Omsorgssvigt og traumatiserende oplevelser i barndommen kan give dig en meget negativ forventning til dig selv og til din omverden – for du har allerede fra en tidlig alder erfaret, at livet kan være smertefuldt, og at andre mennesker, selv de allernærmeste, kan svigte.

Eftervirkninger af omsorgssvigt

Eftervirkningerne af omsorgssvigt kan være mange, fx kan du opleve:

–          at du kæmper med et lavt selvværd

–          at du har mange skyld- eller skamfølelser

–          at det er svært for dig at opbygge og bevare relationer til andre

–          at du føler dig ensom, trist, ængstelig eller vred

–          at du har problemer med at forstå og regulere dine følelser

–          at du tænker meget på de skræmmende oplevelser du har haft

–          eller at du omvendt undgår alt, der minder dig om de skræmmende oplevelser

–          at du pleaser andre på bekostning af dine egne behov

Eftervirkningerne kan også vise sig i form af angst, depression, spiseforstyrrelser, seksuelle problemer, selvmordstanker, PTSD, kompleks PTSD eller rusmiddelproblemer, og du kan opleve at dine problemer spænder ben for dig på dit arbejde, på din uddannelse, i dit parforhold eller i din rolle som forælder.

Det er normalt, at eftervirkninger af svigt i barndommen dukker op livet igennem, særligt når der sker store skift i dit liv. Når du flytter hjemmefra eller træder ud på arbejdsmarkedet, når du bliver forælder, eller når du mister et familiemedlem. Her kan du blive konfronteret med, at de strategier, du brugte til at overleve svigtene, ikke længere hjælper dig i din nye livssituation, og du har brug for at opdage og udvikle nye livsstrategier.

Det er normalt at være i tvivl, om du er blevet udsat for omsorgssvigt

Måske er du i tvivl, om du overhovedet er blevet udsat for omsorgssvigt. Den tvivl er helt normal hos mennesker, som er blevet omsorgssvigtet – du er vant til at minimere dine egne oplevelser, og tænker, at andre nok har det værre, end du har. Det kan skyldes, at det for dig er normalt at leve med omsorgssvigt, for du har ikke prøvet andet.

Det kan også skyldes, at dine reaktioner og følelser er blevet negligeret eller nedgjort af andre, fx dem som har svigtet dig. Både det, som du er blevet udsat for, og dine reaktioner på at blive svigtet er blevet ignoreret, og på den måde er det blevet meget svært at tro på, at det, som du føler, tænker og husker, har en berettigelse.

Hvorfor sker omsorgssvigt?

Omsorgssvigt hænger tit sammen med, at der har været nogle vilkår, som har gjort det svært for dine omsorgspersoner – typisk dine forældre – at give dig den omsorg, du havde brug for. Det kan skyldes, at dine forældre selv har haft en problematisk opvækst, har været følelsesmæssigt umodne, har kæmpet med fysisk eller psykisk sygdom, har haft et stort forbrug af rusmidler, eller andet der har forhindret dem i at prioritere dine behov. Svigtet kan også ske uden for familien, fx i skolen hvor du kan have oplevelser med, at de voksne ikke har formået at beskytte dig mod mobning, vold eller andre former for overgreb.

Uanset forklaringerne på, at du er blevet udsat for svigt, er det vigtigt ikke at underkende dine reaktioner. Selvom dine forældre eller andre omsorgspersoner gjorde det så godt, som de kunne, er dine reaktioner på at blive svigtet stadig berettigede og må ikke negligeres.

Nogle omsorgssvigt er tydelige for omgivelserne og gør det muligt for fx kommunens fagpersoner at gribe ind, så barnet får den nødvendige hjælp. Andre omsorgssvigt er ikke lige så synlige for omgivelserne, og derfor kan et barn leve med omsorgssvigt hele opvæksten, uden at det bliver set eller italesat af andre – og uden at barnet selv forstår, hvad der er på spil. I de tilfælde kan der ligge et stort arbejde for det voksne barn i at opdage, forstå og håndtere svigtet og dets eftervirkninger.

Bliver du fortsat omsorgssvigtet?

Dysfunktionelle familier stopper ikke nødvendigvis med at være dysfunktionelle, bare fordi din barndom slutter. Er du opvokset i en dysfunktionel familie, kan du derfor opleve, at svigtene fortsætter ind i dit voksenliv. Du oplever, at du fortsat mangler omsorg, når du er sammen med din opvækstfamilie, og at samværet er grænseoverskridende og udelukkende foregår på din families præmisser. Der er ikke plads til, at du kan være dig selv, og det er smertefuldt, udmattende og utrygt at tilbringe tid med din familie eller dele af den.

Her kan det være rart at tale med en psykolog, som kan hjælpe dig med at afklare, hvordan du kan håndtere relationen til din opvækstfamilie, og hvordan du bedst passer på dig selv og tager dine egne følelser og behov alvorligt.

Hvordan kan en psykolog hjælpe?

En psykolog kan hjælpe dig med at forstå, hvordan du og dit liv er blevet præget af de svigt, du har oplevet. Det kan være en stor lettelse at opdage, at de problemer, du kæmper med i dag, ikke skyldes, at du er forkert, men at du har haft nogle svære oplevelser i din barndom eller ungdom, som påvirker dig i dag.

Du kan få hjælp til at give slip på de strategier, du havde brug for tidligere i dit liv for at overleve, men som ikke hjælper dig længere – så der bliver plads til, at du i stedet kan gøre mere af det, som gør dig glad.

Du kan sammen med psykologen gå på opdagelse i, hvordan du faktisk har klaret livet på trods af de barske vilkår, du har haft, og på den måde opbygge dit selvværd og din tro på, at du kan leve det liv, du ønsker.

En psykolog kan støtte dig i at turde tro på din egen virkelighed, og på at dine oplevelser, følelser og behov er berettigede, og at du og dit liv har en værdi, uanset hvad du har været udsat for.