At tale med en psykolog når alvorlig sygdom rammer kan være en vigtig kilde til støtte, ro og perspektiv på alle bekymringerne. Psykologsamtaler har til formål at få én igennem en svær proces uden at få for store psykiske men og skabe overskud til at klare modgangen. For de fleste som rammes af alvorlig sygdom starter en rejse med tab af kontrol, stor usikkerhed og frygt for fremtiden. Fysisk sygdom kan åbne til en afgrund af angst og uro og rive tæppet væk under os. Imens kastes livets stores spørgsmål op i luften:
Alle disse bekymringer skal man bære på samtidig med at symptomerne fra sygdommen er tilstede og er en konstant påmindelse.
Særligt den første periode, hvor man går igennem flere undersøgelser og diagnosen stilles kæmper mange med krisetegn; både kropsligt foruden symptomerne på sygdommen og psykisk. Ofte reagerer vi med uro, tankemylder og perioder med tungsind. For mange er det sværest om natten, hvor alle skrækscenarierne kan udspille sig uden censur og stjæle søvnen, som er så nødvendig for at samle kræfter. Det er hårdt at være i venteposition og ikke vide hvad fremtiden og resultaterne brister. For mange kan det være svært at slippe hverdagens opgaver og forpligtelser; fx at skrue ned på arbejdet eller sygemelde sig, og mange holder ud for længe for. Det kan også være svært at være tilstede derhjemme, hvis der er børn og opgaver i hjemmet som skal klares. Måske veksler du imellem at gå i stå og løbe for stærkt, du har svært ved at koncentrere dig om tingene og høre efter og deltage i samtaler.
At være sammen med dine nærmeste kræver også noget andet og mere end tidligere. Hvordan du gerne vil have at andre er omkring dig og hvad andre kan forvente af dig er måske ikke klart for dig selv endnu. Og der opstår nemt gnidninger, tavshed eller samtaler der er svære at tage, fordi der er så meget på spil og flere spørgsmål end svar. Ofte er det også kærligheden og omsorgen som gør det svært at tale ærligt om egne tanker, frygt og bekymring. Man vil så nødigt gøre andre kede af det. Grundlæggende vises og tackles bekymringer på forskellige måde. Nogen har brug af at lade det ligge og ikke tage sorgerne på forskud. Andre brænder inde og brænder sammen ved at skulle rumme alle tankerne i sit eget hoved. Har du et stort behov for at vende dine bekymringer men bliver ikke mødt i dette behov, fordi det er for svært derhjemme, kan det være en lettelse og give ro på bekymringerne at tale med en psykolog, som kan give professionel sparring, støtte og teknikker til at håndtere situationen. Og du skal ikke skåne den du taler med men kan tale frit. Ordsproget; at man skal være stærk for at være alvorligt syg, rummer en vigtig sandhed. Styrken kan vi både hente indefra og udefra. Hvordan kan vi være stærke for hinanden samtidig med at der skal være plads til at vi reagerer forskelligt? Hvem er jeg, og hvordan forenes den person jeg altid har oplevet mig selv som med den syge udgave af mig selv.
I takt med at en behandling påbegyndes, bruger man ofte metaforen om at skulle kæmpe mod sygdommen. Sygdommen er en fjende der indtager vores krop, og skal bekæmpes. At væbne sig med sådanne kamp-metaforer booster vores kampgejst og vi får talt os op til, at vi kan klare det. Vi skal jo finde styrken i os selv. Underneden eksisterer usikkerheden og frygten for at det ikke går, at det bliver hårdt og smertefuldt, og det er hårdt arbejde at holde tvivlen for døren. Vi kan være bange for at hvis tvivlen overtager så taber vi kampen, mister grebet og drukner i magtesløshed. Ulempen ved at bruge vores kræfter på at undgå og undertrykke tvivlen er, at der skal meget lidt til, at den vækkes: det kan være et udsagn fra en læge, en ny fornemmelse i kroppen eller svære symptomer såsom smerte, kvalme og funktionstab. Det kan også medføre at vi reagerer uhensigtsmæssigt med vrede, frustration og afvisning for ikke at få pustet til tvivlen. Dette gør kampen til en rutschebanetur, hvor vi ikke nok med at skulle kæmpe med sygdommen ender med også at kæmpe med vores psyke. Fra kampgejst til håbløshed er der ikke altid langt. I det terapeutiske rum kan du trygt og dit eget tempo lære at forstå dine reaktioner, dine følelser og også bearbejde det svære i din situation – for at opnå heling. Samtidig rustes du også til at holde gejsten oppe, fordi du lærer at mestre den nye situation, som stadig er nyt territorie for dig.
