Vredeshåndtering
Psykologhjælp til vredeshåndtering
Psykologhjælp til vredeshåndtering
Vredeshåndtering giver plads til vreden på en naturlig måde. Bryd den onde cirkel og få tankerne og kroppen til at falde til ro.
Find psykolog her
Vredeshåndtering
Vrede er i sig selv ikke et problem. Tværtimod fødes vi med evnen til at udtrykke vrede, og den har en vigtig funktion; den kan give os mod, når vi skal kæmpe, den kan beskytte os, hjælpe os med at sætte grænser og gør, at vi mærker, hvad vi synes er i orden og ikke. Alligevel er vores evne til at udholde, vise og regulere vrede med tiden blevet noget, rigtig mange mennesker kæmper med. Vrede er en stærk kraft, som kan komme til udtryk på mange måder: Nogle råber højt og smækker med døren, når de bliver vrede, andre bliver bidende ironiske eller tavse, nogle bliver overdrevent glade og lader som om intet var hændt, andre igen giver udtryk for deres vrede ved at græde. Men det er alt sammen udtryk for den samme følelse. Vreden kan sætte sig som en klump i maven eller komme til udtryk som mavepine, hovedpine, kvalme og lignende. I mange familier er det forbudt at vise vrede, og mange mennesker er bange for at vise det og også bange for andres vrede. I perioder af vores liv, hvor vi oplever at blive uretfærdigt behandlet, at vi ikke er tilfredse med vores livsforhold, eller hvor nogen får såret eller behandlet os grænseoverskridende, fylder vreden særligt meget. Konsekvenserne med intens vrede kan være mange; måske kan du genkende nogle af disse symptomer:
- Vreden blusser op, for hurtigt og uden at du når at forstå, hvad der trigger den
- Du er blevet for vred i forhold til, hvad situationen kunne forklare
- Du blev vred på de forkerte, fx dine nærmeste
- Vreden bliver siddende i kroppen; gør dig urolig, rastløs eller sætter sig som ubehag
- Du reagerer på måder, som du slet ikke kan forstå, men det er så svært at udholde den indre spænding så du oplever at miste kontrollen over dig selv
- Du kan ikke slippe tankerne om det, der gør dig vred, og det forstyrrer din koncentration og måske også din nattesøvn
- Du reagerer ikke bare med at råbe, men måske også fysisk; slår på – eller kaster med ting.
- Du er havnet i konflikter eller har såret mennesker omkring dig på måder, som du slet ikke ønsker
Vreden sætter hjernen på overarbejde
At reagere med overdreven vrede, og at have svært ved at slippe den igen, slider! Det er hårdt for fysikken, for psyken, for ens overskud i hverdagen og ikke mindst for de relationer man har i familien, blandt venner, med naboer og på arbejdspladsen. Så måske har du fundet frem til denne side, fordi nogen af dine nærmeste har opfordret dig til at søge hjælp. Og det kan også være en rigtig god ide. For faktisk sker der det med vores fysiologi og sind, at når vi er meget vrede, så forringes vores evne til at løse vores problemer og konflikter. I stedet kører tankerne i ring, vi kan ikke se os selv ud af situationen, og løsningerne peger enten på følelser af fortrydelse og skam eller i retning af hævn og oprejsning. Disse tendenser kan forstærke den underliggende vredesproblematik betydeligt. Vreden kan også slå over i magtesløshed, opgivelse og tristhed.
Vredeshåndtering – terapi
I vredeshåndtering er omdrejningspunktet i terapien ikke at fjerne vreden. Tværtimod handler det om at give plads til vreden på en naturlig måde, at tillade at vreden må komme og gå ligesom så mange andre følelser, fx glæde. Vreden skal have et udtryk, som er konstruktivt og ikke ødelægger dit liv. Derfor er terapien rettet mod flere ting. Et er at få hjulpet tankerne og kroppen til at falde til ro. Dernæst skal vi have brudt vredens onde cirkel; afklaret hvad der trigger din vrede, hvordan vrede kan bygge sig op eller komme ud af det blå, forstå hvorfor din vredesprofil ser ud, som den gør når man ser på dit liv i sin helhed, og lige så langsomt lære nye måder at udholde og vise vreden. Så et vredeshåndteringsforløb har til formål at få vreden til at blive mere tålelig. Det kan være en kæmpe lettelse, når man mærker at vreden slipper sit tag i en. Så bliver der plads til et frisk syn på tingene og i sidste ende også mere plads til dig. Ud over at et vredeshåndteringsforløb hjælper dig til at mærke, udholde og vise din vrede på den rigtige måde, mod de rette mennesker og i de rigtige situationer, får du måske også adgang til andre følelser, som vreden kan skygge for, og der kan dukke emner op som også skal belyses og tages hånd om. Så for nogen kan det at se sin vrede i øjnene også åbne op for andre dele af ens liv, og være et rum, hvor der ’rydtes op’ i baggagen, tunes ind på hvad der er væsentligt i tilværelsen, og hvad man gerne vil have mere og mindre af.
Kommende events
Relaterede blogindlæg
Læs blogindlæg fra Psykologerne
11. oktober 2022
Psykolog Helle Ruff
Kæmper du med familietraumer?
6. oktober 2022
Psykolog Helle Ruff
Når voksne børn fravælger forældre
Relaterede podcasts
Lyt til podcasts fra Psykologerne
Nyheder
Få hjælp med Vredeshåndtering
Professionelle autoriserede psykologer!
Irene Schmelling
Har du bekymringstanker? Føler du dig uretfærdigt behandlet? Er du vred og ked af det? Står du i en svær situation og er fyldt op af tanker og følelser, og er du måske i tvivl om, hvilke skridt du skal tage, så book en tid. Jeg tilbyder terapi og nærværende samtaler, hvor du ganske hurtigt bliver klogere på, hvad du kan gøre, for at skabe en forandring. Læs mere
Telefon: 52178028
Mail: irene@psykologerne.dk
Lalou Holdt
Jeg tilbyder hjælp til behandling af kriser, traumer og PTSD. Jeg har særligt erfaring inden for områder som seksuelle overgreb, psykisk og fysisk vold samt udviklings- og tilknytningstraumer. Læs mere
Telefon: 30244427
Mail: lalou@psykologerne.dk
Lea Gammelgaard Jensen
Jeg tilbyder hjælp til individer og par, der ønsker at komme fastlåste problemer til livs og komme i retning af det liv man længes efter. Læs mere om det jeg kan hjælpe med her på siden. I also provide individual and couples therapy in English. Læs mere
Telefon: 42 31 05 50
Mail: leagammelgaard@psykologerne.dk
Lise Elmer Houmann
Har du mistet fodfæstet? Er du tynget af din fortid? Kæmper du med uro, vrede, tristhed, angst eller sorg? Ønsker du et bedre ståsted for dig og dine nærmeste, er jeg specialiseret i at behandle udviklings- og choktraumer, når livet rammer. Læs mere
Telefon: 60515602
Mail: lise@psykologerne.dk
Rosa Øllgaard
Online og KBH. Jeg er specialiseret i familiedannelse, efterfødselsreaktioner, støtte under fertilitetsforløb og krisehjælp. En tryg stemning er altafgørende for et godt terapiforløb. Læs mere
Telefon:
Mail: rosa@psykologerne.dk