Kroniske smerter defineres typisk som smerter, der har stået på i 6 måneder eller mere. Andre steder i litteraturen beskrives kroniske smerter som smerter, der har varet 1 måned længere end forventet. Kroniske smerter er smerter, der er til stede hele tiden eller som er hyppigt tilbagevendende. Smerter defineres af IASP (The International Association for the Study of Pain) som: En ubehagelig sensorisk og emotionel oplevelse, som er knyttet til eller beskrives i vendinger svarende til vævsskade eller truende vævsskade. Det vil sige, at en smerteoplevelse kan være synlig eller usynlig for andre mennesker, og at det er den enkeltes oplevelse og beskrivelse af smerten, der er afgørende – både i forhold til akut oplevet smerte og i forhold til kronisk smerte. Meningen med smerter er at advare os om en skade eller en mulig skade, men når skaden bliver ved eller ikke er synlig bliver smerten et advarselssignal som bare bliver ved med at stå og blinke og forstyrre, uden at vi kan fjerne os fra smerten. Ved en akut smerte forårsaget af noget, som vi har mulighed for at fjerne os fra, som fx en hånd på en varm kogeplade eller en finger, der er i klemme i en dør, er smerten et meget effektivt og brugbart advarselssignal; men ved en kronisk smerte har vi ikke på samme måde mulighed for at fjerne os fra det, der udløser smerten. I forbindelse med en kronisk eller længerevarende smerte kan der ske en hypersensibilisering i nervesystemet, hvilket betyder, at vi bliver mere overfølsomme over for smerter. på den måde kan man også blive mere følsom overfor smerter andre steder i kroppen, end der hvor smerten oprindeligt startede. Denne hypersensibilisering sker i hjernen og i nervesystemet og kan forstås som en omsorgsfuld hjerne og nervesystem, der er sårbar pga. en smerte og som nu er på vagt i forhold til nye smerter, der kan gøre os endnu mere sårbare. Den kedelige effekt af hypersensibilisering er desværre, at vi bliver endnu mere opmærksomme på og følsomme overfor nye smerter, og mekanismen gør derfor i sidste ende ikke noget godt for os.

Det anslås at omkring hver 5. dansker lider af kroniske smerter, og at henvendelser om smerteproblematikker er noget, der ofte fylder ved henvendelse til den privatpraktiserende læge.

Hvorfor opstår smerter?

Kroniske smerter kan fx opstå som resultat af en ulykke, pga. inflammation, smerter efter kemobehandling, pga. længere tids overbelastning af et eller flere områder eller pga. af hypersensibilisering.

Hvordan opleves smerte?

En smerteoplevelse er subjektiv og kan derfor ikke vurderes eller måles objektivt. Det vil sige, at det ikke er muligt at tage fx en blodprøve og derigennem fastslå, hvor slem smerten er hos den der er ramt. Smerterne beskrives ofte som som en stikken, brænden, trykken, dunkende eller f.eks. som ekstrem kuldefornemmelse. I tillæg til smerteoplevelsen følger ofte forringet koncentrationsevne, forringet hukommelse, forringet evne til at fokusere og bevare opmærksomhed og forringet evne til overblik og til at lave strategier. Kort lunte, tristhed, depression og angst, forringet selvværd og selvtillid, tab af arbejdsevne og mindsket socialt overskud er også typiske følger til en kronisk smertetilstand.

Hvor ondt har du på en skala fra 1 til 10?

I et forsøg på at forstå et andet menneskes smerteoplevelse eller smerteniveau bruges ofte VAS-skalaen (Den visuelle analoge skala) til at forsøge at forstå smertens intensitet. 1 er lig med ingen smerte og 10 er lig med den værst tænkelige smerte. Når egen læge, en fysioterapeut, psykolog eller smerteklinik skal vurdere en persons smerte og starte behandling, starter de ofte med at gøre brug af VAS-skalaen til sammen med en grundig udredning at få en forståelse for smerten, dens omfang og årsag.

Kronisk smerte – hvorfor forsvinder min smerte ikke?