Forholdet til andre – både de nære, familie og venner udfordres også, når vi bliver syge. Nogen træder måske tættere på, og står ved din side, til trods for at de kan have det svært. Andre bliver svage i kontakten; de er svære at tale med, og måske trækker de sig også i forhold til hvor ofte i plejede at være i kontakt. Måske har du også brug for at trække dig, det er helt ok. Med alvorlig sygdom kommer erkendelsen af at det er DIG der er syg og DIG der skal udholde og kæmpe kampen. Uanset hvor meget dem omkring dig stiller op og bakker op, er kampen i sidste ende din alene. Og dette kan føles ekstremt ensomt. Særligt hvis du også skåner dine omgivelser for de tanker, der fylder dig mest, så bærer du en meget tung byrde selv.
Alvorlig sygdom kan groft opdeles i de diagnoser, som giver mange symptomer og stiller store krav til ændret livsførelse og dem som også kan ende med at tage livet af en. At vi alle skal dø er ikke en overraskelse. Men at risikere livet som konsekvens af den aktuelle sygdom og få afkortet livsperspektivet kan være overvældende at skulle forholde sig til. Dødsbevidsthed vil være tilstede på forskellige måde i ethvert alvorligt sygdomsforløb. Og tankerne kan være så skræmmende at man viser tegn på akut krise.
Et terapeutisk forløb vil selvfølgelig være støtte til at håndtere de akutte krisetegn. Få overblik over de mange problemstillinger, og tage stilling til hvad der kan gøres noget ved, og hvad der skal samles styrke til at være i.
I et terapeutisk rum, skal du ikke tage hensyn til andre end dig selv. Det betyder, at du kan tale frit, få sat ord på alt og få vendt det med en neutral udenforstående, som kan tilbyde dig perspektiver og redskaber, der giver dig lov til at udtrykke din sorg, frustration og ængstelse. Og har fokus på, hvordan du får overskuddet tilbage. At få sat ord på de tanker og bekymringer som fylder, og få øje på det alt det som betyder noget, er ofte en stor kilde til ro og overskud til at kunne være i situationen. Derudover vil en psykolog kunne guide dig i brugen af bruge beroligende teknikker såsom åndedrætsøvelser, visualisering, grounding, mindfulness. Fælles for disse teknikker er en intention om at få beroliget dit nervesystem, som er under pres. Derforuden vil psykologen være dit vikarierende håb i en tid, hvor modet kan svigte og du ikke altid kan bære håbet selv. Der er altid håb – uanset om det er om store mirakler eller små ønsker til den nærmeste tid. Håbet er afgørende.
Ved at få talt din situation godt igennem ud fra alle relevante perspektiver, vil det også blive tydeligt for dig, hvad du – trods situationens elementer af magtesløshed – stadig kan kontrollere og planlægge. Og følelsen af kontrol er vigtig i et behandlingsforløb hvor så meget er overladt til omstændighederne og andre. Det er din krop, det er dit liv, og mulighederne er tilstede, men skal måske opdages.
At være konfronteret med alvorlig sygdom stiller en overfor tanker om døden som noget, der kan overgå én lang tid før en vi reelt forestiller os. Det tager lang tid at finde fodfæste i og efter en periode med kritisk sygdom. Måske føler man sig anderledes, forandret både fysisk og psykisk. Det ituslåede selvbillede skal samles på ny. Den opgave kan lykkes, og der er mulighed for at opnå nye erkendelser og en nye forståelse at sig selv, af livet og dets mange facetter, som kræver at der skal træffes andre valg for den tid vi er her i. Det terapeutiske rum er et godt sted at komme i kontakt med hvad der er vigtigt for dig, og hvad du vil prioritere i dit liv.
Har du spørgsmål til vores psykolognetværk, kan du skrive til os her.