Eksistentielle problemstillinger er et bredt område, der omhandler vores eksistens og de grundvilkår, livet byder os. Ordet eksistens kommer af det latinske ord ”existentia”, som betyder ”fremtræden”, og det sætter vel egentlig meget godt scenen for de eksistentielle problemstillinger – for det er netop, når vi træder frem og ”er”, at vi føler usikkerhedens snærende bånd. Når vi træder frem, mærker vi nærværet og livets mangfoldighed på godt og ondt. Vores store danske filosof Søren Kierkegaard fremhæver to indbyrdes forbundne træk ved vores eksistens: – Det første træk er, at vi igennem vores eksistens er i bevægelse, og at vi som eksisterende er undervejs og ufærdige. – Det andet træk er, at vi selv er ansvarlige for det liv, vi lever. Det vil sige, at vi ikke blot bevidst og ansvarligt skal vælge mellem de muligheder, vi bydes, men også vedkende os, at vi i etisk og religiøs forstand, er den, vi er.
“Livet er ikke et problem der skal løses, men en virkelighed, der skal opleves” – Søren Kierkegaard
Eksistentielle problematikker rammer de fleste af os på et eller andet tidspunkt i livet. Det er et livsvilkår for os mennesker, at vi er beviste om vores egen eksistens og vores egen forgængelighed – et livsvilkår der hos de fleste af os helt naturligt afføder eksistentielle spørgsmål, som eksempelvis “Hvem er jeg?” og “Hvad er meningen med mit liv?” Ofte stifter vi først bekendtskab med dette livsvilkår, når vi stopper op og mærker efter – for de fleste sker det, når vi står over for store forandringer eller befinder os i en livskrise. Store forandringer kan være:
Livskriser kan for eksempel være:
Når vi stopper op som følge af ændrede livsvilkår, kan vi komme tvivl og føle os usikre og sårbare. Når der opstår en livskrise, bliver vi samtidig konfronteret med vores egen sårbarhed, og med at vores eget liv også på et tidspunkt udrinder. Det kan få livet til at føles uretfærdigt, meningsløst, ensomt eller der kan opstå et tomrum i hverdagen. Eksistentielle problemstillinger kan eksempelvis omhandle:
Disse eksistentielle problemstillinger kan afføde spørgsmål som:
Det er sundt at stoppe op og tage livet op til revision, og det er helt naturligt at være i tvivl om mål og retning. Det er måske første gang du befinder dig i situationen. Måske har du behov for eller er tvunget til at fortage en radikal livsændring, som har store konsekvenser, ikke blot for dig selv, men også for dine nærmeste. Så der kan være rigtig meget på spil. Vi har alle behov for at udtrykke vores følelser, udveksle erfaringer og spejle os i vores omgivelser. Nogle gange kan der opstå situationer, som vi ikke selv kan håndtere, og hvor vi ikke kan anvende vores normale netværk. Her kan samtaleterapi hos en af vores psykologer være en hjælp. Når du befinder dig i en livskrise eller der sker en livsændring og de store eksistentielle spørgsmål trænger sig på, kan det være en god ide at sparre med en professionel og kvalificeret samtalepartner. Kært navn har mange navne: terapeut, coach, mentor, sparringspartner eller lifecoach for bare at nævne nogle. Hos Psykologerne, kalder vi det blot en samtalepartner. Alle vores samtalepartnere er uddannende psykologer og har solid portion livserfaring med i rygsækken. Din samtalepartner vil guide dig igennem de svære spørgsmål og hjælpe dig med at forstå din situation og træffe de valg, der er rigtige for dig i forhold til den situation, du befinder dig i og de mål, du sætter dig. Se listen over psykologuddannede samtalepartnere og find én der matcher dit behov. Find din samtalepartner her…
Samtaletaleforløbet afhænger meget af din situation og dine eksistentielle problemstillinger. Nogle har behov for få samtaler, imens andre har behov for et længere samtaleforløb. Fælles for samtaleforløbende er dog, at du sammen med din samtalepartner identificerer, hvad det er for en situation, du befinder dig i, og at du igennem samtalerne kommer frem til en eller anden form af accept af situationen. Samtalerne tager udgangspunkt i dig og dine oplevelser, og din samtalepartner guider dig igennem processen med udgangspunkt i dine behov. I processen er der fokus på de følelser, du oplever samt en nysgerrighed i forhold til, hvor disse følelser stammer fra, og hvordan du kan anvende følelserne konstruktivt. Spørgsmål og nye overvejelser hjælper dig med at blive endnu klogere på dig selv og dit liv. På den måde får du vendt problematikkerne og skaber forbindelser til nye løsningsmuligheder, eller finder frem til nye måder at leve i den nye virkelighed, du befinder dig i.
Har du spørgsmål til vores psykolognetværk, kan du skrive til os her.