Mit navn er Mikael og jeg er autoriseret psykolog. Jeg brænder for den terapeutiske proces, hvor vi sammen hjælper dig over og igennem dine problemer og benspænd, til et liv i fuld kontakt med dine værdier og det som er vigtigt for dig. Du er velkommen hvad end du er trist, deprimeret, stresset, i krise eller bare søger en som mig, at tale med.
Dit sind er et fantastisk redskab
En af de mest bemærkelsesværdige ting i verden er hvor svært det er for os mennesker at være glade, og hvor let vi har ved at opleve ubehag. Til trods for at vi prøver vort bedste på at være glade, positive og tilfredse, synes ubehagelige og smertefulde oplevelser ofte kun at være få øjeblikke væk. Det er som om at vort sind, som kan være en fantastisk kilde til inspiration, glæde, gode minder og dejlige følelser, let kan skifte til svære tanker og følelser, negative vurderinger om os selv, andre og fremtiden, og smertefulde minder. Vi kan alt for let komme til at kæmpe med og sidde fast i depressive tanker, lavt selvværd, angst og en følelse af meningsløshed. Vores sind er et fantastisk redskab, men det er et redskab som få af os har fået en grundig instruktion og vejledning i at anvende sikkert, forsvarligt og effektivt i alle situationer.
Tag hånd om det svære og lad hjertet lede
Jeg er i mine samtaler optaget af to overordnede temaer. Dels hvordan vi kan være med og tage hånd om de svære og smertefulde oplevelser, tanker og følelser, som er en uundgåelig del af at være menneske. Hvordan vi håndterer det indre uvejr og de mørke nætter, som er ligeså naturligt og menneskeligt som de varme dage og lyse tidspunkter. Det er typisk dette tema som bringer folk til at søge kontakt til en psykolog eller terapeut. Det andet tema er det større spørgsmål om hvad dit hjerte brænder for? Hvis kampen med de svære følelser og tanker fyldte mindre, hvad skulle så fylde mere? Vores liv leves fremad og jeg ser det som et af mine største mål at hjælpe dig til at leve og udfolde det som er mest betydningsfuldt og værdifuldt for dig. Et lykkeligt liv er ikke fraværet af smerte, men tilstedeværelse og udlevelse af mening, formål og vitalitet.
Jeg kan hjælpe dig hvis du kæmper med eller oplever:
Du er velkommen til at kontakte mig uforpligtende og høre om jeg kan være behjælpelig i din situation. Du kan kontakte mig på mail mikael@psykologerne.dk eller på tlf 26236078.