Alle forældre oplever i kortere eller længere perioder, at familielivet og forældreskabet er udfordrende at være i. Forholdet til vores børn er blandt de allervigtigste, og vi ønsker alle at være gode nok forældre. Hvis vi igennem en længere periode er bekymrede for familiens trivsel og vores børns adfærd, eller hvis vi ikke i tilstrækkelig grad oplever at lykkedes i forældrerollen, bliver vi som voksne ofte ramt af usikkerhed og bekymring. Denne bekymring og usikkerhed kan vi, hos Psykologerne i København, hjælpe med at få bearbejdet gennem familierådgivning, hvor vi sammen finder en god løsning til dig og din familie. Familieterapi kan f.eks. vise sig brugbart, hvis du som forælder oplever, at:
Familierådgivning handler om at få et fornyet perspektiv på de udfordringer eller de uhensigtsmæssige mønstre, som spænder ben for de ønskede forandringer i familien.
Fordi ikke to familier er ens, vil samarbejdet med jer altid blive individuelt tilrettelagt. Ofte vil forløbet starte med en afklarende samtale med den/de voksne. Nogle gange deltager barnet eller børnene i de efterfølgende samtaler, andre gange ikke.
At blive forældre er et af de største vendepunkter i et menneskes liv. Det kan derfor være forbundet med usikkerhed og svære bekymringer, at opleve, at de forestillinger og forhåbninger man havde til det at blive forælder, familielivet eller samspillet med barnet lader vente på sig. Med udgangspunkt i forskellige evidensbaserede metoder målrettet familier med småbørn, får du som forælder mulighed for at tilegne dig helt konkrete redskaber til at aflæse og forstå selv det helt lille barns behov, og samtidig arbejde med, hvordan du som forælder får mulighed for at imødekomme disse behov bedst muligt.
Har du spørgsmål til vores psykolognetværk, kan du skrive til os her.