Det utrygge parforhold: Hensynsbetændelse og falsk beskedenhed

Af Psykolog Cleoh Dharma Søndergaard d. 7. februar 2020

Kærlighed handler om, at ville give den anden alt, hvad vedkommende ønsker. At gøre noget godt for andre, uselvisk og betingelsesløst. Men det kan, ironisk nok, blive selvudslettende. For hvad sker der, hvis vi lever for meget i den andens hoved og prøver at regne ud, hvad den anden vil have? Hvad sker der, hvis vi holder op med at udtrykke vores egne behov og prøver at læse tanker? Det er netop hvad dagens blogindlæg handler om.

I dette blogindlæg vil du blive bevidst om mønstre. I kan udfra dette tage en samtale om, hvad I sammen har af tendenser og hvor I ser et udviklingspotentiale.

Parforhold: Almindelige farezoner og faldgrupper

Når jeg har par i parterapi er der én gennemgående tendens på tværs af alle problematikker: At vi har tendens til, at være ovre på den andens banehalvdel, tage vedkommendes perspektiv og tale udfra den andens motivation. Vi har ofte tendens til at svare på den andens vegne, uden at lægge mærke til det. Det er velment – men det er skadeligt i længden. Derfor…

 

Bliv på din egen banehalvdel

 

I parterapien underviser jeg par i, at parforhold består af to individuelle liv og ét fælles. Som to cirkler der delvist dækker hinanden. I midten er fællesskabet. Ofte har vi en tendens til at tro, at der kun er et fællesskab og intet individualitet. Her tager vi for meget hensyn til hinanden. Det er det, jeg kalder ’hensynsbetændelse’ – at vi er afhængige af at være enige og tager for givet, at vi kender den andens behov.

Er cirklerne for langt fra hinanden har vi den destruktive, fjendtlige dynamik, hvor parret skændes og kæmper for hver deres ret. Der er derfor afstand mellem individerne. Men. Når vi lider af hensynsbetændelse, kan der med tiden skabes afstand.

Hvordan? Når vi holder op med at udtrykke vores eget behov, kan vores partner ikke give det vi ønsker. Når vi holder op med at sætte grænser eller sige fra, vil vores partner komme til at overskride grænser eller give ’gaver’ vi ikke ønsker. Vi vil gentagende gange finde os i en forvirrende og ængstelig situation, hvor vi er kommet til at såre den anden.

 

Hvordan kan det være destruktivt at give, i et parforhold?

 

Med tiden holder vi op med at stole på hinanden – for hvornår kan vi stole på det vores partner fortæller os?

Et eksempel: Samtalen om det åbne parforhold

Et par ligger i sofaen og taler om åbne parforhold.

Han* spørger hende; ’..men har du lyst til at prøve, at være sammen med andre?’.

Hendes øjne lyser op, hun smiler i et splitsekund. Hun ser muligvis en smule frygt i hans øjne og hendes korte glæde over den ærlige samtale bliver overtaget af en bevidsthed om et muligt ’minefelt’ af vrede og tvivl. Den risiko tør hun ikke løbe. Alt dette sker lynhurtigt, for hun er trænet i at give alle andre hvad de vil have.

Hendes antenner scanner minefeltet og hun svarer: ”nej da, det har jeg ikke behov for, jeg har nok i dig”.

Normalt ville han ikke reagere på det, men efter flere år med hendes beskedenhed og selvopofrelse har det trigget en enorm usikkerhed i ham.

Han tænker: ’Hvad hvis hun vil være sammen med andre? Hun siger at hun ikke vil, men jeg så noget andet i hendes ansigt? Hun siger nej, så nu kan jeg ikke give hende, hvad hun vil have. Men hvad hvis hun tænker på andre, når vi har sex? Bliver jeg holdt for nar? Hvad hvis hun møder en, der er mere spændende end jeg? Vil hun være mig utro? Elsker hun mig overhovedet?’

Den næste gang de har sex, starter tankemylderet igen hos ham: ’Hvad nu hvis’-tanker larmer og han mister kontakten til sin krop.

Trygheden i at vide, hvor den anden er, er forduftet. Han kan ikke længere mærke, at kvinden i sin favn vil ham.  

Hvis hun i stedet for havde svaret ”ja det har jeg, men lad os tale om det, jeg har brug for at vide hvor du står”, havde de et udgangspunkt at tale ud fra. Igen er her en fare for, at han bliver pleasende og ikke får sagt fra, hvis han ikke har lyst. Netop derfor er den rå ærlighed om lyst og grænser så vigtigt. Det er aldrig farligt, at lave aftaler, hvis disse er ærlige. Og det er helt ok, at sætte grænser og sige ”det har jeg virkelig ikke lyst til lige nu”.

