fbpx
  • Psykolog Cleoh Søndergaard cand.psych.aut.

    Psykologhjælp og parterapi

    Ledige tider

    https://psykologerne.dk/
    maj 2019
    Man Tirs Ons Tors Fre Lør Søn
    293012345
    6789101112
    13141516171819
    20212223242526
    272829303112

Psykolog og sexolog

Mit mål er, at du med indsigt og øvelse kan blive din egen terapeut. Jeg er din rejsefælle på vejen. Jeg tager udgangspunkt i det hele menneske, og indretter terapi og metode efter dine behov.

Jeg tager udgangspunkt i, hvor du er i dit liv og hvordan du kan opnå en udvikling du kan mærke. Terapi hos mig bygger på de nyeste psykoterapeutiske teknikker, kombineret med evidensbaseret forskning og åbenhed.

Det enkelte forløb indrettes individuelt efter hvem du er, dine styrker, problemstillinger og din situation. Her får du terapi der kan udvide din horisont, så du kan få øje på alle de blinde vinkler i dit liv og din hverdag. Du vil altid blive mødt i en rar og afslappet atmosfære, så du kan føle dig tilpas og tryg.

Metode for terapien kan variere fra gang til gang, men kan også være fastsat, afhængigt af hvad du har behov for. Vi arbejder mod fælles mål, så det er realistisk og giver mening og indsigt.

Jeg arbejder meget med hjemmearbejde eller fokuspunkter mellem sessionerne. Du vil derfor kunne forvente at modtage konkrete værktøjer, som du skal bruge derhjemme. På den måde foregår terapien ikke kun i sessionen, men integreres i hverdagen. Mit mål er nemlig, at du bliver din egen personlige terapeut, med de ingredienser i ’værktøjskassen’ du har brug for.

Jeg har især beskæftiget mig med:

Parterapi: Kommunikationsmønstre, intimitet, sex og parforholdskriser
Seksuelle og relationelle temaer: Psykoseksuelle dysfunktioner som smerter, rejsningsproblemer, manglende lyst eller forskellig lyst, kønsidentitet, det sexpositive og det polyamorøse liv.
Angst: Socialangst og præstationsangst
Depression: Let- og middelsvær, efterfødselsreaktion, fødselsdepression.
Stress: Arbejdsrelateret stress, studiestress, familieliv. Fokus på håndtering, gode vaner, projektstyring og mindfulness/meditation.
Lavt selvværd: Hjælp til at opbygge indre selvværd og ydre selvtillid gennem forståelse af tankemønstre og strategier til mere selvomsorg
Personlighedspsykologi: Selvudviklende individuel psykoterapi til forståelse af dig selv og dine mønstre, som du ofte bærer med fra barndom og parforhold.
Traumeterapi: Samtalebaseret traumeterapi med fokus på krop og det neuroaffektive system. Kom godt videre efter krise og traume.
Omsorgssvigt: at være barn eller pårørende til psykisk og/eller fysisk vold.
Livskriser
Skilsmisse

Sexologi

Som sexolog kan jeg også arbejde med jer parterapeutisk, idet seksuelle emner oftest hænger tæt sammen med kærlighed og parforholdet. En sexolog der samtidig er psykolog, er en rigtig stærk samarbejdspartner. En psykolog kan hjælpe med at bearbejde oplevelser, få øje for ens handlemønstre, tale om smertelige emner og skabe afklaring, forståelse og læring. Psykologen har dybdegående viden om menneskets adfærd, følelser og tanker – jeg kan derfor hjælpe dig/jer som par, til en dybere forståelse for jeres forhold og samliv.

Emner i sexologisk terapi:

  • Lyst og nydelse
  • Potens og impotens
  • Orgasme
  • Kroppen og accept
  • Bearbejdning af skam
  • Parforhold
  • Kærlig kommunikation & konflikthåndtering
  • Jalousi
  • Tantra & Taoisme
  • Seksualitet efter fødsel
  • Ungdom og identitet
  • Seksuelle minoriteter & alternative lyster

Min uddannelse:

Jeg er uddannet ved Aarhus Universitet som psykolog i 2015 og sideløbende har jeg taget en to-årig uddannelse som sexolog ved Sexologiskolen, årgang 2013.

