Menu
PTSD (Posttraumatic Stress Disorder), er en forsinket og langvarig reaktion, der udløses af voldsomme hændelser, typisk hvis man har oplevet krigshandlinger eller været udsat for tortur, voldtægt, seksuelle overgreb, overfald, voldshandling, trafikulykke, naturkatastrofe, brand, alvorlig personulykke, terroristangreb eller røveri. Typisk indtræder symptomerne inden for et par måneder efter den traumatiserende hændelse, men de kan også kan udløses langt senere. PTSD har for alvor fået opmærksomhed i forbindelse med krigshandlinger. Under 1. verdenskrig blev lidelsen kendt som granatchok, og under Vietnam-krigen var PTSD udbredt blandt soldater i aktiv tjeneste og blandt hjemvendte krigsveteraner. Diagnosen PTSD stilles typisk i forhold i WHO’s definition (ICD-10).
Man anslår, at lidt over 2% af befolkningen lider af PTSD i større eller mindre grad og undersøgelser viser, at PTSD er mere udbredt blandt kvinder og unge. I Danmark kender vi mest PTSD fra de danske soldater, der har gjort aktiv tjeneste i forbindelse FN’s fredsbevarende arbejde i ex-Jugoslavien, Afghanistan og Irak. Blandt kvinder er voldtægt og hustruvold den hyppigste årsag til PTSD. Af andre årsager kan nævnes bank- og butiksassistenter, der har været udsat for røveri, eller ofre og vidner til vold, drab, ulykke og naturkatastrofer. Som eksempel kan nævnes de danske feriegæster der, på nærmeste hold, oplevede tsunamien i Thailand i 26 december i 2004.
Hvis man har PTSD, kan man kæmpe med genoplevelser af den traumatiske hændelse, dvs. at man oplever den traumatiske hændelse igen og igen på et indre plan. Dette kommer til udtryk i vågen tilstand i form af flashbacks (indre visuelle billeder eller film), tanker og følelser knyttet til den traumatiske hændelse, eller i form af sansepåvirkninger relateret til den traumatiske hændelse. Genoplevelser kan også forekomme i søvne i form af mareridt. Genoplevelser kan for nogle være så voldsomme, at man faktisk i korte øjeblikke føler, at man er tilbage i den traumatiske hændelse, og man kan derfor af og til have vanskeligt ved at skelne mellem fortid og nutid. PTSD kan også opleves som et stærkt ubehag, når man befinder sig i situationer, der minder om traumet. For mange vil ubehaget været så stort, at man helt undgår situationer, der kan minde om traumet. Undgåelsesadfærden kan både forekomme på et indre og et ydre plan. Den ydre undgåelse kan f.eks. omhandle, at man undgår situationer, der er specifikt knyttet til traumet, men med tiden kan undgåelsesadfærden også sprede sig til situationer, der ikke direkte er koblet til traumet. Den indre undgåelse kan omhandle, at man forsøger at undgå kontakt til indre oplevelser, der har relation til traumet, f.eks. tanker, følelser, sansninger og genoplevelser. De fleste, der kæmper med PTSD, vil mærke et øget alarmberedskab. Man bliver lettere forskrækket, farer hurtigt sammen, nogle ryger hurtigere op i det røde felt og bliver lettere irritable og vrede, andre kæmper i højere grad med angst. Personer med PTSD vil især mærke et øget alarmberedskab, når de er på ”udebane”, f.eks. i det offentlige rum, men også i hjemmet kan det komme til udtryk, f.eks. hvis andre laver pludselige bevægelser eller der er uventede lyde.
I nogle tilfælde kan der opstå større eller mindre grad af hukommelsessvigt i direkte relation til den traumatiske oplevelse – ofte efterfulgt af en vedvarende overfølsomhedsreaktion og anspændthed. Ofte vil der være en forsinket reaktion måneder efter den traumatiske oplevelse, typisk op til 6 måneder efter og i nogle tilfælde længere tid. Symptomerne kan også udløses af mindre traumer flere år efter hovedtraumet. PTSD-ramte kan også have en øget sårbarhed overfor angst og depression eller opleve forstærkede symptomer i forhold til allerede eksisterende psykiske lidelser. Typisk psykiske symptomer:
Typiske fysiske symptomer:
PTSD kan nedsætte livskvaliteten kraftigt og påvirke relationen til familie og venner. Ofte medfører PTSD en følelse af identitetstab, da personen i langt højere grad er hæmmet i sin livsudfoldelse. Ting, som tidligere gav livet næring eller var et interesseområde, kan pludselig skabe angst eller føles uendelig ligegyldige. Følelser som kærlighed, nærhed og egenomsorg kan helt eller delvist forsvinde, og erstattes af indre ubehag, bekymringer og følelser af at være fremmedgjort. Disse symptomerne kan forstærkes, hvis tilstanden udvikler sig til en egentlig depression. Tilstanden kan for nogle føre til selvmedicinering i form af alkohol- eller stofmisbrug. Dagligdagen påvirkes af påtrængende minder fra den traumatiserende oplevelse samt af en evig kamp for at navigere uden om situationer, som kan minde om traumet, for eksempel film, tv-programmer og mærkedage, som kan forbindes med traumet. Nætterne er ofte præget af søvnløshed eller er urolige, afbrudte og påvirket af mareridt.