 

Double bind

 

Omvendt, har man en jaloux eller utilregnelig kæreste, er det en helt anden sag. Mistilliden stammer fra personens eget jeg og historie. Her kan man blive ’presset op i et hjørne’, blive krydsforhørt og tvunget til at svare ja eller ned; Man kan enten svare, at man har lyst (og så er helvedet løs) eller ikke har lyst, hvorefter han så ikke tror på en (helvedet er løs igen).

Dette kaldes double bind: At uanset hvilken vej vi går eller hvad vi svarer, bliver vi mødt af vrede, modstand eller anden aggressiv adfærd. Dette vil jeg skrive mere om i det kommende blogindlæg, om gaslighting og manipulation.

 

Medafhængighed

 

Co-dependency eller medafhængighed beskriver en dynamik i parforholdet, hvor begge parter gensidigt er afhængige af hinanden. Det værende gennem bekræftelse, omsorg, genforening efter konflikter eller grundet social isolation.

Den klassiske form for medafhængighed i ellers sunde parforhold sker, når begge parter ønsker at opfylde den andens behov, uden at vide hvad disse er.

 

Et eksempel:

Parret er inviteret til en fest.

Han spørger hende; ”har du lyst til at tage til festen?”, uden at fortælle, hvor han selv står.

Hun siger ja.

Nu mærker han, at han ikke har lyst. Det var i virkeligheden mest et nej fra hans side. Han siger ikke noget, da han antager, at det vil skuffe hende, hvis de ikke tager afsted.

Begge parter er på hinandens banehalvdele med antagelser om, at den anden vil afsted. Hun tror at han vil til festen, siden han spurgte.

De tager til festen. Han har det ikke fedt med at tage med og kommer, uden at ville det, til at være bebrejdende. Hun vil nu skamme sig over, at de tog afsted, hvilket også gør hende vred på ham. Han er forvirret over, at hun ikke er glad for at de tog afsted.

Hvad er problemet? Problemet er, at de ikke var ærlige overfor sig selv og partneren i begyndelsen.

Hvad der ville være mere direkte og ærligt at sige er:

”Vi er inviteret til denne fest. Jeg har ikke / har lyst til at vi tager til den, hvad synes du?”

På den måde ved hun, hvor han står og kan navigere herefter.

En god måde at få bugt på medafhængighed er derfor, at udtrykke egne behov først. Uanset antagelser om, hvor den anden er.

 

Tankelæsning

 

Tankelæsning er en klassisk tankefælde hos personer i et parforhold med medafhængighed. Vi antager, at vi ved, hvor den anden står. Vi har en ‘fornemmelse’ for den andens tanker. Vi tror vi kender den andens behov. Men! Det er løgn, en tankefælde.

Prisen er, at vi ikke er nysgerrige. Vi er kravlet ind i den andens hoved – i stedet for at stå ved os selv. Hvordan skal den anden kunne vide, hvad vi vil, hvis vi ikke selv ved det, fordi vi kun er på den andens banehalvdel?

Ingen kan læse tanker. Ingen kan gætte andres behov, uanset hvor godt vi kender den anden. Behov, lyst og grænser kan skifte fra dag til dag. Netop derfor er bevidstheden om det, vi ikke ved, så essentiel i et godt parforhold.

 

Ærlige og rolige parforhold bygger på tillid.

For at der er tillid, skal der være ro og plads til ærlighed.

 

Det ængstelige parforhold

 

Hvis vi er bange for at miste den anden, eller går igennem en tid med lavt selvværd, og usikkerhed i parforholdet, er risikoen for at blive for pleasende og dependent større end ellers.

Det er her din ængstelige tilknytning viser sine tænder:

Sørg for at lade dig selv op andre steder end sammen med din partner. Så er din partner ikke er eneansvarlig for din velvære. Måske er det tid til at se dine venner mere, dyrke en gammel hobby eller pleje søvnen bedre.

Dette for at sætte den ængstelige del af dig i skammekrogen: Din partner er der stadig, selvom du har dit eget liv, ved siden af parforholdet. Han/hun støtter dig i at lave ting, der gør dig glad og giver dig overskud. Du må gerne have din egen mening. Når du oplever dette erstattes dine bange forventninger med realistiske erfaringer og ro.

Når ængsteligheden nedbringes, skabes ro og plads til ærlighed, samt bevidsthed om at blive på egen banehalvdel og bekæmpe tankelæsning.

Hvis din partner derimod ikke kan tåle, at du er ude sammen med andre, eller på anden måde plejer dig selv, er det så en partner du vil være sammen med? Langt de fleste normale parforhold har brug for individualiteten, for at kunne ånde i fællesskabet.