I mit speciale skrev jeg om psykodynamisk psykoterapi, metode og effekt hos personer med nedsatte metakognitive evner (det at kunne reflektere over tanker).
Ved min bacheloropgave skrev jeg om jalousi; hvordan jalousi kan forstås forskelligt, og hvordan det hænger sammen med kærlighed, forelskelse, angst og bekymringer.
Mit afgangsprojekt ved sexologiskolen omhandlede erektil dysfunktion og en integrativ psykoterapeutisk behandlingsmetode, hvor man arbejder med alle de faktorer, der går forud for at lyst og rejsning falder samtidig med at stress og præstationsangst ofte kommer krybende.

Min erfaring:

Siden 2013 har jeg sideløbende med studie og ansættelser haft privat praksis. Først i Aarhus og nu København.
Jeg tilbyder endvidere også fyraftensterapi; hjemme i din egen stue, efter arbejde.
Mit arbejde i egen praksis har givet mig bred erfaring med behandling af voksne, unge, par og familier. Jeg bliver fra slutningen af december 2018 tilknyttet ’danmark’.
Igennem mine ansættelser har jeg både erfaring med psykiatriske lidelser: OPUS, tværfagligt team for unge med skizotypi og skizofreni, Psykiatrisk Center Ballerup.
Børn: Udredning af autisme og ADHD i børne- og ungdomspsykiatrien, Hillerød.
Samt familier og parterapi i Familierådgivningen, Københavns Kommune.
I min praktik var jeg i socialpsykiatrien, hvor jeg tilbød psykoterapeutiske forløb med social udsatte unge. Overordnet er jeg vant til at arbejde tværfagligt med kommune, region og egen læge, hvis det er relevant for dig og med dit samtykke.

Jeg tilbyder:

Individuel psykoterapi
Parterapi
Guide i meditation – også i terapeutisk forbindelse.
Supervision og egenterapi af sexologer.
Supervision af præautoriserede psykologer
Workshops og kurser om stresshåndtering, konfliktmægling og partjek.

Metoder:

Psykodynamisk korttidsterapi
Kognitiv Terapi
Kognitiv Adfærdsterapi mod Angst (KAT)
Acceptance and Commitment Therapy (ACT)
Ruminationsfokuseret metakognitiv terapi
Emotionsfokuseret Terapi (tilknytning, grænser, følelser)
Dialektisk Adfærdsterapi (DAT, til emotionsregulering)
Parterapi (anerkendelse, kommunikation, medfølelse, spejling)
Sexologisk psykoterapi

Klientudtalelser

Læs udtalelser fra mine tidligere klienter og forløb.

Min mand og jeg har været i parterapi hos Cleoh efter en lang periode med sorg, stress og dårlig stemning i hjemmet. Efter få samtaler fik vi evnen til at kommunikere på en åbenhjertig og nysgerrig på. Dét har gjort hele forskellen. Jeg er idag meget taknemmelig for, at vi turde tage skridtet og blive klogere og kærligere overfor hinanden”
Helle og Søren, tidligere klienter i parterapiforløb.