Grunden til at en smertetilstand ikke forsvinder kan være, at en skade bliver ved med at være til stede, som fx en diskusprolaps eller ved nervebeskadigelse, eller at der er sket en oversensibilering af det system i hjernen, der er involveret når vi oplever smerte. Hvis en smerte har stået længe på og har fyldt meget i vores bevidsthed, kan vores hjerne blive mere og mere opmærksom på smerten – faktisk i et forsøg på at blive bedre i stand til at advare os mod smerten – og i den forbindelse kan vores tolerance over for smerten blive mindre, og hen af vejen kan selv mindre påvirkning udløse en kraftig smerte. I psykologisk smertebehandling vil man som en del af behandlingen forsøge at berolige nervesystemet samtidig med at man arbejder med aktivitetsregulering og med fokus på hensigtsmæssig mængde aktivitet og hvile , således at tolerancen over for smerter øges og der igen i et vist omfang bliver muligt at deltage i ønskede aktiviteter uden at den helt kraftige smerte udløses. I dette arbejde er et bredt syn og forståelse af smerten og smerteoplevelsen nødvendigt og som behandler er det i den sammenhæng afgørende at gøre brug af en bio-psyko-social forståelse. I smertebehandling er psykoedukation eller undervisning om sammenhængen mellem krop, hjerne, psyke, fortid og nutid central, da en smerteoplevelse og håndtering af den er en kompleks størrelse, der understøttes bedst i samarbejde med en psykolog eller anden behandler, der har stor erfaring indenfor feltet.

Typer af smerte

Akut smerte er et advarselssignal designet til at advare os om en skade. Den akutte smerte har typisk en synlig årsag, og i de fleste tilfælde vil det være muligt at fjerne sig fra og behandle årsagen til smerten. Hvis den akutte smerte varer ved er det en god ide at opsøge læge. Akutte smerter er noget som de fleste kender til i forbindelse med at have oplevet skader. Den akutte smerte har den meningsfulde virkning, at den får os til at reagere hurtigt og får os til at fjerne os fra det, der har forårsaget smerten eller at reagere hurtigt på en opstået skade. Sådanne oplevelser af akut smerte lagres i form af en betinget refleks, der medfører en fremtidig undgåelse af den situation, hvor smerten opstod. På den måde kan man sige, at de akutte smerter giver mening, da de medvirker til, at vi fjerner os fra farer og fordi vi via dem lærer i hvilke situationer vi potentielt kan forvente at opleve smerte. “Brændt barn skyr ilden”, siger man som bekendt. Kroniske smerter kan inddeles i 3 typer:

• Non-maligne smerter er kroniske smerter, der ikke udspringer af en ondartet sygdom
• Maligne smerter er betegnelsen for kroniske smerter, der udspringer af en ondartet sygdom som fx kræft
• Neuropatiske smerter, er en samlet betegnelse for smerter, der skyldes nerveskader

Psykologisk smertehåndtering

Smertehåndtering er håndgribeligt og samtidig svært at forstå – både for den, der lever med smerterne, og for omverdenen. Det kan i første omgang være vanskeligt at forstå en tilstand, som man i mange tilfælde ikke kan se umiddelbare tegn på. Mennesker med kroniske smerter savner ofte synlighed, da smerterne meget ofte er usynlige. Stok, krykker, rollator eller kørestol kan gøre smerterne “mere synlige”, men smerten i sig selv er usynlig. Psykologisk smertehåndtering handler om forskellige typer af smerteadfærd og ressourceforvaltning. Det handler om medfølelse og selv-medfølelse; om egenomsorg og om AT TURDE! Turde mærke følelser, krop, behov, smerte osv. og at handle ud fra det – og ikke kun ud fra gamle vaner eller forventninger. Mod er desuden en vigtig ingrediens og en nødvendighed i arbejdet med at lære at leve med de kroniske smerter. Uden mod kan undgåelse og sikkerhedsadfærd eller det at handle i trods over for smerterne blive den uhensigtsmæssige kendte vej, man bliver på, hvor ture ned i smerteforværring og ned i kulkælderen ofte følger med. Processen, med at skulle forsøge at håndtere kroniske smerter, handler om at lære sit eget liv og sin egen situation at kende; her og nu. Det handler om modet til at se indad – og modet til at forandre udad og indad.