Menu
”En spiseforstyrrelse er ikke noget den ramte kan gøre for og den kan føles umulig at kæmpe med alene. Særligt fordi der kan være en vis ambivalens knyttet til spiseforstyrrelsen, fordi den også tjener en vigtig funktion for den ramte”
En spiseforstyrrelse er en psykisk lidelse, som kan få alvorlige konsekvenser for den ramte. Spiseforstyrrelser kan betragtes som én samlet lidelse, med forskellige udtryk afhængig af den enkeltes mestringsstrategi. På tværs af anoreksi, bulimi og BED (binge eating disorder), findes nemlig en del fællestræk;
Når man rammes af en spiseforstyrrelse, sker der en overfokusering på mad, vægt og krop. Det vil sige, at tanker om mad, eller vægt eller hvordan ens krop ser ud, fylder mere og mere; ”Spiste jeg nu for meget?”, ”hvordan kan jeg undgå at spise foran de andre?”, ”hvad tænker de andre om det jeg spiser?” ”synes de jeg er for tyk?”. Det kan betyde, at man vejer sig ofte, eller laver forskellige kropstjek, sammenligner sig med andre på SoMe og leder efter måder fx at tabe sig på. Følelser som angst, skyld og skam kommer til at fylde mere og mere og kan betyde at man begynder at trække sig mere og mere fra andre.
Det andet fællestræk for spiseforstyrrelser handler om den adfærd den ramte udvikler såsom restriktiv spisning. Det kan fx være at man ikke bare spiser når man er sulten og man har flere og flere regler for hvad der er tilladt at spise og hvad der er forbudt og hvor meget man må spise.
Mere specifikt for anoreksi og bulimi vil den ramte opleve trang til at kompensere for fx at have brudt disse regler. Kompenserende adfærd kan fx være overdreven motion, opkast eller afføringsmidler. Det kan også være endnu strengere spiserestriktioner de følgende dage. For BED vil den ramte ikke på samme måde kompensere, dog vil de fleste med BED afprøve forskellige slankekure og have forbudsregler for spisning.
Modsat mange andre psykiske lidelser, kan en spiseforstyrrelse også give mange positive følelser, fordi den ramte fx bliver glad når vægten går ned eller når de får komplimenter for at have tabt sig. Det betyder, at når man er ramt af en spiseforstyrrelse, så vil der være modstridende følelser og ambivalens forbundet med at søge og få behandling. Den spiseforstyrrede adfærd tjener nemlig også som en måde at håndtere svære følelser på og uden denne adfærd, vil den ramte opleve angst og skam i en grad som vil føles umulig for dem at håndtere.
”I behandlingen kigger vi på de underliggende årsager til at spiseforstyrrelsen opstod og hvilken funktion den har for den enkelte. Et øget fokus på krop, vægt og mad kan nemlig være med til at forværre problemet, i stedet for at løse det.”
I de tilfælde hvor spiseforstyrrelsen er blevet mere alvorlig, vil der være behov for at en læge og diætist følger og hjælper den ramte og i nogle tilfælde vil det være nødvendigt med en indlæggelse på et psykiatrisk hospital, hvis der er bekymring for om den ramte er så dårlig, at der skal en mere intensiv indsats til, for at få spiseforstyrrelsen under kontrol.
Der er flere former for spiseforstyrrelser, der varierer i styrke og omfang. De tre mest almindelige er:
Anoreksi: Kendetegnet ved en overdreven frygt for vægtøgning og en opfattelse af at være overvægtig, selvom man er undervægtig. Personer med anoreksi begrænser deres madindtag drastisk og kan have en forvrænget selvopfattelse af deres krop.
Bulimi: Karakteriseret ved perioder med overspisning, efterfulgt af tvangspræget adfærd for at kompensere for indtaget mad, såsom opkastning eller overtræning. Personen har ofte en intens frygt for vægtøgning og kan have normal eller svagt øget kropsvægt.
Overspisningslidelse/BED: Kendetegnet ved gentagne episoder af ukontrolleret overspisning uden tvangsmæssig adfærd for at kompensere. Personen oplever ofte skam og skyldfølelse i forbindelse med overspisningen.
Behandlingen af spiseforstyrrelser kan være kompleks og kræver en individuel tilgang. Det er vigtigt at søge hjælp fra professionelle, der er specialiserede i spiseforstyrrelser. Behandlingen kan omfatte terapi, ernæringsrådgivning og medicinsk opfølgning afhængigt af den specifikke situation. Formålet med behandlingen er at hjælpe personen med at genoprette et sundt forhold til mad og krop samt at tackle de underliggende følelsesmæssige og psykologiske udfordringer.
Alle i familien påvirkes, når et familiemedlem rammes af en spiseforstyrrelse. Det er vigtigt at familien støtter op undervejs i behandlingen. I den forbindelse er det vigtigt, at omgivelserne hverken afviser eller accepterer spiseforstyrrelsen, men blot rummer den ramte og husker på de alternative handlemuligheder, som personen har lært under behandlingen.
Spiseforstyrrelser rammer mennesker i alle aldre og køn. Forskningen viser, at både genetiske, biologiske, psykologiske og sociale faktorer kan spille en rolle i udviklingen af spiseforstyrrelser. Det er vigtigt at huske, at spiseforstyrrelser ikke er et udtryk for svaghed eller mangel på viljestyrke. Det er komplekse sygdomme, der kræver professionel hjælp og støtte.
Husk, at det er vigtigt at søge professionel hjælp og støtte, hvis du eller nogen, du kender, lider af en spiseforstyrrelse. Ingen skal stå alene med denne udfordring, og der er hjælp til rådighed.
Har du spørgsmål til vores psykolognetværk, kan du skrive til os her.
