MENTAL SUNDHED

Normkritik i København

Normkritik handler om at lære at tage ejerskab over eget liv og favne vores forskelligheder.

Udgangspunktet for metoden er viden og forskning omkring køn, krop, seksualitet og minoritets liv. Viden som den mere klassiske psykologi ikke nødvendigvis inddrager eller har haft til rådighed i den samtid metoderne er blevet skabt

Normkritik i København

Normkritik handler om at lære at tage ejerskab over eget liv og favne vores forskelligheder.

Udgangspunktet for metoden er viden og forskning omkring køn, krop, seksualitet og minoritets liv. Viden som den mere klassiske psykologi ikke nødvendigvis inddrager eller har haft til rådighed i den samtid metoderne er blevet skabt

Hvorfor normkritik?

Vi bliver alle som mennesker påvirkede af hvordan der bliver talt om bestemte ting i vores familie, i medier, på uddannelsen vi går på, eller på vores arbejdsplads. Det kan dreje sig omkring psykisk sygdom, brug af anti-depressiv medicin, eller ‘rigtige og forkerte måder at sørge på’. Måske kan det være holdninger til at få en diagnose, eller offer-bebrejdende syn på vold og overgreb. Andre kan opleve meget intense meninger og syn på at være brun i Danmark eller at være LGBT+ person, og skulle lytte til mange negative udsagn om vores køn og seksuelle praksisser, og meget mere. Disse idéer kan danne grundlag for usunde måder at relatere til os selv på. Det vi kalder en ‘’internalisering’’ af samfundets normative idéer. Det vil sige, at man eksempelvis stadig er en homoseksuel mand, men man får et negativt syn på homoseksualitet og dermed også på sig selv. Det kan vise sig gennem skam, lavt selvværd eller på anden måde forme ens livsførelse som mindre harmonisk og sund, måske endda selvskadende eller selvmisbugende gennem forhøjet brug af stoffer, alkohol, risikoadfærd, og andre selvdestruktive måder at leve på. Specielt hvis man ikke passer ind i normerne eller måderne for hvordan de fleste mener man bør leve, bør være, se ud eller udtrykke sig selv, ser vi i alle statistikker at man er mere udsat for en lang række negative sårbarheder. Selv hvis vi ikke direkte har fået negative udsagn rettet mod os selv, vil vi alligevel opfatte negative budskaber om andre som ligner os, og tage det ind som måder andre ser os på. Til tider kan vi opleve at blive gjort forkerte og ekskluderede på forskellig vis, som ikke er noget vi selv bærer skylden eller ansvaret for. Det er vigtigt at bevidstgøre os hvordan de her ting påvirker os, og hvad der er realistisk at stille op med det.

Normkritik som psykologisk metode

 Udgangspunktet for metoden er viden og forskning omkring køn, krop, seksualitet og minoritets liv. Viden som den mere klassiske psykologi ikke nødvendigvis inddrager eller har haft til rådighed i den samtid metoderne er blevet skabt.  Normkritik er et bagvedliggende vidensfundament der går forud for det psykologiske arbejde, samt en løbende diskursanalyse af udsagn i terapien, eller som bliver genfortalt der er blevet sagt til klienten uden for terapien. Når en psykolog anvender normkritik, så handler det helt overordnet om at være kritisk og nysgerrig på de normer, synsvinkler og idéer, der former klientens liv og vores samfund mere bredt. Normkritik tager udgangspunkt i, at der sker en stor og relevant transport mellem samfundet, specifikke sociale miljøer, diskurser og normer, magtstrukturer og så de indre psykologiske processer i individet. Alt efter hvilken position man har i samfundet, og hvilken viden, fortælling og erfaring man bærer på i kraft af den position. Tilgangen ser altså ikke klienten som primært styrede af deres egne indre psykologiske processer, emotioner eller hjernekemi. Det er selvfølgelig en del af billedet, men ens position i samfundet og de tilknyttede forventninger, er lige så vigtige faktorer at inddrage. En normkritisk metode, er derfor at ‘zoome ud’ og analysere klientens problemer, klientens egne udsagn om problemet og forhold til problemet. Psykologen og klienten tager luppen frem sammen, og ud fra en kritisk undersøgende tilgang belyses det, hvor de udsagn kommer fra og hvad de indeholder for nogle antagelser om livet, mennesker og meget mere. Psykologen ser altså mennesket som en del af en større samfundsmæssig helhed, udgjort af normer, tid, sted, magtstrukturer, religion, små lokale miljøer, familietraditioner og forskellige kulturer der er i spil.

Diversitets-validering

 Når man varierer fra normerne, er det vigtigt at kunne anerkende hvilken rolle det spiller i ens liv, og forstå vigtigheden i at få valideret sin eksistens udover at blive accepteret. Vi fortjener også at blive inspirerede, blomstre og blive opløftet til en følelse af at høre til. Vi skal tage ejerskab over vores liv og vores forskellighed på en helt grundlæggende måde. Derfor er det vigtigt at fokusere på at validere ens minoritetsstatus eller anderledeshed, og brobygge til positive fællesskaber med ligesindede, både online og ude i byen. Derfor er psykologens rolle når man har med minoriteter at gøre, at have et blik for sociale fællesskabers positive effekt på livskvaliteten, og måske også at vide lidt om forskellige kulturtilbud og subkulturer, man kan henvise til. Vi bliver til som mennesker i samspil med andre, og alle bør unde sig selv at opleve sin væren i en ikke-minoriseret eller fremmedgjort rolle. Derfor kan det være en fordel med separatistiske grupper hvor man kan få lov til at lufte sine tanker og følelser på en indforstået måde, uden der bliver sat spørgsmålstegn ved ens oplevelser eller det bliver til en større debat om basale vilkår for ens eksistens eller de emner der ellers kan være mange holdninger til, fra folk der ikke selv deler oplevelsen.

Find psykologer med speciale i Normkritik i København

Cand.psych.
Engagement, ligeværd og integritet er de højest stående værdier i mit terapeutiske arbejde, og vi vil altid tage udgangspunkt i dine udfordringer og styrker på dine præmisser. Jeg brænder for det ærlige møde mellem mennesker og bringer denne indstilling med ...læs mere

Normkritik i København artikler

Relaterede temaer

Relaterede metoder

Normkritik i København podcasts

Normkritik i København videoer

Normkritik i København nyheder

Skriv til Psykologerne

Har du spørgsmål til vores psykolognetværk, kan du skrive til os her.

Når du kontakter Psykologernes psykolog-huse i København, giver du samtykke til, at vi må opbevare de informationer, du angiver i forbindelse med udfyldelse af kontaktformularen.
Tak for din besked
Jeg svarer dig tilbage hurtigst muligt.
Venlig hilsen
Psykolog Anita Øland