 

Gode råd til jer, der savner mere (k)ærlighed

 

  • Stop op, hvis du har en klar overbevisning om, hvad din partner vil/tænker. I stedet for at antage i stilhed; stil ham spørgsmålet. Bevar nysgerrigheden.
  • Dyrk den simple forventningsafstemning: ”Jeg har lyst til… – hvad har du lyst til?”. ”Jeg har behov for…”. ”Jeg har ikke lyst til, min grænse går ved…”. Læg ud med dig selv og dine banehalvdel først, spørg derefter indtil din partners.
  • Bliv på egen banehalvdel: Jeg siger det igen, fordi det kræver gentagelse og øvelse. Start alle sætninger med ’jeg’, når du spørger ind til din partner, og derefter den tanke, følelse, oplevelse eller fornemmelse du sidder med:
  • Jeg får en tanke om, at du har lyst til.. er det rigtigt?”
  • Lav klare aftaler. Det er dejligt at kunne udtrykke lyst og forventninger, men laver I aftaler, så husk at italesætte, at det er en aftale. Dette glemmer vi ofte, hvilket kan ende i sorg, misforståelser og ikke mindst diskussioner, om hvorvidt det var en aftale eller ej.
  • Har I et åbent forhold, er det ekstra vigtigt at få jeres grænser og aftaler skrevet ned og revurderet engang imellem. Det giver begge parter tryghed.

 

Uanset hvor skuffende, uretfærdigt eller ærgerlig sandheden måtte være, lover jeg dig, at din partner hellere vil høre denne, end at ende med at behage dine behov, som du alligevel ikke har. Dét skaber afstand, mistillid og æder kærligheden op indefra. Det er langt bedre at kunne stole på det, der bliver sagt, end at skulle tage alt med et gran salt og være utryg.

 

Parterapi

Mønstrene kan velmenende, men med tiden bliver de destruktive og trækker vores tilfredshed ud af parforholdet. Begge parter kan have lyst til at komme tættere på hinanden og skabe mere tryghed til ærlighed. Men ofte sidder parforholdet og parterne fast i disse mønstre.

Her kan det være godt med et ydre perspektiv. Dette kan en parterapeut hjælpe med.

Parterapeutens opgave er, at undersøge parforholdets dynamik og mønstre, sammen med parret.

Er der mange konflikter i kommunikationen, er kan opgaven eksempelvis være at oplære parret i ikke-voldelig kommunikation og spejling, samt simpelthen at lære at sætte tempoet ned. Dette kan kun gøres, hvis vi indstiller os på at indleve os i og lytte til den anden, hvilket parterapiens rum og rammer skaber.

Er der til gengæld meget medafhængighed og utryghed, er det parterapeutens opgave at facilitere et rum, hvor man kan mærke sin krop og behov bedre. Parterapeuten hjælper derfor til at skabe et rum med mere ærlighed og tydelighed. Her lærer parret at komme i kontakt med sig selv, sætte grænser og ikke hoppe over på partnerens banehalvdel, men at tale ud fra sig selv.

 

Mere information og kontakt:

Uanset hvad jeres mønstre er er, er det altid en god idé at starte i parterapi – hellere tidligt end for sent.

I er meget velkomne hos mig, Cleoh. Min kalender og booking findes her.

Hvis I ønsker at læse mere om parterapi og se den samlede oversigt over parterapeuter hos psykologerne.dk kan I se den her.

Sidst, men ikke mindst, skal du være meget velkommen til at følge os på Facebook. Vores opslag består af nye blogindlæg og livsbekræftende citater og billeder, samt nyheder fra vores psykologer. Siden finder du her

 

* I løbet af artiklen bruges han og hun. De forskellige eksempler er ikke køns-specifikke, og kunne sagtens passe til andre end heteroseksuelle forhold; men for at lette læsningen og for at kunne skelne mellem parterne bruges han og hun.

 

Jeg vil gerne høre hvad du tænker om dette! Skriv gerne en kommentar herunder.

Skriv et svar

Your email address will not be published.

Send os din kommentar

Om forfatteren

Cleoh Dharma Søndergaard

Cand.psych.aut.

Cleoh er 32 år, gift og har en søn på 8 år. Hun er uddannet psykolog fra Aarhus Universitet og derudover også sexolog og parterapeut. Cleoh har haft egen praksis siden 2013 på deltid. Hun har arbejdet i psykiatrien i diagnostiske teams, børne- og ungdomspsykiatrien samt ambulatorie for unge med skizofreni. Derudover har hun været ansat i Familierådgivningen, hvor hun har givet parterapi og individuel terapi til voksne med børn. Cleoh har derfor en bred erfaring med dybt kendskab til sexologi, psykiatri og kliniske diagnoser, familie, børn og unge, samt par. Cleoh er optaget af kærlighedens psykologi, stress, tankemylder og angst samt livskriser, hvilket hun skriver om i sin blog.


Kontaktoplysninger:
Tlf. 28 68 00 44
Mail: cleoh@psykologerne.dk