Familiedannelsesområdet omhandler perioden før graviditet, under graviditet, fødslen, efter fødslen og barnets opvækst.
For mange kommer det som et chok, at graviditeten ikke altid sker eller forløber som planlagt. Nogle bliver uønsket gravide, nogle bliver gravide i stort set første forsøg, imens det for andre er forbundet med store problemer at opnå den ønskede graviditet. Forskning viser, at 15% af de par, der forsøger at blive gravide, oplever nedsat frugtbarhed. Det betyder, at de har forsøgt at blive gravide i mere end et år eller har aborteret tre eller flere gange undervejs. Der kan være mange overvejelser forud for en graviditet. Hos Psykologerne kan vi bistå med psykologiske samtaler forud for graviditeten omkring følgende områder:
Ingen graviditeter forløber ens, og derfor kan der være meget usikkerhed forbundet med at gennemføre en graviditet. Antallet af komplicerede fødsler har de seneste år været støt stigende, samtidig med at mange hospitaler helt eller delvist har sparet fødselsforberedelse væk. Mange oplever også, at tanker om ens egen historie og opvækst fylder under en graviditet; tanker som “hvad ønsker jeg at give videre til mit kommende barn?” og “hvad vil jeg gerne gøre anderledes end mine egne forældre?” oplever mange kan være rart at dele med en psykolog med viden om området. Hos Psykologerne yder vi forebyggende støtte til en psykisk sund graviditet, herunder:
Undersøgelser viser, at halvdelen af alle fødsler får et kompliceret forløb, og at en tredjedel af de førstegangsfødende får vestimulerende medicin. Hver fjerde fødsel sættes kunstigt i gang og hvert femte barn kommer til verden ved kejsersnit. Tallene taler sit eget klare sprog, og de mange komplicerede fødselsforløb kan få vidtstrakte og alvorlige konsekvenser for den nyfødte, mødrene og familien. Men vi ved også, at jo hurtigere man får hjælp, jo hurtigere får man det bedre, og at langt de fleste oplever hurtig bedring ved samtaleterapi. Hos Psykologerne yder vi psykologisk støtte i forbindelse med fødslen, herunder:
Det er vigtigt for os i Psykologerne at understrege, at alle er velkomne hos os – mange tænker, at hvis de ikke er den fødende forælder, så bør de fx ikke reagere på en voldsom fødsel. Men man må altid reagere og have de følelser, man har, og vi vil rigtig gerne støtte dig i din proces.
Det er ikke ualmindeligt, at der kommer en psykologisk efterfødselsreaktion. I nogle tilfælde vil den udvikle sig til en egentlig fødselsdepression. Studier har vist, at samtaleterapi har en rigtig god effekt på fødselsdepression. At blive forældre er en livsomvæltning for alle, og en identitetskrise for mange – også den ikke-fødende forælder. Det sætter ofte bølger i gang, som kan være meget svære at stå i. Nogle har det allerede svært i graviditeten, mens andre rammes efter barnet er kommet til. Føler du dig belastet og oplever du svære følelser i forbindelse med at være blevet forælder, så kontakt os endelig. Hos Psykologerne yder samtaleterapi og psykologisk støtte til følgende emner:
Forældre-barnrelationen har stor betydning for familiens trivsel og barnets udvikling på både kort og lang sigt. Forskning viser, at hvert femte barn i halvanden års alderen, ikke har en sund tilknytning til sine forældre. Det er yderst problematisk, fordi netop barnets første leveår er afgørende i forhold til at udvikle barnets psykiske og sociale færdigheder. Studier viser, at jo bedre tilknytning barnet har til sine forældre i de første leveår, des bedre er barnets psykologiske udvikling. Hos Psykologerne yder vi psykologisk støtte i forældre- barnrelationen, herunder hjælp til at:
Verden går i stå, når man får den værst tænkelige besked eller oplever spædbørnsdød. Det kan være svært at komme videre og håndtere tabet og sorgen på egen hånd. Psykologerne yder rådgivning og terapi i forbindelse med krise, tab, traumer i graviditets-, fødsels-, og barselsforløbet. Herunder:
Har du spørgsmål til vores psykolognetværk, kan du skrive til os her.