selv med en blid og medfølende stemme, da jeg har tendens til at tale kritisk til mig selv under PMS
- At holde fast i mine gode hverdagsrutiner
Ting jeg helst skal undgå, når jeg har PMS:
- At drikke kaffe, da koffeinen forstærker mine humørsvingninger
- Sene aftaler, der kan påvirke min nattesøvn
- Impulsive aftaler – det gælder både mine egne og familiens
- Helst undgå gluten, da det reducerer mængden af serotonin samtidig med at mængden af dopamin øges, hvilket gør mig ked, stresset og irriteret.
- Større selskaber med mange mennesker
Et liv med humørsvingninger to gange om måneden
Min mand hører mig sige det samme igen og igen: ”Jeg tror, jeg er ved at blive syg”, ”Gad vide, hvad jeg har lavet, jeg har fået ondt i ryggen” og ”kors hvor er jeg træt, jeg må tidligt i seng i aften”. Det at han kan se mønstret er også med til at holde hans kampgejst oppe, og det tager jeg hatten af for. Det kan absolut ikke være nogen let opgave at leve sammen med en kvinde, der er kapret af sine følelser to gange om måneden.
Ja, men hvis det er hormonelt og vi ikke kan kontrollere det, er der så overhovedet andet at gøre, end at give op og lægge sig fladt på ryggen og vente på, at det driver over? JA, der er noget at gøre – og det er et af mine budskaber med dette blogindlæg
Man kan gøre en hel del ved at holde sine hormonbalancer i ro – det være sig undgå kaffe, undgå sukker, dyrke hormonyoga og sikkert meget andet. Det, der har været vigtigst for mig, det er at jeg ikke står alene med det. Jeg ved, at mine nærmeste ved, hvad der foregår og har forståelse for mine humørsvingninger selv om de i sig selv ikke giver meget mening.
Har du lyst til at læse om, hvordan jeg som psykolog hjælper par med at samarbejde og forstå den situation de, er i – kan du læse mere her…
Du kan høre mere om PMS i min Podcast serie: PMS – Powerkvinder Med Svingninger
#2. PMS som livsledsager – med trivsel og kærlighed som kompas
#4. Karrierekvinde med svingninger
Facebook: I Facebookgruppen PMS – Powerkvinder Med Svingninger deler vi erfaringer omkring PMS – del dine erfaringer, få inspiration, få svar på dine spørgsmål omkring PMS.
Instagram: Følg PMS – Powerkvinder Med Svingninge på Instagram.
Kan du genkende noget af det, jeg skriver? Har du mon nogle ”overlevelsesstrategier” der hjælper dig igennem PMS? Du skal være meget velkommen til at dele dine erfaringer under dette indlæg. Igennem åbenhed kan du hjælpe andre!
Jeg vil gerne høre hvad du tænker om dette! Skriv gerne en kommentar herunder.
Om forfatteren
Anita Øland
Cand.psych.aut. & EFT-parterapeut
Anita Øland er 45 år, gift, mor til tre og del af en moderne familie med dine, mine og vores børn. Anita bor i København, men er opvokset i Vendsyssel i Nordjylland. Anita er uddannet psykolog fra Århus- og Københavns Universitet og har siden 2008 arbejdet som privatpraktiserende psykolog og er i dag indehaver af Psykologerne.
Kontaktoplysninger:
Telefon: 3132 5441
Mail: anita@psykologerne.dk
Flere blogindlæg af forfatteren
30. december 2021
Psykolog Anita Øland
PMS / UFO
12. januar 2021
Psykolog Anita Øland
Når PMS tager trygheden fra mig
30. september 2019
Psykolog Anita Øland
Føj for satan hvor er du kedelig
12. august 2019
Psykolog Anita Øland
Skolestart – en livsovergang med angst, uro og nervøsitet til følge
5. august 2019
Psykolog Anita Øland
2+2 = blå
2. juni 2019
Psykolog Anita Øland
Bliv mental fit og kom i balance
Flere blogindlæg om emnet
5. juni 2023
Psykolog Sofie Asghar Madsen
Forstå anoreksi del 4 – Jeg er her endnu – et lysglimt i skammens mørke
5. juni 2023
Psykolog Sofie Asghar Madsen
Forstå anoreksi del 3 – Grethe næres af skam og lokker med falske tyndhedsløfter
5. juni 2023
Psykolog Sofie Asghar Madsen
Forstå anoreksi del 2 – Da Grethe flyttede ind…
5. juni 2023
Psykolog Sofie Asghar Madsen
Forstå anoreksi del 1 – Børn i et giftigt miljø
28. november 2022
Psykolog Mette Sloth
Mit liv med PMS
Relaterede podcasts
17. maj 2023
ROLLEBYTTE
Fastlåsthed i kreativt arbejde
31. januar 2023
PMS - Powerkvinder Med Svingninger
Afhængighed og abstinenser er ikke noget, man forbinder med lykkepiller, men…
30. august 2022
PMS - Powerkvinder Med Svingninger
#13 PMS – en overset superkraft
30. april 2022
PMS - Powerkvinder Med Svingninger
#12. Svinger kvinder i takt?
21. marts 2022
PMS - Powerkvinder Med Svingninger
0 kommentarer