For mange har PTSD store konsekvenser for de nære relationer. Det kan påvirke den PTSD-ramtes evne til at fungere som ægtefælle og udfylde forældrerollen. Resultatet er ofte problemfyldte parforhold og dysfunktionelle familier med børn i mistrivsel. Skilsmisseprocenten er høj, og ofte er begrundelsen for bruddet, at den PTSD-ramte har ændret personlighed og fremstår som en forandret person. Lidelsen fører også ofte til, at den PTSD-ramte trækker sig socialt og befinder sig dårligt i andres selskab, hvilket kan påvirke sociale aktiviteter, arbejdssituation og uddannelsesforhold.
Du bør søge psykologhjælp så tidligt som muligt, hvis du har fået diagnosticeret PTSD eller har symptomer, der kan associeres med PTSD, samtidig med at du har haft en traumatiserende oplevelse. Ubehandlet kan PTSD udvikle sig til kronisk PTSD med en permanent personlighedsforandring, der kan medføre sociale problemer og isolation. PTSD kan nemt blive overset, da de PTSD-ramte ofte søger behandling af følgesymptomer som søvnproblemer, depression eller angst. Det er ikke altid, at den PTSD-ramte selv kan se en sammenhæng imellem symptomerne og traumet eller tillægger det værdi i behandlingssituationen. Psykologen kan hjælpe med at skabe en forståelse af situationen, samt skabe trygge rammer omkring behandlingen og ro omkring klienten. Mange føler skyld og er stærkt selvbebrejdende i forhold til det skete, at de ikke gjorde tilstrækkeligt i situationen, og at de overlevede, imens andre måtte lade livet. Det skyldes, at de ikke har fået færdigbearbejdet traumet. I terapien er det derfor vigtigt at bearbejde følelsen af skyld og skam. PTSD kan behandles enten medicinsk, typisk med antidepressiv medicin (SSRI-præparater), eller med psykoterapeutiske behandlingsformer som for eksempel CPT (cognitive processing terapi), PE (prolonged exposure terapi) eller EMDR (Eye Movement Desensitisation and Reprocessing). Alle tre terapiformer har vist sig som effektive i behandlingen af PTSD.
CPT har vist en stor effekt på bearbejdningen af negative og destruktive tanker som følge af et traume – tanker som eksempelvis skyld, skam og frygt. I terapien lærer du at identificere og ændre de negative tanker. Psykologen vil hjælpe dig med at udfordre din måde at tænke på, så du får et bedre syn på dig selv og dine omgivelser.
Når man arbejder med udgangspunkt i PE, så forsøger man at hjælpe personer med PTSD til at få hånd om deres undgåelsesadfærd. Personen med PTSD arbejder med at eksponere sig for de tanker, episoder og følelser som de bravt forsøger at undgå, fordi det bringer minder tilbage om deres traume. Undgåelsesadfærden kan afhjælpe ubehaget her og nu, men på sigt står det i vejen for at kunne bearbejde traumet og få det bedre. Det er skræmmende at blive konfronteret med sin værste frygt. Psykologen guider dig sikkert og trygt igennem en proces, hvor traumet genbesøges igen og igen og hjælper dig med at generobre kontrollen over dine tanker og følelser.
I EMDR bearbejdes de negative tanker omkring traumet med det formål at stoppe de tanker, som giver næring til symptomerne. I terapien ”genbesøges” traumet, og der fokuseres på de negative tanker, følelser og kropsfornemmelser, som forbindes med traumet. Imens du taler om traumet med din terapeut, fokuserer du på specifikke lyde, f.eks. en bip-tone eller følger en bevægelse med øjnene, for eksempel din terapeuts finger. Lydene og bevægelserne har til formål at hjælpe din hjerne til at bearbejde de traumatiske minder. Over tid vil du blive i stand til at ændre, hvordan du reagerer på de traumatiske minder, og du vil kunne arbejde med positive tanker. Læs mere om EMDR her…
Har du spørgsmål til vores psykolognetværk, kan du skrive til os her.