Jeg fik nogle nye perspektiver. Jeg fik gode, konkrete værktøjer, hjemmearbejde og vi kom godt ned i, hvorfor jeg er blevet den jeg er i dag. Man kan virkelig mærke, at hun har en gedigen og omfattende psykologisk viden. Vil anbefale hende til alle.
Søren, tidligere klient i forløb

Hun er virkelig imødekommende og man er tryg i hendes selskab. Derudover kunne jeg mærke hendes nærvær og hun gav sig god tid til at lytte. Og så er hun virkelig dygtig til at gå i dybden
Martin, tidligere klient

Sammen med Cleoh kom jeg tættere på mig selv, efter overgreb. Samtidig føles det nu som om, det hele er kommet på afstand. Det fylder ikke mere og jeg føler mig langt mere velafbalanceret idag. Mit hoved og min krop har mødt hinanden igen, og jeg har fået langt mere selvtillid. Min evne til at mærke efter, tage hvad jeg vil have og sige fra er tydelig som aldrig før! Jeg anbefaler altid Cleoh til mine bekendte, når de leder efter en superdygtig psykolog
Sanne, tidligere klient

Se ledige tider og book her en konsultation hos Psykolog Cleoh Dharma Søndergaard her

Du kan booke en tid til en psykologsamtale med Psykolog Cleoh Dharma Søndergaard i kalenderen herunder. Klik på en dato der passer dig, og se hvilke ledige tider der er at vælge imellem, klik derefter på tiden og gennemfør booking. Der er ingen betaling ved tidsbestilling!

 

https://psykologerne.dk/
maj 2019
Man Tirs Ons Tors Fre Lør Søn
293012345
6789101112
13141516171819
20212223242526
272829303112

Kontakt Psykolog Cleoh Dharma Søndergaard

  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.

Publikationer

Sådan forebygger du vinterdepression” – Udkommer i Alt for damerne, trykt udgave, oktober 2016.
Det er blevet helt normalt at dele nøgenbilleder af sig selv.
Information, 8. april 2016
Psykolog: Jo mere vi taler om fetich, jo bedre forstår vi dem
DR Nyheder, 3. februar 2016
Sådan får du mere og bedre sex i år – Sexologen giver dig seks gode råd
Ekstrabladet, 13. januar 2016
Terapi og selvudvikling
Gomentor 4. januar 2016
Parholdskriser og om at mærke sig selv
Gomentor 1. januar 2016
Så mange har været forelsket i en ven eller veninde
MetroXpress, 14. februar 2016
Forelsket i din bedste ven? Der er både fordele og ulemper ved at blive kærester med en ven eller veninde.
Avisen.dk, 14. februar 2016
Åh, nej! Så mange danskere dummer sig til julefrokosten
Ekstrabladet, 13. december 2014
Sexologen svarer: Sådan er en sprøjteorgasme
Dagens.dk, 16. februar 2014
Sexologen svarer: Det gør ondt på hende når vi knalder
Dagens.dk, 4. februar 2014
Sexologen svarer: Små børn tog gnisten til et godt sexliv
Dagens.dk, 31. januar 2014
Sexologen svarer: Hjælp – jeg er blevet afhængig af porno
Dagens.dk, 31. december 2013
Se her hvad parterapi præcist er for noget
Dagens.dk, 19. december 2013
Psykologen: Dræber lykkepiller sexlysten?
Dagens.dk, 5. december 2013
Glem orgasmen et øjeblik – og få den tilbage
Dagens.dk, 3. december 2013

Kurser

Nov. 2018 Stresshåndtering, projektstyring og de gode vaner + mindfullness (RUC)
Okt. 2018 Forebyggelse og selvhjælp ved stress og livskriser (Sexologiskolen)
Dec. 2016 Identitetsdannelse og digitalisering. SoMe – Speak Media og IBM
Juli 2016 Psykoterapi og parterapi i praksis: Dansk Psykologforenings Studentersektion, Københavns Universitet. Praktisk indførelse i den terapeutiske alliance, kontrakt, psykodynamisk terapi, narrativ terapi og parterapi.
April 2016 Kærlighedens psykologi og psykoterapi i praksis: Psykologisk Sommerlejr.
Okt 2015 Gæsteforelæser ved Aalborg Universitet: Forelæsning om sexologi og psykologi samt behandling af psykoseksuelle dysfunktioner.
Sep 2015 Tantra-Boost. Psykoedukation og guidning af åndedrætsøvelser, selvværdsøvelser og meditation.

Share This