Menu
Stress er ikke en sygdom men kroppens naturlige reaktion på en overbelastning. Det er en overlevelses-mekanisme, som sætter os i alarmberedskab, hvis vi bliver udsat for trusler og fare. Kroppen forbereder sig bogstaveligt talt på flugt, kamp eller på at spille død. Det er et urinstinkt som historisk har haft til formål at holde os i live. Hjernen kan imidlertid ikke kende forskel på fysisk og psykisk stress og derfor reagerer den på samme måde ved fysisk fare som ved “nutidsfarer” såsom sidste øjebliks afhentning af børn i dagintuitionen, ubetalte regninger eller for mange gøremål. Stress skyldes ikke:
Det er en udpræget misforståelse, at stressreaktioner kun kan udløses af for stor arbejdsbyrde. Faktisk viser undersøgelser, at forekomsten af stress er dobbelt så stor hos arbejdsløse og førtidspensionister end hos folk i arbejde. Undersøgelser har også vist at stress har en klar relation til livsstil og dårligt socialt netværk. En anden udpræget misforståelse er, at det er personer med særlige personlighedstræk såsom perfektionisme og lavt selvværd, der får stress. Det er ikke kun vores egen ”skyld” men en sammenblanding af mange komplekse faktorer, der er afgørende for, at vores organisme reagerer med stress-symptomer.
Der er stor forskel på, hvad der stresser os, afhængigt af vores evne til at håndtere stress. Vi kan alle udvikle en stress-tilstand der kræver behandling, hvis blot omstændighederne er de rette.
Der er mange forskellige symptomer, eksempelvis hjertebanken, trykken for brystet, søvnløshed, maveproblemer, spændinger, smerter samt en øget forekomst af infektioner. Når kroppen gennem lang tid har været overbelastet og brugt mere energi end den har til rådighed, sker der vidtrækkende ændringer i hjernens funktion. Hukommelse, koncentration, overblik, evne til planlægning og prioritering forværres – så længe der er energiunderskud. Følelsesmæssigt er stress-tilstanden ledsaget af utilstrækkelighedsfølelser, ensomhed, vrede, angst og udmattelse. Det ses ofte, at det er den stress-ramtes omgivelser – familiemedlemmer, venner eller arbejdskolleger – der først registrerer, at der er noget galt. Dette skyldes, at stress oftest ikke erkendes før konsekvenserne er blevet så store, at de ikke længere kan siddes overhørig og der må søges psykologhjælp. Manglende selverkendelse og kontakt med sin krop er nemlig en biologisk og naturlig funktion – eftersom kroppen har fokus på overlevelse.
Når vi over en lang periode har overhørt de signaler, som kroppen har sendt for at få os til at stoppe op og ændre kurs, siger den til sidst fra og brænder sammen – det er en helt naturlig mekanisme der ikke giver os andet valg end at stoppe op, og for manges vedkommende blive behandlet for stress hos en psykolog. Det er vigtigt at få behandling for stress, idet kroppen ikke kan tåle at være i konstant alarmberedskab uden hvilepauser, under behandling af stress fokuserer vi derfor på at skabe åndehuller og genfinde balancen i hverdagen. Derfor har vi i behandlingen fokus på at genskabe ro og balance i kroppen, således at kroppen igen får adgang til de funktioner, der var lukket ned.
Mange vil finde det givtigt at finde en forklaring på hvorfor deres stress opstod, men i behandlingen har vi fokus på at slukke branden inden vi undersøger hvorfor den opstod.
Årsagerne til at vi udvikler stress er komplekse og kan være svære at gennemskue. Nogle af faktorerne er dårligt psykisk arbejdsmiljø, store arbejds-mængder og tidsnød, når vi har mange bolde i luften, når der sker mange forandringer i vores tilværelse, når der er konflikter i betydningsfulde relationer, når vi ikke kan forudsige konsekvenserne af vore beslutninger eller når vi føler os utilstrækkelige i forhold til vores roller, opgaver eller lignende. Derudover kan det være følelsesmæssigt belastende oplevelser som mobning, dødsfald eller andre kritiske hændelser (se endvidere krisehjælp).
Det er vigtigt at behandle stress, idet kroppen ikke kan tåle at være i konstant alarmberedskab uden pauser.
Har du spørgsmål til vores psykolognetværk, kan du skrive til os her.
