Menu
Kriser er helt naturlige reaktioner om end til tider ubehagelige. Vi kan gennem samtale komme styrket ud af krisen ved at orientere os mod det, vi må forlade og det, der ligger og venter. I samarbejde finder vi roen og styrken til at orientere os mod fremtiden og tage de næste skridt hen imod at finde de handlemuligheder, som den nye livssituation byder på.
Har vi ikke oplevet en krise før, kan vi blive overrumplede over dens styrke og over den smerte, der kan følge med.
Kriser opstår typisk som en – til tider uforudset – reaktion på både pludselige og planlagte forandringer i livet. Krisereaktioner tilskrives ofte uønskede hændelser såsom dødsfald, skilsmisse, sygdom eller fyring fra jobbet. Men kriser kan også opstå på baggrund af positive og ønskede begivenheder såsom ægteskab, familie forøgelse eller lignende, hvor den nye livssituation byder på nye udfordringer, der skal kunne håndteres eller skjulte tab af eksempelvis frihed, nærhed, omsorg eller kærlighed. Kriser kan også være livskriser af mere eksistentiel karakter, der kan dukke op i overgangsfaser, hvor nye krav, relationer og roller opstår. Det kan for eksempel være i overgangen fra barn til voksen – teenageårene, hvor tanker om identitet, formål og meningen med livet presser sig på, i parforhold hvor relationen kan komme i spil, at blive forældre med de krav og forventninger, det medfører, eller når børnene flytter hjemmefra og tomrummet skal udfyldes. Alle sammen situationer, hvor der er brug for nye strategier og handlemuligheder for at kunne forholde sig til de nye livsvilkår. Har vi ikke oplevet en krise før, kan vi blive overrumplede over dens styrke og over den smerte, der kan følge med. Vi kan få fornemmelsen af at være på vanviddets rand – det vi plejer at gøre, virker ikke længere, vi kan ikke se os ud af situationen. Her kan jeg som erfaren krisepsykolog hjælpe dig gennem krisen i min psykologiske praksis i København.
Når de kropslige symptomer begynder at aftage, bliver det muligt at bearbejde oplevelsen gennem debriefing. Under debriefingen er der fokus på at tale om oplevelsen og påbegynde bearbejdning af den traumatiserende hændelse. Som krisepsykolog skaber jeg et rum, hvor det er muligt for de involverede personer at tale ud om alle de tanker og følelser, der har hobet sig op i forbindelse med oplevelsen. Hermed opnås ofte en bedre forståelse for de reaktioner, de hver især oplevede hos sig selv og andre. Den psykologiske krisehjælp eller debriefing finder typisk sted få dage efter den udløsende hændelse og kan være vigtig i bearbejdningen for at undgå psykiske mén. Efter debriefingen er de involverede personer klædt på i forhold til, hvad de kan forvente af reaktioner som følge af den traumatisk oplevelse og har fået råd i forhold til krisehåndtering og information om hvilke muligheder, der er for at få yderligere psykologhjælp – ofte i form af individuelle psykologforløb.
Vi kan få fornemmelsen af at være på vanviddets rand – det vi plejer at gøre, virker ikke længere, vi kan ikke se os ud af situationen.
Akut psykologisk krisehjælp finder sted umiddelbart efter en traumatiserende hændelse – som for eksempel en voldsepisode, en trusselsituation, et dødsfald, et røveri eller en ulykke – eller så snart det er muligt herefter. Akut psykologisk krisehjælp kaldes også defusing. Formålet med krisehjælpen er først og fremmest at forsøge at skabe forståelse for det, der er sket hos den eller dem, der har være involveret. Krisehjælpen foregår blandt andet ved at skabe overblik over hændelsen og kroppens reaktioner for at dæmpe den oplevelse af kaos og angst, der naturligt følger i kølvandet på en traumatisk begivenhed. Under defusingforløbet (krisehjælpen) er der fokus på at de involverede ikke føler sig “forkerte” i forhold til de reaktioner, de oplever. Af kropslige reaktioner på en traumatisk begivenhed kan nævnes rysten, hjertebanken, uvirkelighedsfølelse samt en overvældende træthed. Defusingen afsluttes med information om, hvad der kan forventes af normale reaktioner som følge af den traumatiske oplevelse, råd i forhold til krisehåndtering og information om hvilke muligheder, der er for at få yderligere psykologhjælp. Desuden laves eventuelt en psykologaftale om debriefing efterfølgende.
Din krisepsykolog bruger sin erfaring til at støtte og guide dig igennem krisen. Krisepsykologen fungerer som et anker, når følelserne vokser dig over hovedet. Vi håndterer kriser forskelligt, men fælles for kriseforløbene er, at fysiske symptomer og virvaret af følelser altid er der af en årsag. Krisehjælpen består derfor i at fokusere på de små men afgørende skridt samt skridtenes retning imod et bedre liv. Læs mere om Psykologisk krisehjælp på sundhed.dk. Læs mere om arbejdsrelateret krisehjælp her ». Hvis en krise ikke håndteres, kan den i yderste konsekvens føre til stress, depression og angst. Læs her om stressbehandling, om depression og behandling samt behandling af angst.
Har du spørgsmål til vores psykolognetværk, kan du skrive til os her.
